Nothing Else Matters

[William Quiles]

Fuldmånen lyste klart over personen der i ly af skyggerne fra de omkringliggende huse. Han var iført hvide jeans, hvid t-shirt og en lang hvis cottoncoat, sagt på en mere simpelt måde: han var klædt i hvidt. Det var faktisk lidt af en omvending for ham, men siden situationen i villakvarteret havde han bare haft brug for ændring. Det var også derfor han var flyttet ud fra skolen og ind på Hotel Royal. Han havde trods alt brug for ro omkring sig hvis han skulle forberede sine planer. Første skridt var selvfølgelig at få bygget et sikkert sted for alle dem der ikke ønskede at være med i den forestående krig, men det var lettere sagt end gjort.
Han åbnede selvsikkert døren og gik direkte hen til elevatoren. Ud over at flytte ind på Hotel Royal, havde han brugt en stor del af sin formue på at opkøbe en større andel i kasinoet og hotellet. Resten af pengene skulle gemmes til at opkøbe land og inventar til det sikre sted han ville bygge, skolen var ikke sikker nok mere.
Han tog elevatoren til suiten på øverst oppe og låste sig selv ind. Han havde et par timer forinden efterladt en seddel på rektorens skrivebord hvor der stod at han ønskede at møde hende her, hun skulle bare vise sedlen ved indgangen og så ville hun blive ført herop.

[Rektor (Angel)]

Kate havde fundet papiret på sit skrivebord, havde først kigget undrende på det, men var så hurtigst muligt kommet. Hun havde et par ærinder først, men nu var hun endelig dukket op for døren af hotellet.
Hun kom ind, viste sin seddel og var nu på vej op til hans værelse. Hun sukkede kort, tanken om at en forhenværende elev lige havde sendt bud efter hende og bedt hende trope op her ved hans hotelværelse, virkede helt underligt. Men hun ville til enhver tid hjælpe folk der bad om det og måske havde han brug for hjælp?
Hun ville så gerne hjælpe, så hun lyttede roligt til elevatorens musik, imens etagerne roligt forsvandt forbi metaldøren. Endelig nåede hun til den etage han var på, hun blev vist hen til døren og bankede så roligt på da hendes følgesvend igen var forsvundet.
Hun smilte roligt, var klædt i en noget mere afslappet fin blodrød kjole af silke. Hun elskede denne kjole, så da hun endelig havde haft tid til det, var hun hoppet i den.
Hun smilte roligt frem for sig og ventede spændt på at døren ville blive lukket op for hende..

[William Quiles]

Suiten var luksuriøst indrettet uden at være for prangende. Han havde selv indrettet den, da det var hans plan at bo her i nogen tid, men hans egen indretning havde mest bestået i at fjerne ting han mente var overflødige. Der var to store lokaler hvoraf det ene fungerede som soveværelse med en gigantisk himmelseng i midten af rummet. Lokalet han nu stod i var opholdsrummet og indeholdt et par sofaer der stod vendt mod hinanden med et glasbord mellem sig. Henne ved pejsen i den nordlige del af rummet stod et par bløde lænestole og det var i en af disse han nu satte sig tungt.
Han hævede sin ene hånd og lod en flammetunge sno sig i en doven spiral mod træet i pejsen. snart bredte en behagelig varme sig fra den buldrende ild og han var lige ved at døse hen, da han hørte en sagte banken på døren. "Kom ind" sagde han sagte og i et roligt, men koldt tonefald, selvom det sagtens kunne høres uden for døren.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt, lagde hånden på dørhåndtaget og trådte så ind af døren og lukkede den efter sig. Hendes rødbrune øjne vandrede roligt rundt i rummet, et bryn steg i vejret af begejstring, hvorefter hun fandt ham halvt døsende henne ved pejsen i en stol.
Hun smilte roligt og bevægede sig hen imod den anden af de to stole. Hendes gang var som altid elegant, hendes selvsikkerhed og dyriske mystik, var som altid, en aura der forbløffede de fleste. Men hun tog sig ikke af det selv.
Hun kom hen til stolen, lænede sig op af ryglænet og spurgte så med en drilagtig stemme "du hidkaldte mig..?" hun smilte drillende og kiggede så afventende ned på ham, som han sad der afslappet i stolen..

[William Quiles]

Han sad med lukkede øjne og lyttede til de sagte skridt der vidnede om at Kate nærmede sig bag ham. Et stille smil bredte sig over hans rolige ansigtstræk ved hendes drillende bemærkning. Der var mange ting han var nød til at snakke med hende om, mange ting der var vigtige ligesåvel for ham selv, som for uskyldige menneskers helbred. Men først var han nød til at finde ud af, hvem hun egentlig var.
"Hidkaldte er måske så meget sagt, men jeg havde brug for at tale med dig, væk fra de lyttende vægge på skolen." forklarede han stille. Han vendte sig hoved mod hende og gjorde en håndbevægelse mod stolen ved siden af sig "Du er velkommen til at sætte dig ned." sagde han roligt "en forfriskning måske?". Han gjorde en håndbevægelse mod det lille bord mellem lænestolene hvor der stod en flaske rødvin og to glas.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt, trådte så hen til den anden stol og satte sig roligt ned. Hun satte det ene ben hen over den andet, vendte opmærksomheden imod ham og spurgte så med fornyet interesse "Så hvad ønsker du at tale med mig om?" hun kiggede roligt på ham, de rødbrune øjne hvilede på ham, nysgerrig, dog afventende og tålmodig.
Hun kunne selv finde ud af det, men hun var tålmodig og desuden kunne hun aldrig finde på at grave i folks tanker, uden at få lov først. Hun kunne fornemme følelser omkring folk, nærmest som tanker der flød omkring dem i slørede dampe. Så hun fornemmede tydeligt at hun nu var på prøve, han ville hvide hvem og hvordan hun var. Men hvorfor mon? Han gik jo ikke længere på skolen, havde han planer? Eller var han bare i tvivl om hvem han kunne stole på?
Hun kiggede tankefuldt på ham, smilte mystisk og nikkede så kort som svar på hans tilbud om en forfriskning. For det var ved at være aften og hun havde derfor klaret alt hun lige skulle lave. Der var ingen grund til at skulle holde sig fra vinen, til trods for hendes noget berusende oplevelse sidst. Mødet med Dane, hun havde ikke gjord store ting som hun fortrød under aftenen. Men bare tanken om at den vin havde slået så meget, havde alligevel fået hende til at holde sig lidt væk fra sprut en tid..

[William Quiles]

Han rejste sig langsomt op og hældte en pæn sjat vin i hvert glas, hvorefter han rakte det ene til Kate og tog det andet til sig selv. Han lænede sig op af pejsen og kiggede tankefuldt ned mod indholdet af sit glas. Han vidste at hun sikkert havde en idé om hvad det var han ville tale med hende om, men almindelig høflighed bød ham alligevel om at sige det højt.
"Vi er ikke normale, du og jeg. Heller ikke blandt evnede." sagde han roligt og rettede sit ravgyldne blik mod hende. "Det er selvfølgelig ikke nyheder for dig, du vidste det sikkert i forvejen. Om ikke andet havde du mistanke til det, har jeg ret?". Han vidste at han bare trak tiden ud, før han kom med de egentlige spørgsmål, men det var jo ikke høfligt at starte en samtale med et krydsforhør, og der var mere end én ting han skulle snakke med hende om denne aften.

[Rektor (Angel)]

Kate tog høfligt imod glasset, smilte takkende og lod så sit blive ved ham da han begyndte at snakke. Hendes ene mundvige sprang op i et skævt smil.
Hun vendte blikket imod sin vin, lod det gynge lidt rundt lags kanten af glasset og konstaterede så med en rolig stemme "alle er unik, selv mennesker. Men ja du har ret, vi er lidt anderledes!" hun smilte gådefuldt og vendte så igen blikket imod ham. Hun kiggede eftertænksomt på ham, velvidende at han kun ville have hende her for at finde ud af hvem hun var. Men han havde vidst også nogle spørgsmål, dog havde han høflighed nok til ikke bare at bryde ud i dem. Hun smilte roligt frem for sig, nikkede kort og besvarede ham så "du er nysgerrig, dog behersker du dig. Det er en høflighed, der er værd at værdsætte!" hun sad blot med vinglasset i sin hånd, lod det svaje lidt rundt så vinen elegant drejede rundt deri og dansede til glassets bevægelser..

[William Quiles]

Han smilede og satte sig atter ned igen, tog en slurk af sin vin og vendte hovedet mod hende. Det var ikke bare nysgerrighed der bød ham at finde ud af hvem hun var, det var også en følelse af uligevægt. Hun havde jo trods alt rodet rundt i hans hoved og set dele af hans hukommelse, og stadigvæk vidste han ikke meget mere om hende end han gjorde den dag han mødte hende. Det var ikke just en god position at være i.
"Kate, sidste gang vi mødtes hjalp du mig til at genvinde dele af min hukommelse, og for det er jeg selvfølgelig taknemmelig." sagde han roligt og fattet *Selvom utallige menneskers liv kunne have været reddet, havde hun bare gjort hvad han havde bedt hende om* tænkte han bittert. "Dengang lærte du visse ting omkring mig, også ting som ingen andre nogen sinde burde få at vide. Og jeg står jo så i den situation at jeg overhovedet ikke ved hvem du er, i hvert tilfælde intet med sikkerhed."
Han tog en dyb indånding og endnu en slurk af sin vin "Kort sagt, jeg ønsker at vide hvem du er og jeg ønsker at du taler sandhed og ikke udelader noget. Og jeg ved godt at det er meget at bede om, men alligevel håber jeg at du vil invillige"

[Rektor (Angel)]

Kate lod roligt blikket vandre hen imod pejsen, den dansende ild var lokkende og mystisk. Hun fandt det altid fascinerende hvordan ilden kunne manipulere og fascinere. Det kunne rede liv og samtidig også rive ens kære fra en, på de grufuldeste måder. Ild var så fascinerende at da hun havde fundet ud af at hun kunne skabe det, kunne hun ikke se det som andet end en gave.
Ilden, det havde de vil tilfældes, han kunne ligeså skabe ild.
Hun smilte roligt frem for sig, vendte igen blikket imod ham og sagde så med sandfærdig stemme "jeg vil gøre mit bedste for kun at sige sandheden. Men det kræver at du ligeså vil ty til sandheden og ikke gemme den bag høflighed." hun havde tydeligt fornemmet hans bitterhed og vidste at han havde haft en anden mening om hvordan deres sidste møde skulle havde foregået. Men hun holdte sig til sin beslutning fra dengang. Han ville være kommet galt afsted hvis hun havde åbnet mere op, det vidste hun med sine erfaringer med sine evner. Det kunne han ikke vide, men han bebrejdede hende tydeligt stadigvæk.
Hun smilte blot roligt, tog en lille slurk af den udsøgte vin og lyttede så roligt til hans respons..

[William Quiles]

Han fulgte hendes blik hen mod ilden, den varmegivende kilde der var ligesåmeget en del af ham som han var en del af den. De fleste troede at hans forbindelse med ilden just var hans pyrokinetik, hans kontrol af den, men det var ikke sandt. Han var ildens væsen, Føniks.
"Jeg skal nok sige sandheden, hvis du gør ligeså" sagde han smilende. Det var ikke fordi han havde noget at skjule, ikke mere. Hele sit liv havde han været på farten, på flugt fra sig selv og sin fortid. Det var også grunden til at han flere gange havde forsøgt at få slettet sin hukommelse, at starte på en frisk. Men nu... nu havde han accepteret sin skæbne, hvem han var og hvad han skulle gøre. "Så, hvem er du?"

[Rektor (Angel)]

Kate smilte igen skævt, det morede hende på et eller andet punkt det her. Det var næsten som at side tilbage i sandkassen og udspørge sine nyvundne venner om hvem de var. Men alligevel var dette helt anderledes, for de svar man gav her, ville have store betydninger for ens egen og formentligt også andres fremtid.
Hun kiggede roligt på ham, nærmest eftertænksomt og konstaterede så endelig med en gådefuld og rolig stemme "du bliver nødt til at specificere lidt! At forklare hvem jeg er sådan generelt, er for stort et spørgsmål til korte svar!" hun regnende med at han ikke ville have hende til at forklare og fortælle om hele hendes liv og alle dem som havde været i nærheden, som også havde haft en indflydelse på hende, det krævede vel også at de også kom med i fortællingen. Men hun tvivlede stærk at han ville til at høre alt om det.
Han måtte indsnævre sit spørgsmål lidt! Ellers ville han få de forkerte svar, for det ville være for dumt at fodre ham med alle de rigtige og saftige svar, når han ikke havde bedt indirekte om dem..

[William Quiles]

Han lukkede øjnene og tænkte på hvad der skulle være hans første spørgsmål. Det var ikke fordi det var svært at finde på spørgsmål, det svære lå i at at udvælge de rigtige. Han åbnede atter sine øjne og kiggede på hende "Hvor kommer du fra" et simpelt, ikke for personligt spørgsmål, der alligevel kunne havde større mening en de fleste normalt så i det. For det var ikke kun et spørgsmål om geografi, om fakta, men også om noget mere. Men spørgsmålet var i hvert tilfælde relativt sikkert. Fire navne flød rundt i hans hoved uden for hans bevidste tankegang, minder om en tid for længst glemt: Meng Zhang, Ling Guang, Jian Bing og Zhi Ming.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt, det var et klogt spørgsmål. Hun nikkede indforstået, lukkede øjnene og mindedes en tid før denne. Hun smilte mystisk frem for sig, nærmest drømmende og sagde så roligt, da hun igen kiggede dyrisk og tålmodigt på ham "jeg er fra en tid hinsides denne, men mit liv har oplevet tidernes storhed og har skabt den jeg er i dag!" hun kiggede roligt på ham, nærmest som spejlet på væggen der afvente dronningens næste vise spørgsmål. Hun kunne kun besvare i en gåde, det holdte mystikken og gav ham muligheder for selv at skabe illusioner og fantasier om hvad de betød.
Hun smilte gådefuldt frem for sig, nærmest venligt og afventende. Hendes blik var vildt, men på samme måde også tålmodigt og udviste stor styrke og vished. Hun afventede hans næste spørgsmål..

[William Quiles]

Han smilede muntert, kunne hun ikke bare lade være med at snakke i gåder. Dog var dette ikke så meget en gåde som det kunne havde været, det var bare ikke et meget fyldestgørende svar. Han ville nok selv have svaret noget lignende hvis nogen havde stillet ham samme spørgsmål.
Han stirrede ind i ilden og følte dens energi strømme gennem sig, give ham styrke og liv. Ville han selv eksistere hvis der ikke eksisterede nogen ild? Eller eksisterede der netop ild fordi han selv eksisterede? han følte sit sind vandre, rystede hovedet og fokuserede atter på Kate. "Før du kom til skolen.. havde du da mødt mig før?" spurgte han med en snert af nysgerrighed, for det var en ting der havde lagt ham på sinde længe.. hvorfor det virkede som om han burde kende hende.