|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Aug 10, 2008 14:15:04 GMT 1
De var kommet op til hospitals fløjen, kom ind og faldt så sammen uden for lægens dør.
Nigle lå over denne hvide ulv, som snart var fyldt med blod på det hvide skind. Både ulven og hans blod. Denne blodrøde og hvide ulv var Kira Angel. Den pige som han var forelsket i, men han vidste intet, han husker kun at han havde en lyst til at gå ud i skoven. En varme i kroppen var steget med et raseri, derefter huskede han intet.
Han vidste ikke at han havde knust Kira's tær og hendes overarm var fyldt med smerte. Han ville bryde sammen hvis han have fået det at vide. Men han var nok den som var mest i fare lige nu. Han havde dybt sår på sig ryg og bryst, som hans blod løb fra. Kira havde også haft bidt uhyret i hans arm, så der løb der også blod. Hans hale lå stille, hans ører lå slapt og en smule blod havde fundet frem til at hans mund.. Deres skæbne var nu i lægens hænder, bare han ville nå at finde dem, før det var forsent og Nigle ville dø af blodmangel..
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Aug 10, 2008 14:39:13 GMT 1
Kira lå bevidstløst under Nightmares krop, hendes snehvide krop var fyldt med blod fra sig selv og ham. Hun havde fået nogle lange flænger hen over højre overarm, havde brækket en eller to ribben og brækket alle tæerne på en ad sine føder. Hun ville havde græd og skreget hvis hun havde været ved bevidstheden. Men hun var lige nu fanget i intethedens besvimelse og opfangede intet. Men lægen måtte skynde sig, Nightmare skadet og havde mistet meget blod. Kira havde båret ham hele vejen op fra havet af og var derefter faldet sammen uden for lægens dør. Nu lå de begge og var bevidstløse og hvis ikke snart lægen kom, ville de begge skulle gennemgå en voldsom gang smerter og måske endda dø, hvis de vågnede..
((nu bedes lægen dukke op og rede dem.. XD))
|
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 11, 2008 15:37:33 GMT 1
((Lægemand til undsætning!!!!.... sorry ku ikke lade værre XD))
Dane sad på kontoret og læste i nogle af læge journalerne for at se om nogle af eleverne skulle lide af noget han nemt kunne kurrer da han hørte et bump uden foran sin dør. han rejste sig og åbnede den blot for at se en blod tilsøet og dødeligt såret ulv og lige så ilde tilredt mutant. han skyndte sig at ligge dem begge så de lå nogen lunde inden han smøg ærmerne og koncentrerede sig om fyren først da han lod til at være i værst stand. han havde ikke tid til at se ordentligt efter for så ville de dø inden han var færdig. han blev færdig med mutant og anstrengte sig for ikke at bukke under for smerten der lige nu skød gennem hans arm og gik igang med ulven. mærket på hans muterede arm glødede grønt og ulven begyndte at blive helet men det tog væsentligt længere tid lagde han mærke til og han fandt hurtigt ud af hvorfor. han så at dens tæer på den ene pote var knust så at få det på plads ville tage tid og han ville få brug for meget morfin for at holde det ud om lidt. han blev færdig med ulven men kunne ikke gøre noget andet da smerten blev mindst dobbelt så slem som før og han skyndte sig ind for at finde morfinen hvor han tog den maximalt anbefaldede dosis og sprøjtede det direkte ind i sit blod system
|
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Aug 12, 2008 16:52:54 GMT 1
(( XD Lægemand var også lang tid om det ))
Nigle var stadig bevidstløs, men i hans underbevidsthed gik det ikke ret godt for ham. Han vidste ikke noget om at han var blevet redet af skolens læge i dette øjeblik. Han drømte, en drøm, som han aldrig selv ville glemme.
Nigle gik stille på en lys stig i mørket. Han var alene, der var en masse farlige lyse og truende øjne som stirrede på Nigle. Han stirrede på dem tilbage og holdte øje med dem. Pludselig foran ham stod der et stort uhyr foran ham. Det lignede en varulv, bortset fra dette uhyr var mere varkat. Den slog ud efter ham, Nigle bevægede sig ikke da, den reagerede for hurtigt. Der skete intet med ham. Han ser tilbage og ser Kira. Uhyret havde ramt Kira! Han får store øjne og et par pludselig hænder fra mørket tager fast i ham, mens uhyret bliver ved med slå og Nigle begyndte at råbe: 'Nej stop! lad vær!' Han gik i panik.
Der kom en utilfreds mine på hans læber og få ord blev mumlet: "... stop.."
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Aug 14, 2008 18:22:48 GMT 1
((men han kom til undsætning.. XD))
Kira lå bevidstløst på gulvet og opfangede ikke noget som helst af det hele her. Hun mærkede først en varm følelse af at der skete noget godt, Dane healede hende. Så mærkede hun en endnu ukendt følelse af at der skete noget i hende, følelsen som hun havde før hvor hun havde kopieret Nightmares kræfter. Hun følte sig pludselig en anelse anderledes og dog helt som sig selv. Hun havde kopieret Danes evner da han havde healet hende, hun vidste det bare ikke endnu. Hun lå helt bevidstløst på gulvet i sin ulveskikkelse og opfattede stort set intet..
((Sorry svaret blev vidst lidt kort.. XD))
|
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 14, 2008 21:53:35 GMT 1
Dane kom ud igen og trak langsomt begge to ind da han så omkring fire af hver og måtte fumle lidt for at få fat i den rigtig. han fik dog til sidst hevet begge ind og lagt op i en seng hver inden han satte sig tungt i sin stol på sit kontor og begyndte at se læsse vis af farver og uden at være klar over det sagde han "sikke pæne farver der er" imens hans hovede drejede rundt og han blev dårlig
|
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Aug 15, 2008 7:59:27 GMT 1
Nigle satte sig hurtigt og trak vejret hæftigt. Da han så den hvide ulv og fik lugtet dens duft vidste han med det samme at det var Kira, han nærmest hoppede op fra sengen og hen til den hvide ulv, ligegyldigt hvor øm hans krop så end var. Han kunne ikke lide at se hende bevidstløs. Han hørte en stemme og kiggede på lægen. Hvad mente han lige med hvad han sagde? Nigle var forvirret, men satte sig på knæ foran ulven og nussede stille pelsen. Han husker ikke hvad der er sket. Alt hvad han husker var skoven og så er det sort. Hans drøm tidligere hvad måske forklaret ham dette, men hvor var uhyret kommet fra?.
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Aug 18, 2008 13:10:56 GMT 1
Kira blev båret op i en seng, hun lå stadigvæk bevidstløst der. Men langsomt begyndte hun at komme til sig selv.
Hun hørte sløret stemme snakke om farver, mærkede noget der rykkede i hende pels, eller blev hun aet?
Hun lukkede stille sine øjne op, blinkede et par gange og begyndte så i slørede nuancer at se en hvid seng stå lidt længere væk. Hun rykkede hovedet lidt ned af og bemærkede så en fremmet side i en stol og så.. Nightmare.
Hun begyndte at bevæge sine ben, klynkede lidt og forsøgte så besværet at komme op at side eller bare op. Hun sukkede kort da hun slet ikke kunne finde ud af noget i denne skikkelse lige nu.
Hun slappede af igen, lukkede sine øjne i og mærkede så sin krop begynde at blive menneskelig. Hun blev slankere, mistede pelsen og fik tøj på i stedet for. Hun lå roligt i sengen med sit brune hår og de selv samme rødbrune øjne som før og kiggede forvirret op på Nightmare. Hun mærkede igen den underlige fornemmelse af at hun blev en anelse anderledes. Hun kopierede hans evner, hans lange øre dukkede op og en hale begyndte at svinge sig til siderne. Hun havde dog en snehvid pels og det var heldigt at hun ikke også havde kopieret hans Frenzy skabning. Hun kiggede forfærdet ned på den slyngende hvide hale, så undrende op på Nightmare og så til sidst hen på den fremmede mand og sagde "hvad sker der, hvorfor ligger.. Nej vent, vi kæmpede.." hun kiggede på Nightmare, nærmest som var et mysterium lige gået op for hende og konstaterede eftertænksomt som et citat fra avisen for længe siden "de gule øjne.." hun sad bare og stirrede lige ind i øjnene på ham, nærmest som forstenet og helt tabt fra omverdenen af..
|
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 19, 2008 14:11:49 GMT 1
Dane blev siddende i stolen mens hans rationelle tanker langsomt men sikkert gemte sig af vejen på grund af morfinen i hans krop. han begyndte at pludre og grine som et lille barn imens han så de mest unaturlige men sjove ting såsom læyserøde flyvende elefanter og meget andet skørt som han ikke kunne beskrive
|
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Aug 19, 2008 15:36:08 GMT 1
(( XD!! ))
Nigle tog sin hånd til sig, da hun gik tilbage til menneske tilstand, han rejste et øjenbryn da han så hvordan hun pludselig fik ører og hale. Hun plejede normalt aldrig at gå i halv-og-halv tilstand. Han så bekymrende på hende, mens hun begyndte at sige noget. Han var forvirret og tog ikke vi som hende og Nigle, men hende og uhyret. Han så underligt på lægen, mens han ene ører lagde sig ned af irritation. Det var ikke til at holde ud og høre på i lægden. Nigle rejste sig op og satte sig tilbage i sengen. Skamfuld og forvirret. Hans ører hang og hans hale hang bare, ham selv var helt stille. Han sagde ikke et ord.
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Aug 19, 2008 22:27:26 GMT 1
Kira satte sig hurtigt op, men måtte så krympe sig sammen i en forvirring af smerter som burde være det, men som af underlige grunde ikke var der. Hvorfor var hun ikke skadet, hvorfor reagerede kroppen som om at der burde være skader og.. Hun kiggede ned af sig selv, kiggede på sine rystende hænder og så op imod Nightmare. Hvorfor kiggede han sådan?
Hun satte sig op i hovedenden af sengen, mærkede sine snehvide øre lægge sig ned af forvirring og bange anelser. Hun måtte få nogle svar, eller ville hun da gå til af spørgsmål. Hun lagde alle tankerne om Nightmares gøremål, fra sig og begyndte behersket at spørge "hvad var det for et monster du var?" hun kunne ikke havde beskrevet hans Frenzy udseende anderledes, det havde set frygtindgydende og hæsligt ud. Det havde kun været ude på at såre hende og pludselig havde hun også.. hun havde også været et monster. Men hvorfor? Hun kunne da ikke forvandle sig til underlige skabninger. Men hun kunne heller ikke lave eksplosioner, eller sådan noget. Hvad skete der lige med hende, var det en udvidet ny evne hun havde fået? og hvis det var, hvordan virkede den så. Det kunne jo ikke ligefrem passe at hun pludselig havde fået evnen at kunne bruge en hel masse underlige evner. Eksplosioner og uhyre, var vidt forskellige evner. Hun måtte have nogle svar og finde ud af hvad der skete. Hun tog en dyb indånding, for at berolige sig selv lidt og afventede så hans svar med hamrende hjerte og sine øre lagt helt ned til hovedet og halen piskende frem og tilbage af raseri, over hans tilsyneladende forræderi over for skolen..
((Hun eksploderede poolen i en af de andre tråde, fordi at hun havde rørt en der havde en sådan evne.. XD
Hun skal nok lægge mærke til lægen lige om lidt, men lige nu er hun for forvirret.. XD))
|
|
|
|
Post by Dane Xanders on Aug 20, 2008 11:22:32 GMT 1
Dane sad stadig i sin morfin rus og kom til at skubbe plastik beholderen med den ned på gulvet ved et uheld så det kunne høres klart og tydeligt selvom han hørte nogen snakke så reagerede han ikke. han var simpelthen for langt væk men idet mindste lagde han ikke mærke til de intense smerter som de to ellers ville have mærket ganget med to fordi han havde healet begge
|
|
|
|
Post by Nigle 'Nightmare' Loveless on Aug 26, 2008 13:36:50 GMT 1
Nigles ører hang stadig så slapt, da hun kom med spørgsmålet. Han kendte ikke svaret på det selv. Da han hørtede lydende fra plastik beholderen kiggede han hurtigt tilbage til Dane. *Den læge er ikke rigtig klog* tænkte han for sig selv, inden han svarede hendes spørgsmål. "Jeg ved ikke hvad der skete med mig" sagde han kort og tog sig til hovedet. Det var helt underligt og det summede lidt i hans hoved.
|
|
|
|
Post by Kira Angel on Aug 26, 2008 14:08:29 GMT 1
Kira kiggede først uforstående på Dane, som hun på det tidspunkt ikke engang vidste var lægen og så hen på Nightmare. Hun rystede svagt på hovedet, som forsøgte hun at finde svar på noget i al forvirringen af millioner af spørgsmål. Hun kiggede igen imod Dane da bægeret faldt, flere spørgsmål dukkede op i hendes hoved, hun vendte ansigtet imod Nightmare igen og sagde så næsten med en panikslagen stemme "jamen.. du angreb mig.. Jeg troede.. du virkede som om.. hun sagde.. jeg mener.. altså.. du angreb mig?" hun vidste slet ikke hvordan hun skulle få det sagt, hun havde troet at han var forelsket i hende og s angreb han bare hende. Han havde jo ligefrem forvoldede hende store smerter og for slet ikke at snakke om alle de smerter hun havde forvoldt ham. Hvad var det lige for et monster hun havde været? Hun kunne slet ikke finde ud af alt det her..
|
|
