|
Post by Rektor (Angel) on Aug 20, 2008 15:55:54 GMT 1
Kate smilte muntert frem for sig, hans ansigt formede sig sjovt og farver begyndte at gøre ham lyserød og grøn. Hun smilte muntert, var på randen til at grine og sagde så pludselig med et alvorligt ansigtsudtryk "ja omtåget!?" hun sagde ordene n som skulle hun lige tygge på dem. Hun nikkede eftertænksomt frem for sig og knugede hams å ind til sig, da han pludselig gjorde det. Hun trykkede ham kærligt ind til sig, smilte lykkeligt og sagde så pludselig som havde hun været helt frisk og normal igen "tusind tak for det hele, jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort ude dig!" hun havde visket ordene i hans øre, smilte så igen muntert og så springvandet bag dem der gyngede til siderne..
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 20, 2008 16:08:46 GMT 1
Dane så på Kate så godt han kunne uden at rykke hovedet. han svarede "jeg bruger min evne til det den kan bruges til og så kan jeg ikke lide at se andre lide" han så på hende og kyssede hende kærligt på munden ligeglad med hvordan hun så ud som han altid havde været. han elskede hende og det var det eneste der talte for ham
|
|
|
Post by Rektor (Angel) on Aug 20, 2008 16:15:04 GMT 1
Kate smilte glad frem for sig, kyssede ham kærligt igen, men slap så kysset igen. Hu tog sig til hovedet, kneb øjnene sammen og sagde så halvt kvalt "det er forvirrende med alle de følelser, jeg kan ikke holde styr på mine og dine, vi.." hun krøb væk fra ham, rystede hovedet lidt og sagde så med en stemme der lød mere forpint end bestemt "vi må holde lidt styr på vores følelser, ellers går det helt galt!" med kærlige følelser for to i sit hoved, havde hun lige nu de sygeste tanker. Hun sad og overvejede at springe på ham, nærmest at voldtage ham. Hun kunne ikke holde barrierer oppe, når hun var så svimlende og munter i sit humør. Hun var for påvirket af morfinen og for træt efter sin rejse i hans sind. Deres tanker blandedes bare sammen og blev forstærket af hinanden. Hun tog sig til hovedet, rystede det lidt igen og sagde så pludselig med en gennemtrængende stemme "nej det går ikke, ikke her!" hun opfattede slet ikke selv at hun sagde sine tanker højt, tog sig bare til hovedet og forsøgte at ryste de vilde tanker fra sig..
((Det er meningen at hun kan læse tanker hvis hun går ind i folks hoved. Men hvis hun ikke gør, ser hun blot folk med deres humør og følelser, som en slags aura omkring dem. Så nu hvor hun ikke rigtigt kan fokusere og hvor der er sjove farver og ting omkring hende, har hun ingen stærk barriere i sit sind, som holder andres tanker ude og derfor har hun nu både sine egne følelser og hans.. XD))
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 20, 2008 16:43:39 GMT 1
Dane så bekymret på kate da hun krøb tilbage væk fra ham. han tog et skridt hen mod hende men stoppede dog indtil hun sagde noget igen og tog sig til hovedet. han var ligeglad med hvad hun sagde når hun lod til at være forvirret eller noget ville han ikke bare lade hende være alene med det. han kom hen til hende og lagde sin ene hånd på hendes arm så hun vidste han var der
|
|
|
Post by Rektor (Angel) on Aug 20, 2008 16:58:59 GMT 1
Kate krympede sig sammen ved hans skridt, han kom nærmere og jo tættere han kom, jo mere følte hun det han også gjorde. Hun mærkede kærlighed, mærkede omsorg og bekymring. Hun mærkede sit hjerte begynde at hamre i sit bryst, han var tydeligt mindst lige så forelsket i hende, som hun var i ham og det sagde ikke så lidt. Hendes hjerte hamrede voldsomt, deres fælles følelser, fik sveden til at trille lidt af hendes pande, hun sitrede og mærkede lysten til at gøre noget overilet. Hun fjernede stille og roligt hænderne ved hans berøring, men på samme tid, begyndte hun også at smile sjofelt. Hun kiggede op på ham, nærmest drømmende, men vendte så hurtigt ansigtet væk og sagde sammenbidt "jeg..jeg.. det går ikke." hun gemte sit ansigt væk bag armene, krympede sig sammen for til sidst at ligge helt på jorden. Nærmest som forsøgte hun at flygte, men at hun på et punkt, slet ikke havde lyst til at være væk fra ham. Hans følelser, hans begær, hans.. uh, hun vendte ansigtet imod ham, lagde hænder om hans hals og trak ham ned til sig. Hendes hjerte galoperede, hendes krop sitrede og hun nærmest tvang ham ned til et kys og begyndte at bevæge sin ene hånd ned imod hans bukser, imens hun stadigvæk holdte ham fast med et jerngreb..
((Hehe ja det kan hurtigt gå grueligt galt når hun får morfin.. XD))
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 20, 2008 17:33:24 GMT 1
Dane så bedrøvet på Kate da hun jo nærmest lignede en kraftig blandning af føleser ude af stand til at skældne men da han blev trukket ned til hende. han gengældte kysset med glæde men blev lidt ilde til mode da hendes hånd nærmede sig hans bukser men han gjorde dog ikke noget for at komme væk da han vidste hun var ham fysisk overlegen bare ved at være blevet trukket ned til hende. han lagde en hånd mod hendes kind og håbede hun ville stoppe eller gennemføre og ikke fortryde det bagefter for han havde jo ingen muligheder så vidt han kunne se for at stoppe hende lige nu
|
|
|
Post by Rektor (Angel) on Aug 20, 2008 17:54:08 GMT 1
Kate mærkede pludselig en angst blande sig, han følte angst. Hun trak sig lidt tilbage, men da han så gik mere over i forvirring og begær, fortsatte hun. Hun havde fjernet hånden der var på vej ned imod hans bukser, for angsten havde haft sin virkning. Hun trykkede ham ned til sig, kyssede lidenskabeligt og gik over til at det blev et tungekys. Hendes lidenskab og begær var fordoblet, men hun følte også en angst og forvirring fra sig selv af. Hun ønskede ikke det her, men hans følelser og en bid af hendes egen begær, fik hende til at fortsætte. Hun knappede hans skjorte op med hurtige smidig hænder, næsten rev den af ham sammen med vesten. Hendes kys bevægede sig hen imod hans nakke, kyssede og nippede mildt. Hun smilte glad frem for sig, men en tåre begyndte at trille ned af hendes tindinger, hun ville ikke det her på den her måde. Hun stoppede pludselig op, forsøgte at krybe væk fra ham og skubbe ham lige så stille i den modsatte retning. Hun holdte sig til hovedet med den ene hånd, bed tænderne sammen og sagde så halvt sammenbidt "hold dig væk.. jeg.. jeg.. kan ikke.. åhh kom her.. nej nej jeg vil ikke!" hun krøb hen til køleskabet, satte sig op af det og placerede begge hænder op til hovedet. Hun vuggede stille frem og tilbage, kunne ikke håndtere alle de følelser. Hun ville personligt gerne, men ikke her. Hun elskede ham forfærdeligt meget, men vidste ikke hvordan hun skule reagere og så var der alle hans tanker og følelser. Hans begær, hans bange tanker og forvirring. Hun kunne ikke rumme alle de følelser, hun kunne ikke tænke klart. Hvad var efterhånden hendes følelser og tanker, og hvad var hans? Hun vuggede stille frem og tilbage, mærkede endnu en forvildet tåre trille. Hun vidste ikke hvorfor hun længere græd, hun vidste ikke hvorfor hun sad her og hvorfor hun følte så meget. Hun kunne ikke tænke klart..
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 20, 2008 18:02:18 GMT 1
Dane ret forvirret og så på Kate ret bekymret så alt hans begær til hende var forsvundet som dug for solen og tilbage var kun kærligheden til hende sammen med bekymringen over hvorfor hun var så forvirret med ønsket om at kunne hjælpe hende på en eller anden måde
|
|
|
Post by Rektor (Angel) on Aug 20, 2008 18:23:03 GMT 1
Kate tog sine hænder væk fra hovedet og ned foran sig. Hun kiggede forvirret ned på sine hænder, de rystede voldsomt. Hun kiggede op på ham, så hans bekymring, mærkede den. Hans kærlighed var som en bølge af opmuntring, hun ville ikke bryde sammen her og efterlade ham bekymret. Hun satte hænderne op til hovedet, bed tænderne sammen og begyndte så med langsomme vejrtrækninger at forsøge at få kontrol over sine tanker igen. Hun lukkede sine øjne sammen og sagde med en stemme i hans tanker #jeg føler alt hvad du føler, føler alt hvad jeg selv føler og det er menneskets hoved ikke bygget til. Jeg må bygge en mur op, du må forsøge at få styr på dine tanker og slappe af!# hendes stemme var bedende, morfinen havde stadigvæk stor indflydelse på hende, men hun kendte nu til problemet og forsøgte at få kontrol over situationen igen. Hun tog en dyb indånding, begyndte stille at meditere. Hun byggede mur op, lukkede morfinens virkning inde og arbejdede rundt i sine tanker. Forsøgte at klare hovedet, finde løsninger på nogle spørgsmål og dele tankene op i forskellige kategorier. Hun smilte roligt, løsnede trykket ved sine tænder og mediterede nu mere afslappet. Hun havde næsten klaret det helt nu..
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 21, 2008 7:29:45 GMT 1
Dane lyttede og forstod så han gik fra at tænke på meget til at tænke på så lidt som muligt, ligesom når han koncentrerede sig om en enkelt ting som når han healede folk så kunne han også gøre det uden når han bare havde noget at fokusere på og det endte med at blive en kat han engang havde haft for nogle år siden
|
|
|
Post by Rektor (Angel) on Aug 21, 2008 11:52:20 GMT 1
Murene blev bygget op i hendes sind, hans følelser begyndte stille at forsvinde og hun blev mere og mere rolig. Hun mærkede morfinens virkning forsvinde bag mure og åndede derfor lettet ud, da hun endelig var færdig. Hun åbnede langsomt sine øjne op, smilte afbalanceret og sagde så med en helt frisk og mild stemme "sådan, nu kan jeg igen tænke klart" hendes klare blik vandrede hen imod hans bare overkrop, hun rødmede meget svagt og konstaterede så venligt "du må undskylde det!" hun nikkede imod hans overkrop og smilte mildt. Hun virkede helt renset og fri for bekymring, nærmest som var hun startet helt på en frisk. Men hun vidste godt selv at sådan ville det ikke vare ved, så snart hun igen gik i gang med at læse om de planer hun havde skrevet ned, ville hun straks begynde at bekymre sig igen. Hun ville mærke bekymringerne og de bange anelser strømme ind over sig selv, som en flodbølge. Men den tid, den sag. Hun rejste sig roligt op, gik elegant hen imod skrivebordet med lette skridt og begyndte så at rydde tingene op. Papirer og bøger begyndte at svæve op på skrivebordet, imens hun selv samlede nogle ting op med hænderne. Tingene blev fint stablet, bøger stod fint på ræd og række og papirerne blev delt op i kategorier og fint fordelt der hvor de så skulle være. Hun havde hurtigt ordnet alt roderiet ved skrivebordet og vendte sig så om imod ham og smilte friskt, imens hun mildt sagde "du burde tage dit tøj på igen!" hans skjorte fløj op til ham, hvorefter vesten også kom. De svævede lydløst ved siden af ham, klar til at han kunne tage imod det. Hendes stemme havde lydt rolig, men en sær klang af fortrydelse og mismod kunne mildt fornemmes..
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 21, 2008 12:00:04 GMT 1
Dane så ned af sig selv og svarede "ja det ville nok være en god ide" og skulle til at gå hen for at samle sit tøj op da det svævede ved siden af ham. han tog det roligt på igen først skjorten og så vesten. han hørte klangen i hendes stemme men var ikke helt sikker på hvad det betød men som han havde det med hende så spurgte han "noget galt?" han var sikker på det men hvad der var galt kunne han kun gætte sig til
|
|
|
Post by Rektor (Angel) on Aug 21, 2008 12:08:29 GMT 1
Hun smilte roligt frem for sig, drejede langsomt på hovedet og svarede så med en mild stemme "nej alt er lige som det skal være!" hun smilte igen mildt og kiggede så studerende på ham, nærmest roligt og vurderende. Hun lod blikket dale, han var fantastik, alt en kvinde kunne drømme om. Men som alt andet ville han også dø på et tidspunkt og hun ville ikke se ud til at være blevet én dag ældre. Hun ville leve som denne dag, være mindst lige så smuk og gådefuld. Hun havde været en af de første, lige som William og to andre. Men kun William og hende var bestemt til at leve evigt, eller de havde i hvert fald svært ved at undgå det. Hun havde sit mægtige pansrede skæld og han kunne genopstå som føniksen igen. De var ment til at leve evigt. Hun smilte mildt frem for sig og vendte sig så bort fra ham af ren refleks, hun kunne ikke klare tanken om at endnu en af hendes kære skulle dø for øjnene af hende. Skulle dø, uden at hun kunne gøre det mindste for at det kunne undgås. Hun smilte mildt frem for sig, mere af vane, end glæde og spurgte så, for at komme til at tænke på noget andet "så hvad ville du her? Altså siden at du var på mit kontor, da jeg kom!" hun snakkede med ryggen til ham, gemte sit sinds bekymringer væk og forsøgte at holde fatningen..
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 21, 2008 12:19:20 GMT 1
Dane så på Kate og svarede "har jeg faktisk glemt" ganske ærligt. han smilede undskyldende men med alt det der var sket så havde han simpelthen glemt hvad det var han havde villet hende. han vidste heller ikke hvad han skulle sige lige nu
|
|
|
Post by Rektor (Angel) on Aug 21, 2008 12:27:53 GMT 1
Kate smilte mildt frem for sig, de bekymrede tanker var stille begyndt at dulme i hendes baghoved, hun måtte gøre noget. Et papir svævede op imellem nogle af de andre fra skrivebordet af, en bog kom svævende fra reolen af og hun begyndte at skrive ting ned på papiret af med en blyant som svævede hen over papiret uden at hun rørte den. Hun fik den selv til at skrive hvad hun tænkte. Papiret lå på bordets hjørne og lange linjer begyndte at forme sig hen over dets overflade. Kate havde igen vendt sig om imod Dane og kunne derfor ikke se hvad hun skrev, men hun vidste at ordene smukt sneglede sig hen over papiret i smukke kursive ord. Hendes blik vandrede hen imod springvandet som stod i midten af rummet, blyanten gik i stå og faldt sammen på papiret. Hun gik hen imod springvandet, dets smukke indgraveringer var smukt tiltrækkende. Det vandede ild i karet dannede sine ringe i overfladen og ægget i bunden lå som altid og virkede både tillokkende og skræmmende..
|
|