Et stort spring for 2 mutanter [I]

[Yo Faa]

Yo stod inde i træningssalen og ventede på Kira. Hun var lidt nervøs over at fortælle hvad Mrs. Culler havde sagt. Faktsik ville hun slet ikke sige det men det blev hun nød til. Hun var nød til at fortælle at det er Nightmare der har gjort det. Den eneste man ikke forventede den man holdte af den man kunne snakke med havde gjort noget der ikke var til at glemme igen.
Hvis Yo ikke sagde det ville Kira måske blive dræbt. Men hvad med Jocelyn hun havde meldt sig til Nightwalkers for Yo's skyld. Men der kunne jo ske så meget. Hvad nu hvis der skete noget slemt og de fik loggede Jocelyn til at sige hvem der var lederen for X-Fighters så ville Yo være på røven. Hun sukkede kort og kiggede ned i gulvet. Hun rystede kort på hovedet og vendte sig om. Hun gik hen og stak en hånd ind i en maskine for at få hendes ID ind i computeren. Alt hvad hun skulle bruge havde hun allerede lagt her ind. Både steder Nigel hans evne og selv noget som Yo kunne bruge sine evner på.

[Kira Angel]

Kira var trukken i et par træningsbukser, havde en kort top på og havde ellers sat håret lidt op, så hun var klar til den frygtede time. Hun havde frygtet denne kamp, denne træning, mere end noget andet. Hun skulle lære at slå Nightmare ihjel.
Hun sank en stor klump fra halsen af og trådte så forsigtigt ind i rummet til Yo. Hun smilte usikkert til hende, men smilet forsvandt straks igen, for noget over Yo's ansigt varslede om dårlige nyheder.
Hun blev straks hel alvorlig, kiggede roligt på Yo og spurgte så, som havde hun nærmest læst hendes tanker "hvad er der galt?" hun kiggede en anelse usikkert på hende, frygtede ordene, men på et eller andet punkt vidste hun at det hun ville sige var sandt. Hun havde gættet det og havde en meget dårlig fornemmelse hvad det angik. Hun vidste allerede at det var Nightmare, hun vidste langt inde i sin sjæl, men ville bare ikke erkende det. Ville.. eller håbede sådan at det bare var indbildning, at han var den fredelige og søde fyr hun kendte og ikke en eller anden ond mutant som ville reagere over alle andre.
Hun sukkede dybt, tog en dyb indånding og kiggede så afventende på Yo..

[Yo Faa]

Yo trak hånden ud og lænede sig op af væggen mens alt blev formet. Bygninger kom frem en lidt ild nogen steder bygninger der var vælte alt hvad der hørte til en kamp plads. "Det jeg frygtede er rigtigt Kira. Nigthmare er leder for Nightwalkeres." sagde hun og sukkede kort. "Jeg er ked af det. Men Mrs. Culler overvågede en af dræbene. Og hun sagde han havde katte øre og noget over det ene øje. Den eneste der ahr det her på skolen er Nightmare. Det er derfor jeg ahr tilkaldt dig nu. Det er nu vi skal lære det. Bedre nu end aldrig nogen sinde og selv blive dræbt." sagde hun og kiggede på Kira. Hun trådte hen ved siden af hende og begyndte at trøste hende. "Jeg er virkelig ked af det Kira." hviskede hun til hende og lod stille en hånd glide op og ned af Kira's ryg. "Dette er svært for dig at vide og at dræbe Nightmare. Men det er noget vi må lære. Jeg ville heller ikke indse det." sagde hun og sukkede kort. Hun trådte lidt væk og fællede en kort tåre. "Han var en god ven så længe det varede men nu er han ikke en ven mer nu er han en fjende. Vi må indse det Kira." sagde hun og vendte sig om og gik hen til computeren for at taste Nigel ind i computeren. Hvordan han så ud evne og reflekser. Hun vendte sig om igen og kiggede på Kira.

[Kira Angel]

Kira lod blikket falde, for selv om at hun havde forventet Yo's ord, kom det alligevel som et hårdt slag i hovedet. Hun knugede sine hænder, bed tænderne sammen og mærkede en voldsom smerte af sorg og raseri overvælde sig.
Hun kiggede ikke på Yo, holdte bare blikket stift rettet imod jorden og sagde så imellem sine sammenbidte tænder "det.. jeg vidste det vel godt på et eller andet punkt, men alligevel.." hun stoppede sig selv i al forvirringen af sine egne tanker, vendte blikket op imod Yo og sagde så med blanke øjne "jeg.. hvordan kunne han gøre det?" en tåre trillede af hendes kind, hun tørrede den væk med sit ærme og kiggede så mere hårdt og nærmest koldt og fraværende på Yo. Nærmest som havde hun lige mærket sit hjerte blive knust og derfor ingen brugbare følelser havde. Hun åndede roligt ud, lukkede sine øjne lidt i for lige at samle sine tanker og konstaterede så med en lettere hård stemme "lad os bare få det overstået!" skikkelsen af Nightmare dukkede op foran hende, hun lod blikket først dale, men vendte så et hårdt og beslutsomt blik imod de velkendte øjne af Nightmares og konstaterede henvendt til Yo "hans evner må have udvidet sig eller sådan noget, for jeg mødte ham her sidst. Vi kæmpede imod hinanden.. Øhm.." hun holdte stift øjenkontakten, som var hun bange for at bryde sammen, hvis hun undveg "han lignede et monster, lidt lige som en varulv, bare med noget kate-agtigt over sig!" hendes øjen blev mere og mere hårde, jo mere hun sagde, hvorefter hun så afsluttede med en stemme der nu var helt iskold og besad stort had "jeg forvandlede mig til en varulv, elelr hvad det nu var og vi kæmpede. Jeg tror også min evne er udvidet, jeg evd bare ikke helt hvordan og hvorfor det sker!" hun lod blikket dale, for igen at få kontrol over sit temperament og forblev så tavs for nu..