|
Post by Khalida "Claw" Bahim on Dec 4, 2006 10:53:53 GMT 1
Dagbog - 3/12
Mødte flere forskellige mutanter i dag. I gyderne opsøgte en fyr fra en skole mig. Han søgte åbenbart nye elever, men jeg har ikke brug for ham. Han accepterede overraskende hurtigt, hvilket sikket betyder, at han kommer igen senere. Han kunne skifte form. En pige var med ham, en skribent. Hvad vil pressen i lavklassens liv? Jeg bad dem forsvinde.
Læreren gjorde mig dog nysgerrig overfor skolen og jeg bevægede mig ind på dets område. Der var en fyr med et øje, som gav mig hovedsmerter. Jeg sprang et kamera på den konto. Han må have været psykisk. Han lod mig tro, at jeg blødte fra øjne og ører - derfor flygtede jeg. Hans kræfter fortog sig kun langsomt.
Om aftenen søgte jeg tilflugt på motellet, men også her var der folk - folk udefra. En mente, at han ville købe motellet og lave det om. Et sted mindre at opholde sig på. Han ville ikke sige sit navn, hvilket sikkert betyder, at han har noget at skjule. En anden fyr stødte til ham. Måske kendte de hinanden, mens de begyndte at aftale et forbund. Det lød kunstigt og organisatorisk. Selv søger jeg en klan, som jeg kan stole på.
fortsættes...
|
|
|
Post by Khalida "Claw" Bahim on Dec 5, 2006 9:37:51 GMT 1
fortsat...
Rigmanden bryder jeg mig stadig ikke om. Han er som en fisk på land i gyderne. Måske har han engang levet under det, han kalder usle forhold, men jeg har ikke brug for hans bistandshjælp. Hvis han virkelig vil hjælpe de usle, så lad være med at oprette en klan - hjælp miljøet. Indtil videre er 'klanen' blot en idé hos en egocentreret rigmand samt ham metaldrengen, der er den eneste, jeg har mødt, som virker til at være nogenlunde forståelig. Men han har andre mål end jeg.
Claw
|
|