Sick !? >.< (Rektor+Dane :) (I)

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Nic havde længe følt sig ved siden af sig selv. hun var blevet syg. hun havde startet med bare at have ondt i brystet, det havde ikke været så slemt til at starte med, men det var blevet værre og værre, og så var den tørre og meget hårde hoste kommet. Nic følte at hun var ved at hoste hendes lunger i stykker. det gjorde så skærende ondt hver eneste gang. det var alt sammen startet efter at hun havde haft hendes sammestød med Night og B. hun havde stadig deres minder i hendes hoved, og efter at have prøvet flere gange på Night havde hun fundet ud af at på grund af minderne kunne hun ikke længere trænge ind i deres sind. Nic hadede det. hadede ikke at kunne bruge hendes evne hel. hun følte sig halv, og endnu være syg.
Nic hostede endnu engang. hun tog sig lige over brystet. der var intet der som så hjalp på det. I starten havde sygeplejesken og lægen troet at det bare var en lunge betændelse, men de kunne intet se på røgen og efter at ha givet hende stor set alle anti midler og det ikke havde hjulpet var de gået i panik. de viste bare ikke Nic noget, men hun vidste det alligevel godt.
Nic havde taget Nights store bluse på. den havde hun havde fået lov til at låne en af de første gange hun så ham. hun havde set ham mange gange der efter, men hun havde altid lånt hans bluse igen, og havde bare aldrig rigtigt fået den afleveret. inden under den havde hun tre lag bluser og toppe, og strømpe bukser, nederdel der gik hende til lårende, strømper også til lårende og hendes dyne. hun havde fået lov til at tage den med ned i opholdsstuen, så hun stadig kunen være sammen med de andre og samtidet sørge for at have det varmt. Problemet var bare at Nic stadig frøs

[Rektor (Angel)]

Døren gik op ind til opholdstuen, en kvinde med flammerødt hår og smikke aftegnende rødbrune øjne kom gående ind af døren og hilste venligt til dme der kiggede op imod hende.
Men Rektor var ikke kommet her for at hilse på folk, hun vidste at hendes elskede datter var syg, så hun var selvfølgelig bekymret. Kate smilte roligt frem for sig, men folk som kendte hende godt nok, vidste at hendes smil også varslede bekymring.
Hun gik hen imod sin datter og stoppede så op ved hende. Kates blik vandrede undersøgende op og end af hende, undersøgte al tøjet og mærkede en let bølge af feber komme imod hende. Ja hun var syg, men Kate vidste endnu ikke havde hun fejlede. Det krævede at hun undersøgte hende yderligere.
Hun smilte kærligt til hende, satte sig end ved siden af hende og spurgte så med en lettere undrende stemme "hvorfor kom du ikke til mig da du havde brug for det Angelina?" hun lød slet ikke bearbejdende, mere venligt og omsorgsfuld. Hun ville så gerne hjælpe og havde da også fornemmet hende syge sind. Men Angelina var ikke kommet til hende, så hun ville ikke blande sig. Ind til nu, for det var blevet være og ingen kunne tilsyneladende hjælpe hende. Lægerne havde i hvert fald ingen midler imod det, havde hun mon snakket med den nye læge? Ham der kunne heale? Hun smilte blot rolig og afventede så svar med stor tålmodighed..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Nic hostede endnu engang hult, og holdte sig ved brystet. det gjorde ondt. som om der var tusind glødende klør der rev hendes lunger op. hun havde tidligere på dagen været sikker på at hun skulle dø, og havde grædt, men ikke længere. hun havde ikke grædt særligt meget, og det kunne ikke ses på hende, men hun havde ikke flere tåre tilbage at græde. Nic kiggede op da Kate kom ind 'pis det her ender galt' tænkte hun stille. hun var sikker på at Kate ikke fik beskeden, men hun var ikke helt sikker, hendes sind og evne havde været meget utilregnelige her på det sidste og det havde krævet flere kræfter end hun havde at holde den i ro. Da Kate kom over til Nic og satte sig kiggede Nic stadig ikke på Kate, det var først da Kate kiggede på Nic, at Nic vente hendes ansigt og kiggede direkte på Kate.
- "jeg kan klare mig selv, det har jeg gjort før og det gør jeg også nu" sagde hun, men måtte endnu engang hoste. de kom oftere og oftere og blev mere og mere smerte fuldt. Nic kunne ikke engang trække vejret ordentligt, mere bare gispende og hivende. hun hadede det.

[Rektor (Angel)]

((hvordan er hun blevet en anden person..?))

Kate kiggede roligt på hende, som slugte hun alle ordenen med omhug og stor tanke. Hun nikkede kort og konstaterede så med en let sødme i stemmen "det kan jeg se! Hvad er der sket med dig?" hun ville så gerne hjælpe hende. Men først måtte hun finde ud af hvad der virkelig var sket, hvorfor hun pludselig var blevet så selvsikker og rapkæftet, men også hvorfor hun var blevet syg og hvornår det var startet. Hun måtte vide det hele.
Hun vendte ansigtet væk fra hende, bemærkede et par bekymrede ansigter der kiggede imod Kate og Angelina og smilte så venligt til dem.
Hun sad i dybe tanker, noget skulle der gøres, men hun skulle bruge Angelinas tilladelse til at måtte undersøge sagen. Hun ville ikke grave i nogens hoved uden tilladelse, ikke imod deres viljer. Hvis der var en anden udvej, vel at mærke. Hun hadede tvang, havde selv oplevet det på eget sind og krop. Så tvang var absolut sidste udvej for hende i alle situationer..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Nic kiggede stadig ikke på Kate, men trak så vejret dybt. hun vidste at Kate var nød til at vide det hele. ikke at hun var glad for det, men det var noget som hun var nød til at snakke om.
- "det startede da Night og jeg var oppe og skændes. han ville ikke høre på mig. troede at jeg stadig bare var hans lille killing" hendes stemme begyndte at styrke og stige. hun var vred det var tydeligt at høre, men hvem og hvad hun var vred på det var lige det der var problemet. hun vidste det ikke selv, og det kunne ikke høres på hendes stemme. hun hostede, og sank noget der var en form for klat
"Min evne begyndte og jeg gravede mig ind i hans sind. jeg fik fat i en masse minder som jeg ikke vidste han havde og.." Nic hostede, hun vidste at hun ikke kunne snakke om NightWalkers og det havde hun heller ikke tænkt sig, men der var bare en masse ting som kunne fortælles "til at starte med kunne jeg ikke skældne mellem hvad der var mine og hvilke der var hans, men senere blev det nemmere, og så mødte jeg B, ham den blinde fyr, og ja vi kom, på en eller anden måde op og slås. igen gik jeg ind i hans hoved og begyndte at se alle hans minder. de er langt fra rare og behagelige." Nic Hostede og kiggede så på Kate, og kiggede så væk igen, hun trak vejret endnu engang "igen var det sådan at i starten kunne jeg ikke kende forskel, men det kom stille og roligt. problemet var bare at jeg også begyndte at få ondt i brystet, og i hoved og så kom hosten. hvornår det startede ved jeg ikke men..." Nic hostede endnu engang "det gør ondt" dette var kun en hvisken

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt, holde blikket væk og nikkede i ny og næ. Hun foldede sine fingre, prikkede sig lidt på håndryggen med tommelfingeren og kiggede eftertænksomt frem for sig. Det kunne lyde som om at Angelina havde overanstrengt sig, som om at hun havde brugt for meget af sine vener på så kort tid. Hun nikkede kort, vendte blikket imod Angelina igen og konstaterede så med en blid stemme "det lyder som om at du har overanstrengt dine evner! Du skal være lidt forsigtig og lytte til tegnene, når de beder dig om at stoppe. Eller så du disse.. smerter!" hun kiggede uroligt imod Angelinas bryst, der var smerter og syge fornemmelser omkring hende. Kate skulle ikke læse tanker for at vide dette.
Hun sukkede kort, vendte så hele kroppen om imod hende og spurgte roligt "hvad tror du at det er?" hun kiggede omsorgsfuldt på sin datter, hun havde forandret sig så meget. Var blevet så selvsikker og... forandret. Kate kunne ikke forklare det, der var bare noget over hende, noget som mindede hende om mødet med Nightmare..

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

((ha ha Funny XD Angel/Nic havde netop fundet ud af at hun var Nights halv søster da hun blev uvenner med ham XP))

Nic hostede endnu engang. hun tog sig ikke til hendes bryst denne gang, men kned sig i det ene øje. hendes krop skulle ikke til at gå imod hende nu. hun ville under ingen omstændigheder begynde at græde. Nic hostede endnu engang og krummede sig denne gang sammen.
- "jeg ved ikke hvad det er, men jeg fik ingen tegn andet end en hovedpine" sagde Nic så og kiggede kort på Kate. Nic havde svært ved at kigge på Kate, og især at kigge hende i øjne. hun ville ikke have at Kate skulle opdage hvad hun havde gang i. og især fordi hun var hendes mor, det ville bare få katastofale konsekvenser for hende. Nic lagde hoved mod rygstykket på sofaen og kiggede så kort på Kate
- "tror at hvad er??" sagde Nic og kiggede på Kate, hun vidste ikke hvad hendes rektor og mor prøvede på at fortælle hende. egentligt havde Nic igen ide om hvad hun snakkede om.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte venligt og forklarede roligt "hvad du tror der er galt!" hun lagde hovedet vurderende til den ene side og smilte venligt. Hun måtte skaffe lægen, han kunne måske hjælpe eller så kunne de i hvert fald til sammen gøre bedre ting end hvad hun selv kun ville.
Hun sukkede kort og sagde så med en stemme der tydeligt indikerede at hun helt klart ikke var glad for dette, men at hun selvfølgelig ville gøre alt for at Angelina fik det godt igen "jeg.. tilkalder lægen.. Dane.. Han vil måske kunne hjælpe, eller så kan vi eventuelt finde ud af noget.. øhm sammen..!" hun kiggede en anelse usikkert på hende, men nikkede så beslutsomt og blev enig med sig selv om at det var det bedste at gøre.
Hun skulle desuden også snakke med ham på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke gøre det nu?
Hun smilte roligt og sendte så et par bedende tanker til Dane #er du ikke sød at komme til fællesstuen og hjælpe mig med min datter, hun er vidst syg# hun kunne havde ventede svar, men det krævede at hun skulle læse hans tanker og det ønskede hun ikke uden tilladelse. Så hun smilte roligt og vendte så igen sine omsorgsfulde øjne imod sin datter og ventede spændt..

[Dane Xanders]

Dane sad på sit kontor da han fik Kate's telepatiske besked og han ville skam ikke sige nej til at hjælpe. han skulle bare lige have sikret sig at de elever der var der kunne klare sig selv i lidt tid hvilket de godt kunne. han gik mod fælles stuen og så Kate og angelina som han gik hen til. han spurgte undrende "hvad fejler hun?" han lignede ikke spor en læge fra en klinik men mere en fyr fra 50 til 60'erne med sin tøjstil af en hvid skjorte med sort vest ud over og sorte bukser med lige så sorte sko der var i kontrast til hans hvide hår

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Nic kiggede på Kate. hostede endnu engang og krummede sig forover, hun rettede sig så stille op igen. men inden da fjerne hun med så en usynlig hånd som muligt de to tåre der var trillet af smerte.
- "hvis jeg vidste det sad jeg nok ikke her" mumlede hun surt og var ved at blive kvalt i endnu et hoste anfald. Nic krummede sig sammen, men denne gang kom der heldigvis ingen tåre. men den der skærende fornemmelse var der stadig, det gjorde ondt og var meget ubehageligt. Nic sad bare og lyttede og sagde intet til at Kate fik fat i deres læge. hun regnede ikke med at han kunne gøre noget, når der ikke var andre der kunne gøre noget, men det var da forsøget værd. Nic sad bare stille og da Dane så kom ind begyndte hun at hoste. hun krummede sig sammen og tårene begyndte at løbe ned af hendes kinder.
- "har du ikke øjne i hoved" nærmest hvæsede hun og fik endnu engang travlt med at krumme sig sammen, fjerne tåre og hoste. det gjorde ondt. det var der ingen tvivl om.

[Rektor (Angel)]

Kate vendte sig glad om imod Dane da han dukkede op, hun mærkede en sær form for ro og tryghed ved synet af ham. Hun smilte kort og vendte så igen opmærksomheden undrende imod Angelina da hun begyndte at snakke.
Hun kiggede undrende på sin datter, fattede ikke at de onde ord lige var kommet fra en ellers så sød pige og sagde derfor halt forbavset og streng "Angel, vær dog lige lidt sød!" hun brugte aldrig forkortelsen af sin datters navn, men nu hvor Angelina havde forbavset hende med de onde ord, kunne hun alligevel ikke lade vær.
Hun drejede undrende på hovedet, vendte så igen sin opmærksomhed imod Dane og forklarede så meget som hun ond til nu vidste "hun har smerter i brystet, hoster voldsomt og ellers ved jeg ikke helt hvad der er galt. Hun forklarede før at det startede med en hovedpine, så jeg tror at hun udnyttede sine evner i en for voldsom grad og dette er så konsekvenserne. Men hvem ved, måske er det noget helt andet!" hun vendte bekymret sine rødbrune øjne imod Angel, nærmest som et råb om hjælp til at guide Dane imod de rigtige symptomer, men også af ren moderinstinkt. Hun ville bare så gerne hjælpe sin datter..

[Dane Xanders]

Dane sukkede da Angel hvæsede af ham men lod sig ikke mærke af det istedet svarede han "så længe det er fysisk kan jeg kurer det men psykisk kan jeg ikke gøre noget ved så det må briste eller bære" han gik helt hen til dem og smøgede sit ærme op så hans muterede arm blev synlig og fjernede også handsken. han lagde hånden på Angelina's skulder og koncenterede sig så mærket på hånden begyndte at lyse, alt fysisk ved skaden forsvandt lige så stille og roligt men man kunne se at han selv fik smerte af det men han havde prøvet langt værre så han fik ikke brug for noget til at stoppe smerterne. han stoppede først da alt fysisk skade på Angelina var væk og sagde "hvis der er andet så det psykisk for fysisk skade er der ikke mere af" han smilede til begge som han smøgede ærmet ned og tog handsken på igen. han smilede som om intet var galt selvom det gjorde ondt

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Nic kiggede på Kate, og var ved at vræsse af hende også, men lod være, i stedet skar hun bare ansigt, og kiggede på Dane. da han lagde hånden på hende ville hun ryste den af sig, hun brød sig ikke om de... Nic kunne så småt mærke at nogle af hends smerter forsvandt, men det var langt fra dem alle sammen som forsvandt.
- "tak" sagde hun med en rolig stemme, og begyndte så at hoste igen. han havde måske fjernet smerten, men det skar stadig i hendes lunger, og hendes hoste var der da stadig. Nic kiggede på Kate, og følte at det var hendes skyld. selvom det egentligt ikke var. Nic kiggede på Dane, og trak sig så en smule væk fra ham. hun hostede igen, og også denne gang strømmede tårene ned af hendes kind. hun var normalt ikke typen der viste hendes smerte, mend dette gjorde ondt. dette gjorde meget ondt

[Rektor (Angel)]

Kate kiggede opmærksomt på da han healede hende, men det lod ikke til at hjælpe helt. Hun mærkede smerterne ved ham, fornemmede dem nærmest og så var der Angelina. Hun havde så meget had inden i sig lige nu, mon Nic var kommet tilbage?
Hun smilte takkende, men vendte så straks ansigtet tilbage imod Angelina derefter og spurgte roligt "hvem snakker jeg med?" hun vidste at spørgsmålet måtte lyde underligt for Dane, for han kendte jo ikke bedre. Men Angelina eller Nic, som det måske kunne være, vidste udmærket hvad hun mente og hun ville have svar. Det tydede ikke godt, det virkede som om at hun var ved at få tilbageslag. Måske var det årsagen til smerterne også, hun var i konflikt med sig selv og indeni kæmpede Angelina om at komme ud. Kæmpede med smerterne som sit våben.
Kate kiggede eftertænksomt på sin datter, hun måtte gøre noget. Men først måtte hun være sikker..

[Dane Xanders]

Dane smilede og sagde "så lidt" han var dog ikke helt glad da smerten og hosten kom tilbage hvilket var tegn på hun var psykisk skadet hvilket han intet kunne gøre noget ved. han så undrende på kate da hun spurgte Angelina sådan men sagde ikke noget til det da hun jo nok vidste hvad hun havde gang i hvilket han ikke ville blande sig i