carmen
Elev
Istand til at ?ndre ting p? sig selv. Dog ikke krop
who am I?
Posts: 247
|
Post by carmen on Aug 10, 2008 20:46:30 GMT 1
Carmen så sig kort om og satte sig så på en bænk. Hun sukkede og så på sine hænder for at se om hendes hud stadig var hvid og det var den. " jeg ville bare for en gangskyld passe ind. Gå ubemærket rundt og ligne et menneske. Folk spreder nyheden med at jeg er en mutant og med det videoklip er jeg bange for hvad der vil ske." Carmen sukkede og så ned i jorden " ser du hvis alle vidste hvem jeg er ville jeg bare være mutanten Carmen som de er bange for. Sådan vil jeg ikke have det. jeg vil have folk lære mig at kende før de dømmer mig." sagde hun stille med en trist stemme. I længen kunne hun godt lide at være mutant men hun hade bare det at menneskerne bedømte hvem man var uden at vide det. Hun bøjede hovedet mod jorden og baskede til en sten med foden.
|
|
|
Post by Jonathan Reid on Aug 14, 2008 21:09:07 GMT 1
Jonathan nikkede kort og tavst. Han kunne godt se problemet, hendes hud var utroligt hvid i forhold til andres, og hans egen for dens sags skyld. Han lagde hænderne på hendes skuldre og løftede hendes hage op med den ene hånd. Han gav hende et skævt smil. "Jeg er ikke bange" sagde han i en venlig tone, "og hvis vi skal være helt ærlige, så er mennesker jo generelt bare bange for ukendte ting. Og et eller andet sted, er jeg vel bare et menneske med en sjælden form for knøgleskørhed." Han gav hende endnu et skævt smil. Han vidste ikke om det ville trøste hende, men det var da hver at prøve, han vidste også, at det kunne virke grænseoverskridende for hende, men han var villig til at løbe en risiko for at få hende i et bedre humør.
|
|
carmen
Elev
Istand til at ?ndre ting p? sig selv. Dog ikke krop
who am I?
Posts: 247
|
Post by carmen on Sept 27, 2008 13:03:01 GMT 1
Carmen smilte kort og rystede lidt på hovedet. " du er ikke bange for mig fordi du selv er en mutant. men de fleste er bare almindelige mennesker" sagde hun stille. Hun skulle til at knytte sin ene hånd men hendes negle var stadig lange så hun begyndte at bløde fra hånden. "av" sagde hun og tog sin hånd frem og så på den. Hun tog også sin anden hånd frem og lukkede så øjnene for der efter at åbne dem igen og se på neglene som roligt voksede ind og blev til normale negle igen. Carmen tørrede noget blod af i jakken og så på Jonathan
|
|