Post by Jonathan Reid on Jul 28, 2008 19:34:34 GMT 1
Navn: Jonahtan Reid
Alder: 16
Køn: Dreng
Evne: Knogle kontrol. Han kan få sine knogler til at vokse ud af kroppen og endda bruge dem som våben, han kan naturligvis også genskabe dem.
Forhold til mennesker: Han har ikke noget tilovers for dem, men frygter dem stadig en smule.
Udseende: Jonathan er meget omkring 1.83, og spinkel af bygning. Hans ansigt er aflangt med høje kindben. Han har mokkabrune øjne, som er lidt smalle. Hans hår er halvlangt, brunt og meget pjusket, da han ikke gider bruge tid på at sætte det, det sidder oftest bare i totter, der stikker ud til alle sider.
Han har letmarkerede muskler, han er ikke den store pumpertype, men man kan lige skimte en sixpack. Hans fingre er lidt lange og tynde, da han tidligere har spillet lidt klaver.
Hans hud er meget lidt brun, og han er meget langsom til at blive brun, men når han gør det, beholder han også farven i lang tid.
Hans ben er lange og lettere muskeløse, eftersom han har spillet fodbold i mange år som mindre.
Over alt på hans krop, kan man utydelige ar, mærker efter de steder, hvor knogler har trukket sig ud af hans krop, mens han ikke kunne kontrolere det.
Personlighed: Jonathan har forskellige personligheder, alt efter hvem han er sammen med. Når han føler sig velkommen, er han meget flink og hjælpsom, han har endda humor i godt selvskab og kan få store latterudbrud. Dog er han meget tavs og stille, i selvskab med personer, som han ikke bryder sig, det er ligemeget om de er flinke overfor ham, så er han stadig tavs. Han bryder sig ikke om arogante typer, selvom han selv må finde sig i at være det, dog i en mindre grad.
Han har stor kontrol over sit temperement, og man ser ham kun yderst sjældent i et vredesudbrud, da der skal virkelig meget til. Han er meget loyal overfor venner og folk han stoler på, og viser også stor respekt, så længe han selv får det gengældt. Det er sjældent, han er direkte ond, det kan dog også ske, at han er kølig og indadvendt for folk, det gør han for at beskytte sig selv. Han er blevet mere hærdet over for mennesker, eftersom han er blevet jagtet af dem i flere år efter en mindre ulykke som 10-årig, hvor folk fandt ud af, at han var mutant eller et misforster, som de kaldte det.
Fortid: Kl 22:14 lød der gråd fra et barn over hele hospitalet i den lille by nær Oxford. En lille dreng var lige kommet til verdenen ved kejsersnit, da lægerne mente, det ville være farligt at føde ham på normal vis, da han havde flere af knoglerne stikkende ud fra ham. Blandt andet stak knogler ud fra arme og ben. Man vidste allerede, at det var et mirakel, at han overhovedet havde overlevet fødslen, men man kunne ikke sige hvor længe han ville overleve. Forældrene var meget kede af denne nyhed, for de havde ventet længe på deres første barn, og det var ikke sikkert de kunne få flere, eller om man kunne tillade, at de prøvede eftersom deres første barn var et misfoster.
De døbte ham Jonathan ved fødslen, da det jo ikke var sikkert han levede den næste dag.
Men Jonathan kæmpede, og en måned efter kunne man se tegn på, at knoglerne havde indrettet sig rigtigt, der var kun få buler at se. Hvordan det var sket, vidste ingen, men alle påstod, at det var et mirakel, det vidste sig dog at være noget helt andet.
Jonathan voksede op som en hel normal dreng. Han spillede fodbold med de andre drenge, og begyndte også til klaver da han var 5, han droppede dog klaveret, da han blev 7 år.
Han havde også en lillesøster, lille Rose-Marie, som han elskede over alt på jorden. Han snakkede altid om, hvor fantastisk hun var, og han var sikker på, at hun også så op til ham. De havde deres skænderier, men blev altid gode venner igen efter kort tid. Ingen var klar over, at der befandt sig to mutanter i denne lille familie, og alle levede lykkeligt.
Da Jonathan blev 13, ændrede det hele sig. Jonathan spillede en kamp mod et andet fodboldhold, som var deres største rivaler. Hans forældre og lillesøster sad på tribunen og heppede højt sammed med alle andre. De var bagud 1-0, men de var på vej op til modstandernes mål. Jonathan havde lige fået bolden og skulle til at skyde den over til sin medspiller Peter, men i det han skød, blev han tacklet hårdt bagfra. Han slog næsten en hel kolbøtte i luften, og landede så hårdt på maven og mærkede et sus, hvorefter han mærkede noget varmt og vådt løbe fra hans ryg.
Han rejste sig op lidt fortumlet og vaklede en smule, mens han kiggede rundt for at se, hvad der var sket. Der var en trykt stilhed over pladsen, folk var enten bøjet over liggende skikkelser, eller stod og gloede på ham med en hvis frygt, som han ikke kunne forstå. Over alt, stak hvide splinter op af jorden, og nogle var boret dybt ind i tribunen. Han så forvirret op på sin mor, som gav ham et sigende blik, og han fortod. Han vendte sig om, og løb direkte hjem.
De følgende år var en plage; Jonathan boede i husets kælder, isoleret for omverdenen. Der kom dagligt breve og besøg fra folk, som ønskede Jonathan hen på et hjem for psykisk syge, og hvad ellers de kunne finde på. Jonathan var jaget vildt, rygtet havde spredt sig med lynets hast, og han kunne ikke længere gå på gaden uden at være skjult. Forældrene prøvede at forklare sig, men de blev mere og mere nedslidte over, at holde Jonathan skjult. Jonathan blev mere og mere indadvendt, og ønskede blot at dø, men så en aften kom en mand og hans kone. De var begge selv mutanter og havde en datter, der skulle sendes på denne skole, som de havde hørt om.
Efter en lang snak om skolen, blev de enige om, at det ville være det bedste for alle, hvis Jonathan blev sendt væk, og han var også selv enig, han glædede sig til at komme væk.
Som 15'årig tog han afsted, og har gået på skolen lige siden.
Medbragte ejendele: Et par billeder af sine forældre og søster, en dartskive, hvorpå han øver sine evner og en masse andet ragelse og hverdagsting.
Familie: Mor; Judey Rose Reid (44) - Far; David Reid (48) - Søster; Rose-Marie Reid (13)
___
Din Evne: Kontrol over Knogler
Besiddelse af kræfter: 27
Fysisk styrke: 15
Historisk Viden: 5
Kunst og Drama:
Fysik og Kemi: 6
Psykologi: 4
Vand nærhed:
Ild nærhed:
Luft nærhed:
Jord nærhed: 3
Alder: 16
Køn: Dreng
Evne: Knogle kontrol. Han kan få sine knogler til at vokse ud af kroppen og endda bruge dem som våben, han kan naturligvis også genskabe dem.
Forhold til mennesker: Han har ikke noget tilovers for dem, men frygter dem stadig en smule.
Udseende: Jonathan er meget omkring 1.83, og spinkel af bygning. Hans ansigt er aflangt med høje kindben. Han har mokkabrune øjne, som er lidt smalle. Hans hår er halvlangt, brunt og meget pjusket, da han ikke gider bruge tid på at sætte det, det sidder oftest bare i totter, der stikker ud til alle sider.
Han har letmarkerede muskler, han er ikke den store pumpertype, men man kan lige skimte en sixpack. Hans fingre er lidt lange og tynde, da han tidligere har spillet lidt klaver.
Hans hud er meget lidt brun, og han er meget langsom til at blive brun, men når han gør det, beholder han også farven i lang tid.
Hans ben er lange og lettere muskeløse, eftersom han har spillet fodbold i mange år som mindre.
Over alt på hans krop, kan man utydelige ar, mærker efter de steder, hvor knogler har trukket sig ud af hans krop, mens han ikke kunne kontrolere det.
Personlighed: Jonathan har forskellige personligheder, alt efter hvem han er sammen med. Når han føler sig velkommen, er han meget flink og hjælpsom, han har endda humor i godt selvskab og kan få store latterudbrud. Dog er han meget tavs og stille, i selvskab med personer, som han ikke bryder sig, det er ligemeget om de er flinke overfor ham, så er han stadig tavs. Han bryder sig ikke om arogante typer, selvom han selv må finde sig i at være det, dog i en mindre grad.
Han har stor kontrol over sit temperement, og man ser ham kun yderst sjældent i et vredesudbrud, da der skal virkelig meget til. Han er meget loyal overfor venner og folk han stoler på, og viser også stor respekt, så længe han selv får det gengældt. Det er sjældent, han er direkte ond, det kan dog også ske, at han er kølig og indadvendt for folk, det gør han for at beskytte sig selv. Han er blevet mere hærdet over for mennesker, eftersom han er blevet jagtet af dem i flere år efter en mindre ulykke som 10-årig, hvor folk fandt ud af, at han var mutant eller et misforster, som de kaldte det.
Fortid: Kl 22:14 lød der gråd fra et barn over hele hospitalet i den lille by nær Oxford. En lille dreng var lige kommet til verdenen ved kejsersnit, da lægerne mente, det ville være farligt at føde ham på normal vis, da han havde flere af knoglerne stikkende ud fra ham. Blandt andet stak knogler ud fra arme og ben. Man vidste allerede, at det var et mirakel, at han overhovedet havde overlevet fødslen, men man kunne ikke sige hvor længe han ville overleve. Forældrene var meget kede af denne nyhed, for de havde ventet længe på deres første barn, og det var ikke sikkert de kunne få flere, eller om man kunne tillade, at de prøvede eftersom deres første barn var et misfoster.
De døbte ham Jonathan ved fødslen, da det jo ikke var sikkert han levede den næste dag.
Men Jonathan kæmpede, og en måned efter kunne man se tegn på, at knoglerne havde indrettet sig rigtigt, der var kun få buler at se. Hvordan det var sket, vidste ingen, men alle påstod, at det var et mirakel, det vidste sig dog at være noget helt andet.
Jonathan voksede op som en hel normal dreng. Han spillede fodbold med de andre drenge, og begyndte også til klaver da han var 5, han droppede dog klaveret, da han blev 7 år.
Han havde også en lillesøster, lille Rose-Marie, som han elskede over alt på jorden. Han snakkede altid om, hvor fantastisk hun var, og han var sikker på, at hun også så op til ham. De havde deres skænderier, men blev altid gode venner igen efter kort tid. Ingen var klar over, at der befandt sig to mutanter i denne lille familie, og alle levede lykkeligt.
Da Jonathan blev 13, ændrede det hele sig. Jonathan spillede en kamp mod et andet fodboldhold, som var deres største rivaler. Hans forældre og lillesøster sad på tribunen og heppede højt sammed med alle andre. De var bagud 1-0, men de var på vej op til modstandernes mål. Jonathan havde lige fået bolden og skulle til at skyde den over til sin medspiller Peter, men i det han skød, blev han tacklet hårdt bagfra. Han slog næsten en hel kolbøtte i luften, og landede så hårdt på maven og mærkede et sus, hvorefter han mærkede noget varmt og vådt løbe fra hans ryg.
Han rejste sig op lidt fortumlet og vaklede en smule, mens han kiggede rundt for at se, hvad der var sket. Der var en trykt stilhed over pladsen, folk var enten bøjet over liggende skikkelser, eller stod og gloede på ham med en hvis frygt, som han ikke kunne forstå. Over alt, stak hvide splinter op af jorden, og nogle var boret dybt ind i tribunen. Han så forvirret op på sin mor, som gav ham et sigende blik, og han fortod. Han vendte sig om, og løb direkte hjem.
De følgende år var en plage; Jonathan boede i husets kælder, isoleret for omverdenen. Der kom dagligt breve og besøg fra folk, som ønskede Jonathan hen på et hjem for psykisk syge, og hvad ellers de kunne finde på. Jonathan var jaget vildt, rygtet havde spredt sig med lynets hast, og han kunne ikke længere gå på gaden uden at være skjult. Forældrene prøvede at forklare sig, men de blev mere og mere nedslidte over, at holde Jonathan skjult. Jonathan blev mere og mere indadvendt, og ønskede blot at dø, men så en aften kom en mand og hans kone. De var begge selv mutanter og havde en datter, der skulle sendes på denne skole, som de havde hørt om.
Efter en lang snak om skolen, blev de enige om, at det ville være det bedste for alle, hvis Jonathan blev sendt væk, og han var også selv enig, han glædede sig til at komme væk.
Som 15'årig tog han afsted, og har gået på skolen lige siden.
Medbragte ejendele: Et par billeder af sine forældre og søster, en dartskive, hvorpå han øver sine evner og en masse andet ragelse og hverdagsting.
Familie: Mor; Judey Rose Reid (44) - Far; David Reid (48) - Søster; Rose-Marie Reid (13)
___
Din Evne: Kontrol over Knogler
Besiddelse af kræfter: 27
Fysisk styrke: 15
Historisk Viden: 5
Kunst og Drama:
Fysik og Kemi: 6
Psykologi: 4
Vand nærhed:
Ild nærhed:
Luft nærhed:
Jord nærhed: 3
Han kan ikke få dem til at ændre retning og alt muligt mysti fystisk noget 