Sick !? >.< (Rektor+Dane :) (I)

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Nic kiggede på Dane og lagde hoved på skrå, men sagde intet. hun kiggede så på Kate, og hostede så igen, men denne gang kom der ingen tåre eller sammen krølning. hun kiggede bare på Kate, mens hun hostede.
- "Mind-Angel også kendt som Angelina Nicole Lauritzen, opkaldt efter byen hvor jeg blev lavet" Nic kiggede på Kate, hun vidste godt hvad hun prøvede på at gøre, men Nic var ikke helt dum, og havde også et par tricks oppe i ærmet. hun havde lært at reagere på Angel selvom hun ikke kunne fordrage det navn. Nic hostede igen. 'AV - Angel stop det!!' Nic sendte end besked til Angel, men hun vidset at det ikke ville høre noget for Angel gemte sig, Angel var bange for Nic, og det vidste Nic.

[Rektor (Angel)]

Kate kiggede bekymret på hende, lagde hovedet på skrå og spurgte så med fornyet interesse, som om at hun havde lagt tanken om at det kunne være Nic, væk fra sig "skal jeg forsøge at få smerterne væk med mine evner?" hun kiggede omsorgsfuldt på sin datter.
Hun fornemmede Dane, han havde virket undrende som hun forventede. Men han lod hende også selv om at klare det her, hvilket på et eller andet punkt glædede hende. Hun knugede den ene hånd så knoerne blev hvide, men sørgede omhyggeligt for at ingen så det. Dane havde smerter og havde brug for morfin, men Angelina sad her og havde også brug for hjælp. Hun havde to der havde brug for hjælp og desværre kun én krop og to hænder. Dane måtte vente, hendes elskede datter kom i første omgang. Hun smilte venligt og afventede så hendes svar med tålmodighed..

[Dane Xanders]

Dane så på dem som de talte sammen uden at tage sig af smerten da han jo hvavde prøvet en hel del værre så det her var ikke noget for ham. han var mere bekymret for andre end sig selv for han ville kun få smerten fra skaderne jo. han ville aldrig få dem selv med mindre det var nogle små nogen såsom snit sår der nemt kunne behandles men han brugte sjældent sin evne til den slags skader da de var nemme at rette op på

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Nic kiggede på Kate, og så på Dane, hun havde godt fornemmet at de to var noget særligt for hinanden, men hun ville ikke sige noget, og denne Kate var også noget specielt for Angel, men igen var Nicole totalt ligeglad. Nicole smilte bare og skubbede så sine ben ud over kanten af sofaen, og kom med meget besværd op og stå på nogle meget usikre ben. de var svage, og gjorde som resten af hendes krop ondt. men lige nu var Nic totalt ligeglad.
- "tag dig af Dane" sagde hun bare med en ligegyldig mine, tog fat i hendes dyne og begyndte at trække den over mod en stol der stod lige foran pejsen. hun frøs og ville gerne have noget mere varme og troede på at hvis hun kom tættere på pejsen så ville det nok hjælpe. det håbede hun hvert fald at det ville. ellers skulle hun havde fat i Night igen

[Rektor (Angel)]

Kate vendte kort blikket op imod Dane, smilte ikke, kiggede bare og vendte så blikket tilbage imod sin datter. Angelina rejste sig, Kate fulgte hende med blikket, men hele tiden kiggede hun bare forbavset på hende og nærmest forstenet i sine egne fortvivlede tanker.
Hun vendte igen blikket imod Dane, kiggede bedende og halvt eftertænksomt på ham, hvorefter hun så igen kiggede på Angelina og sagde så "så nu er han hjulpet, morfin er på vej! Nu er det din tur, kom her min skat!" hun smilte kærligt til hende, gik hen foran hende og satte sig så ned på hug foran hende. Hun lagde sine hænder frem imod hende og ventede så på at hun skulle lige sine hænder der. Hun ville ikke lade hende gå uden at hun i det mindste havde forsøgt, hun kunne ikke lide at se sin datter lide på den måde..

[Dane Xanders]

Dane smilede bare skævt. han ville ikke bryde ind og desuden så behøvede han ikke morfinen lige med det samme. han blev roligt stående og ventede på at morfinen skulle komme og hvad Kate og Angelina's samtale ville føre til. han håbede at det ville føre til noget godt i sidste ende

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Nic stirrede ind i pejsen. hun sagde ikke noget, stirrede bare ind i pejsen og håbede egentligt på at kate ville bruge noget mere tid på Dane og så bare glemme hende, men på den anden side så vidste hun også at det ville hendes mor ikke bare sådan lige. Kate havde altid været et menneske som tog sig meget af folk hun holdte af, og Angel havde været en af de personer Kate holdte af, det havde Nic fundet ud af for længe siden. Nic begyndte at hoste igen. det gjorde ondt, og det var væmmeligt, men Nic lod som intet, og da Kate så satte sig foran hende var hun længe om at gøre noget som helst andet end at kigge lige forbi hende.
- "okay okay, skal nok" sagde Nic så og sukkede demonstrativt, hun ville tydeligt ikke det her, men Nic havde godt fundet ud af at hun ikke ville kunne komme nogen vej uden. Inden hun helt lagde hendes hænder i Kates hænder gik hun ind i sig selv og lavede muren endnu større, stærkere og lod den forsvinde endnu mere. Nic vidste at med mindre Kate havde været inde i Angels hoved mange gange så ville hun ikke lægge mærke til muren.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte tilfredst frem for sig, nikkede roligt for at vise at hun blot skulle lægge sine hænder i hendes, som altid og lukkede så sine øjne. Hun hurtigt åbnede igen sine øjne op, men denne gang var øjnene ikke længere rødbrune, de var blevet hendes normale orange vild øjne. Hun stirrede vildt og dyrisk på hende, men havde alligevel noget moderligt og omsorgsfuldt over sig.
Hun mærkede sin datters hænder i sine og begyndte så at mærke fornemmelsen af at blive hivet væk fra omgivelserne hun sad i. Pejsens gnisten forsvandt, Danes pulserende smerter mildnes for så helt også at forsvinde. Kun hændernes berøring og intetheden omgav hendes følelser. Hun begyndte at se tanker og følelser fare forbi sig, som en række af film i forvildede og utydelige scener. Hun kunne ikke nå at koncentrere sig nok om at se dem alle tydeligt, for inden hun kunne nå det, var der igen nye billeder, nye scener og følelser, som farede forbi. Hun måtte fokusere sig om sit mål, at få sin datters smerter til at forsvinde. Hun fornemmede smerterne, fornemmede årsagen og begyndte stille at svæve hen imod dem.
Men noget irriteret hende ved det hele her, hun havde været mange gange herinde, men noget virkede anderledes. Hun vidste at det ikke var Angelinas, men Nic's hoved hun lige nu var inden i. Men der var alligevel noget helt andet som prikkede stille og alligevel virkede helt væk. Nærmest som om at nogen ville have Kate til at glemme det, eller måske slet ikke bemærke dette. Hun ændrede retning, forsøgte at bevæge sig hen imod dette.. dette beskyttede minde, eller måske var det slet ikke noget minde? Det føles underligt. Hun kom lige så stille nærmere..

((Hun er på vej hen imod det, som Nic lige har dækket til med en mur. For hun har jo været ind ei hendes hoved mange gange. De har jo ofte trænet sammen på den måde.. XD))

[Dane Xanders]

Dane gik hen og satte sig i en stol for at slappe af imens han ikke vidste hvad de lavede men han ville ikke forstyrre hverken Kate eller Angelina imens de var igang med det for han regnede med det godt kunne blive grimt hvis han gjorde det. han håbede bare at der ikke ville ske noget med nogen af de to imens det varede

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

De første tegn der var på at Nicole havde det dårligt var at hun sad uroligt. Hun blev ved med at holde Kate i hænderne, men hun sad abre over ordnet uroligt. Det at Kate var i hendes hoved, var intet nyt. Det havde hende og Kate gjort før. Nic gjorde alt hvad hun kunne for at skjule muren. den var der altid, og den blev normalt ikke lagt mærke til, og nu gjorde Nicole så den slet ikke blev lagt mærke til.

[Rektor (Angel)]

Fornemmelsen pulserede utroligt svagt langt borte, men pludselig forsvandt den og Kate stoppede op. Nye tanker svævede forbi hende, minder og følelser. Men den pulserende fornemmelse, hemmeligheden, var væk.
Hun kiggede undrende frem for sig, forvirring og uroligheder overmandede hende, men hun måtte videre. Hun var herinde af en grund, hun måtte hjælpe Angelina med sit problem. Hun sukkede kort og svævede tilbage imod hendes oprindelige mål.
Hun mærkede den nye pulserende fornemmelse, hun vidste at det var problemet der pulserede. Hun fokuserede på det, nærmede sig roligt og kom så endelig hen til det. Hun smilte roligt frem for sig, kiggede først undersøgende på det og begyndte så at koncentrere sig om at heale det på en måde som kun hun kunne gøre det med tankerne. Hun gemte det væk eller forsøgte at finde en løsning på problemet. Hun måtte i hvert fald hjælpe på en eller anden måde..

((Beskriv lige hvad du havde tænkt dig at hendes problem skulle være og hvad form og udseende du tror det ville have i Angelinas sind.. XD))

[Dane Xanders]

Dane sad stadig bare og kiggede på imens han tænkte over hvad der mon kunne være galt med Angelina siden smerten blev foresaget psykisk og ikke fysisk hvilket var noget han ikke oplevede tit men så var det ellers en smerte som han ingen ewffekt tog af og han hjalp dem bare til at finde ud af at smerten ikke var der men det her var meget anderledes for han følte tydeligt smerten men den forsatte selvom han havde healet hende

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Et voldsomt, og meget ubehageligt hoste anfald rasede igennem Nicole. Ingen af dem have set det komme og ingen af dem vidste at det kom. Angel og Nicole havde en ide om hvad det skyltes, men ingen af dem sagde noget, ingen af dem kunne sige noget. Hosten varet længe, og Nicole fik blod i munden, og lod det komme ud på dynen ellers ville hun nok ha været blevet kvalt i det. Det gjorde ondt i Nicoles lunger, hals, hoved, øre og mave. musklerne krampede og det gjorde mere ondt end før. Mere blod kom op, og der var nu kommet en stor klat på hendes dyne, Nicole var sikker på at hendes dyne aldrig ville blive ren.
Voldsomme minder af hendes far der slog hende, brændte hende med hans cigeratter, som når han var fuld voldtog hende, og solgte hende til hans venner farede igennem hendes indre. Den form for klump Kate havde fundet som var Nicoles problem. var en stor tjære aktig masse som opslugte alt. lys, lygte, lyde og følelser. der var bare ubehageligt at være i nærheden. Nogle ville mene at det var af den klump Nicole i sin tid var kommet fra. andre ville mene at Nicole var en løsning Angel havde lavet når livet og hver dagen var blevet for hård. egentligt var det ikke til at vide fordi lige nu var alting kaos. og det var ikke kun Angels minder der farede rundt i hendes indre. det var også Nightmare, B, og andre hun var kommet for tæt på i sin tid. det var alles minder, og der var ingen af de gode i mellem. det var kun de ubehagelige og væmmelige. Nicole sad stadig og hostede, og pletten var blevet større. der kom ikke blod med op hver eneste gang, men det så klart slet ikke rart ud.

(sådan Kate :-)

[Rektor (Angel)]

Kate fornemmede Nic's hosten, som en svag vibration. Hun kiggede bekymret på den store mørke klump, mærkede mørket overmande sig og alt lys og lykke forsvinde fra sit sind. Hun mærkede fortvivlelse og angst.
Udenfor tankerne, sad Kate og fortrak ansigtet i smerte og angst. Hun holdte stadigvæk Nic's hænder, men de rystede svagt. Hun kunne ikke lide denne klump af evigt mørke. Al den smerte og angst, alle de negative tanker. Det var ikke til at holde ud.
Hun bredte sine hænder ud i sine tanker, kiggede halvt bange på massen og fokuserede så på al den lykke og glæde hun havde oplevet. Hendes oplevelser med Angelina, deres private timer, den dag Angelina havde spurgt om Kate ville være hendes mor og mødet med Dane. Det var alle lykkelige tanker, hun forsøgte at komme lidt tættere på klumpen af mørke, forsøgte at lade sin egen glæde stråle op og overmande den.
Kate smilte glad frem for sig, nærmest fredfyldt, med sine rolige hænder i Nic's. Hun strøg kærligt hendes tommelfingre hen over Nic's hænder. Forsøgte at lade sin glæde smitte af på hende og få de mørke klump til at forsvinde. Men hun vidste ikke om det ville virke, hun havde sjældent set en så stor og voldsom mørk klump. Hun havde ikke oplevet så mange triste og dunkle tanker på ét sted og da slet ikke på en pige hun holdte så meget af og så gerne ville hjælpe. En pige som ellers plejede at være så rolig og venlig..

[Dane Xanders]

Dane så bare på ligesom tidligere da han intet kunne gøre efter egen viden. han ville kun udstætte den smerte som Angelina følte lidt imens den hos ham bare ville blive værre for hver gang han gjorde det. han hadede ikke at kunne gøre noget men her var det kun Kate der kunne hjælpe hende