Arrai´s ugebog

[Arrai Tsumo]

tja... dagbog? det lyder så... sååh... gammeldags!?
jeg ville alligevel ikke kunne holde det der med at skrive her hver dag, så håber du kan undvære mig en uge af gangen, for jeg skriver kun en gang om ugen.
jeg ved godt at jeg muligvis er lidt for gammel til sådan noget stads som det her, men jeg har bare så mange tanker lige for øjeblikket! så jeg bliver nød til at skrive nogle af dem ned for at huske det.
Du vil måske ikke syntes om det, og jeg forstår dig godt.
Jeg er en dreng, og burde sikkert ikke skrive "dagbog", fordi det er noget piger gør, men nu vi er ved pige emnet... så er jeg blevet ret så gode venner med en der hedder Mirage.
Hun er bare skøn, selvom hun kan virke lidt irreterene og uforstående nogle gange, men hun er der når jeg har brug for støtte, specielt i sidste uge, da jeg seriøst troede jeg skulle dø!
nogen havde igen kørt mig ned, (hvilket tit sker?) jeg havde fået en punkteret lunge, 2 trykkede ribben, 1 brækket og en meget blå og øm side.
Hun var der af en eller anden grund?
Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men hun er bare overalt! der er ikke dét sted jeg ikke møder hende.

jeg skriver videre på et andet tidspunkt... jeg orker ikke mere lige nu... jeg er bare så træt efter den seneste uges hændelser.

[Arrai Tsumo]

i denne uge havde jeg det bedre... sidst på ugen kontaktede Rendahl mig... han sagde Dan ville komme ved fem tiden og hente mine nøgler... han lød nervøs, og det tror jeg osse han var, for normalt bliver man nakket for at sige den slags ting...
men Rendahl var jo dengang min bedste ven, og trofaste medhjælper, trods han er et tudefjæs, der flæbede løs da jeg skred fra den f*cking bande!
ved fem tiden gik jeg selvfølgelig ned til indgangshallen for at vente på at Dan skulle komme... det var dumt af mig.. jeg burde have gemt mig langt væk i sikkerhed i stedet, men Dan kom, hvilket jeg osse have regnet med... jeg gik ham i møde, vi snakkede lidt, men jeg vidste selfølgelig godt hvad han var her for... mine nøgler! eller mit liv...
jeg kastede mine nøgler over til Mirage (den dejligste pige ) som nok er den eneste person jeg tør overlade mit liv til, og nu hvor jeg var igang, kunne jeg jo ligeså godt blærer mig lidt.
jeg fik hurtigt ramt på Dan, og han endte ret så bevidstløs på gulvet.
men kampen var langt fra over! resten af banden kom brasene ind, og truede mig, men jeg var kold og tog Dan´s pistod, og affyrrede den direkte i snotten på Bartos... han døde vidst?
nå ja... men jeg har dræbt så mange, så det går mig ikke på... åhr! den historie er så lang... jeg skriver videre en anden dag.

[Arrai Tsumo]

... ja jeg ved det... jeg har igen været et fjols... men jeg ved ikke hvad der går af mig mere!
det er bare som om jeg ikke længere tænker over hvad jeg laver... jeg forstår det ikke... alle vil lige pludselig snakke med mig! og hver eneste gang jeg kommer i nærheden af en pige, så kommer jeg til skade!
det er meget irreterende i længden, og jeg kunne godt undvære det..
Jeg har osse glemt at tage min medicin på det sidste, så nu hoster jeg blod, jeg ved ikke helt hvad grunden er, men det kan også være lige meget.. vi skal jo somsagt alle herfra på et tidspunkt.

[Arrai Tsumo]

...
Undskyld mit fravær på det sidste. Men jeg har en god grund! Jeg har været døden nær hele 4 gange i denne uge (i følge andres udsagn, da jeg ikke selv kan huske noget.) Jeg har haft et kraniebrud, hul i hovedet og en hjernerystelse af kategori 2.
Det var meningen jeg skulle sove 2 timer, være vågen 2 timer... sove 2 timer... osv. Men der kom noget i vejen... jeg ville stikke af fra skolen, fordi det er kedeligt at være der, men ligesom jeg skulle til at hoppe ud, blev jeg grebet bagfra i et kvælertag og så gik alt i sort.
Det næste jeg husker var lidt indviklet... Jeg var pludselig i Fönix rockerborgen, og både Rendahl og Mirage var der! Jeg var jo før stukket af derfra, fordi jeg hader de store rockerkampe! Jeg er faktisk andenleder, og har rettighederne til at gå rundt som det passer mig, kun første lederen kan sætte grænser for mig. Rendahl fortalte mig det hele. De havde personligt hentet mig for at jeg skulle afsone min straf for at forsvinde.
Den værste straf! Jeg skal fornye min plads i hirakiet, og det gør vi ved at afholde trøffel ædekampe! Jeg er ubesejret mester gennem 4 år, så alle vil kæmpe mod mig, Jeg var bare ikke helt på toppen, så vi aflyste... Jeg må æde mig overmæt en anden dag. De accepterede det heldigvis, og Rendahl, Mirage og jeg kunne gå. Jeg fik et glimt af min smukke Hearly Davidson, som betyder ALT for mig! (osse Mirage selvfølgelig!) Jeg kunne kører helt til skolen på hende, med Mirage og Rendahl! nu står min Healy i gården ved skolen... hun er godt nok låst, men jeg er hele tiden bange for at hun bliver stjålet.
Det næste jeg husker er faktisk at jeg var i et helt mørkt rum... jeg kunne intet se... intet høre og intet lugte, og så havde nogen fjernet min venstre arm. (min metal arm).
Jeg blev bange, og ødelagde envæg og en vintilationsskakt, som jeg kravlede ind i, og da jeg ikke kunne komme længere blev jeg liggende... Næste gang jeg vågnede havde jeg det vildt underligt! Jeg var som ræv fanget på en losseplads sammen med Mirage(som kat). Jeg troede et kort øjeblik at alt var forbi, men alligevel følte jeg det hele som en slags ny start!... jeg så alle minderne fra dengang på labratoriet, og forstod pludselig meningen og sammenhængen af det hele! Jeg rejste mig uden besvær og lod mine minder klare resten... jeg er ikke sikker på hvad der skete, men mine naturlige medfødte orange slangeøjne er vendt tilbage. Disse øjne lægger til Tsumo-familien, det siges at denne familie med disse øjne kan heaale sig selv hvis der er noget de gerne vil opnå. Jeg tror det var det der skete for mig den dag... Men jeg føler osse en slags personligheds ændring jeg ikke selv kan styre... jeg har lyst til... til [/i]blod.[/tt]