Post by Kira Angel on Jan 21, 2008 15:35:32 GMT 1
kira skriver nornalt ikke dagbog og har derfor ikke rigtigt nogen. Så da hun har været til lægen for at tjekke hvad der egentligt helt præcist er sket emd hende, efter hændelsen i skoven.
Sætter hun sig trist og bekymret på sit værelse og kigger fraværende ned i sit skød.
Hun rejser sig pludselig op, finder en lap papir og begynder så at skrive hvad der er sket denne dag. Fpr hun må barehave sine frustrationer ud på en eller anden måde.
Her sidst var jeg i skoven, hvor jeg mødte Mike. Han.. Han blev styrret af monsteret i ham. Jeg husker hans kolde øjne der pludselig skindede i natten, de løsne kolde øjne.
Han truede med at skade Mikes krop, skade den og ,måske det der er være.
Jeg kunne ikke gøre andet end at gøre som han sagde. Han.. Jeg evd ikke helt hvordan ejg skal skrive det. Men.. Altså jj han voldtog mig. han voldtog mig. Voldtog. Hvorfor lige mig? Som om at jeg ikke har prøvet nok i forvejen.
Nå men jeg måtte jo så til lægen. Det var svært bare at vade ind på klinikken og nærmest råbe til den halvdøve dame at jeg var blevet voldtaget og gerne ville undersøges. Hun tyssede underligt nok på mig og viste mig så vejen ind til den kvindelige læge. Hun var venlig og forsøgte virkelig at forstå mig. Efter hendes udsagn, kendte hun jo til det og vidste nøjagtigt hvordan jeg ahvde det. Men hun vovede lige på at bilde mig ind at hun havde prøvet at blive voldtaget af en af sine bedste venner.
Hun undersøgte mig og efetr noget der føltes som en time, fortalte hun så at jeg var gravid!
Det føltes som om at himlen faldt ned på mig. Gravid! GRAVID!.
Hvordan skulle jeg dog overhovedte kunne håndtere det. Jeg er sku da kun 14 og så står jeg der over for en fed kvinde og får kastet ordene lige i hoevdet. "du er gravid!" jeg begyndte straks og løbe ud af døren, væk derfra. jeg måtte ud i frihed og hjem til skolen. Væk.
Jeg sidder nu her på værelset og evd ikke hvad jeg skal gøre. For jeg kan ikke klare at skulle tage livet af et væsen som lever i min mave. det ville være som at tage en del af mig. Men hvordan skal jeg kunne opfostre et barn helt alene?
Hvad skal jeg dog gøre.. Hjææææælp. En eller anden, hjææælp.
Jeg må snakke med nogen. Men hvem og hvordan forklare sig det?
Kira smider papirlappen fra sig. skriger ud i værelsets tomhed og smider sig så hen på sengen og falder i søvn i sine dybe tanker. Frustreret og træt af at skulle klare hele denne nye verden..
Sætter hun sig trist og bekymret på sit værelse og kigger fraværende ned i sit skød.
Hun rejser sig pludselig op, finder en lap papir og begynder så at skrive hvad der er sket denne dag. Fpr hun må barehave sine frustrationer ud på en eller anden måde.
Her sidst var jeg i skoven, hvor jeg mødte Mike. Han.. Han blev styrret af monsteret i ham. Jeg husker hans kolde øjne der pludselig skindede i natten, de løsne kolde øjne.
Han truede med at skade Mikes krop, skade den og ,måske det der er være.
Jeg kunne ikke gøre andet end at gøre som han sagde. Han.. Jeg evd ikke helt hvordan ejg skal skrive det. Men.. Altså jj han voldtog mig. han voldtog mig. Voldtog. Hvorfor lige mig? Som om at jeg ikke har prøvet nok i forvejen.
Nå men jeg måtte jo så til lægen. Det var svært bare at vade ind på klinikken og nærmest råbe til den halvdøve dame at jeg var blevet voldtaget og gerne ville undersøges. Hun tyssede underligt nok på mig og viste mig så vejen ind til den kvindelige læge. Hun var venlig og forsøgte virkelig at forstå mig. Efter hendes udsagn, kendte hun jo til det og vidste nøjagtigt hvordan jeg ahvde det. Men hun vovede lige på at bilde mig ind at hun havde prøvet at blive voldtaget af en af sine bedste venner.
Hun undersøgte mig og efetr noget der føltes som en time, fortalte hun så at jeg var gravid!
Det føltes som om at himlen faldt ned på mig. Gravid! GRAVID!.
Hvordan skulle jeg dog overhovedte kunne håndtere det. Jeg er sku da kun 14 og så står jeg der over for en fed kvinde og får kastet ordene lige i hoevdet. "du er gravid!" jeg begyndte straks og løbe ud af døren, væk derfra. jeg måtte ud i frihed og hjem til skolen. Væk.
Jeg sidder nu her på værelset og evd ikke hvad jeg skal gøre. For jeg kan ikke klare at skulle tage livet af et væsen som lever i min mave. det ville være som at tage en del af mig. Men hvordan skal jeg kunne opfostre et barn helt alene?
Hvad skal jeg dog gøre.. Hjææææælp. En eller anden, hjææælp.
Jeg må snakke med nogen. Men hvem og hvordan forklare sig det?
Kira smider papirlappen fra sig. skriger ud i værelsets tomhed og smider sig så hen på sengen og falder i søvn i sine dybe tanker. Frustreret og træt af at skulle klare hele denne nye verden..
