Minds in pain..

[Rektor (Angel)]

Solen skinnede på den dybblå himmel, den var ved at gå ned og var allerede nu begyndt at male himlen i rødlige nuancer. Der var ikke så mange ude mere, men lidt på træningspladsen rendte en snehvid ulv rundt og knurrede arrigt omkring sig. Den stoppede pludselig op og gik i flammer, brændte i et lang angst hyl.
Den forsøgte at fjerne ilden med den ene pote trykkende på hovedet, men intet virkede til at virke.
Pludselig satte den i spring, styrtede hen imod et af kampdukkerne, bed sig fast i den og endte derved at få den til også at gå i ild. Ulven lod ikke til at føle smerte ved ilden, men derimod angst for at være i ild.
Ulven hyllede et skingert hyl, som kunne gå i marv og ben og sætte samme fornemmelse, som ulven selv havde, i andre. Nemlig en angst så stor at den kunne få kontrollen fra de fleste..

[Mitch]

Mitch stod i bar overkrop og et par utroligt slidte jeans og tæskede løs på en træningsdukke der snart ikke var andet end læder og vat klumper. Hans ører opfangede et højt pinefuldt dyrisk hyl. han skyndte sig hen imod hvad han havde set og blev ekstremt overrasket, næsten vhokeret over hvad han så, en smuk og prægtig ulv, det eneste mærkværdige, dne stod i flammer. han skyndte sig derover af på alle fire som en gigantisk tiger

[Kira Angel]

((ups, jeg kom vidst til at skrive med den forkerte bruger.. XD))

Kira hørte føder der trampede, vendte sig forskrækket om og så en kæmpetiger komme løbende lige imod sig. Hun sprang forskrækket væk i sin snehvide skikkelse og landede to meter længere væk. Hun slappede mere af nu fordi at hendes opmærksomhed var rettet væk fra al forvirringen og angsten. Men hun flammede stadigvæk op som en fakkel, ilden dansede rundt på hendes muskuløse ulvekrop. Hun kiggede forskrækket på ham, ikke fordi at hun frygtede ham, men han havde forskrækket hende så meget og så plus al den angst for hvad de skete med hende.
Hun kiggede undrende på ham, på vagt og alligevel nysgerrig..