Knock knock knock. KNOCK KNOCK KNOCK ...knock...

[Rektor (Angel)]

Kate smilte betragtende til Candy, hendes blikke var milde og nysgerrig, som stod hun at kiggede på en gudinde.
Hun lod blikket vandre til hendes mund da ordene stammede og gik i stå, hvorefter hun så igen vendte dem imod hendes øjne og smilte roligt. Hun lod Candy sige sine ord, ventede tålmodigt, da hun vidste hvor vigtigt det var for Candy at kunne sætte ord på de følelser.
Kate nikkede kort, smilte venligt og konstaterede så med en vis stemme "tillid tager tid, især hos folk som af den hårde vej har lært at holde følelserne for sig selv. Jeg har selv været der engang, så ved kan forestille mig hvad du går igennem." hun kiggede igen på hende med de betragtende øjne og smilte så eftertænksomt..

[Candy Sweet]

Candy nikkede stille. Hun holdt ikke rigtig følelserne for sig selv som mange andre. Hun havde på en måde taget en anden identitet. Diana og Candy var ikke den samme person. Hun prøvede hvetrflad at adskille dem. Det var nemmere at glemme frygten, gennem den hos Diana, mens hun selv kunne tage afstand til det som Candy. Hun løftede sit blik og det mødte Kates "Jeg tror det var alt.. Jeg vil ikke tage mere af din tid" sagde hun med et sille smil og drak det sidste vand fra sit glas, inden hun satte det fra sig på bordet.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte venligt til hende, fulgte hende med blikket med mine betragtende øjne og sagde så pludselig, da en tanke slog ned i hende "øhm jeg har lige et spørgsmål!" hun lod stilheden holde lidt, vandrede hen imod springvande og stirrede på det med samme glød og lidenskab som en mor der kigger på sit nyfødt barn. Hun lod hænderne vandre langs karrets kant. Holdte hele tiden øjnene fæstnet på stenen nede i ildvandet og spurgte så med en blid og fængslende stemme "hvad.. tror du det her er?" hun lod igen højre hånd vandre ned imod ildens overflade, rørte det ikke, men stoppede op kun få millimeter fra det igen. Nærmest som længslede hun efter at røre vandet, at røre ægget der i, men at hun af uforklarlige grunde ikke kunne.
Hun smilte mystisk og lyttede fraværende til det som Candy måtte have at sige..

[Candy Sweet]

Candy blinkede kort over det pludeselige skift i Kates tone, men gik så over til springvandet og betraktede det. Hendes blik vandrede først lidt rundt på de forskellige elementer af springvandet, men blev snart fokuseret på de enkelte dele. Hendes blik blev analyserende og intenst, og hendes hjerne arbejde tydeligt indebagved med at forstå symbolikken, tegne. "Et utrolig raffineret og smukt udført springvand" startede hun fast "Jeg kan ikke lige sætte en kunstner på, men jeg vil skyde på det er fra renæsancen, på grund af symbolikken, og aftegningernes proportion" tilføjede hun så og blev stille. Hun higede næsten efter at sige mere, men holdt sig tilbage. Hun havde spurgt hvad hun mente det var, og ikke bedt om en analyse, selvom hun hjertens gerne ville dele sin tanker derom med Kate. Symbolikken var enestående! Og udførslen. Den var så perfekt detaljeret at man skulle tro den var støbt! Men den havde en særlig mystik over sig. En mystik der bare ikke fandtes i moderne kunst. Hun havde kunne lave en analyse af selve springvandet uden de store problemer. Symbolik havde altid været hendes stærke side. Men der var stadig noget hun ikke kunne få til at give mening. Stenen i midten virkede... malplaceret, som om den slet ikke var en del af den oprindelige kunst, men alligevel så den ud som om den altid havde været der, som om springvandet var der FOR den. Hun stod en rum til blot og betraktede den, ja nærmest draget mod den! Lige meget hvor meget man så på resten, endte ens blik altid ved den. Men det var ikke det eneste. Det var som om den havde sit eget liv, sin engen aura af hemmeligheder og mystik. Det VAR næsten som om den havde en aura. Men det var sløret, nærmest skjult for hendes blik.

((Tillod mig lige at gå lidt amok her. Håber virkelig springvandet er så mystisk som det skal forestille sig at være! hehe..

[Rektor (Angel)]

Kate mærkede Candys tankstrøm nærme sig, smilte fraværende frem for sig og vendte så modstræbende sin opmærksomhed imod hende. Hun nikkede imponerende, smilte venligt og konstaterede så med en munter stemme "det var imponerende, du ved meget om det, hva..!" hun smilte venligt, bemærkede Candys blik da hun tydeligt også blev vildt betaget af ægget. Det mystik var enestående, men Kate vidste ikke selv hvad der var i. Hun havde haft mange syge tanker, et æg af energi, kræfter eller en ældgammel magi. Det kunne også bare være et æg af et oldtidsvæsen. Men mulighederne var mange og sandheden kun én.!
Kate smilte roligt frem for sig, lagde hovedet en anelse på skrå og spurte så da hun fornemmede hendes iver for at fortælle "nå hvad syntes du så?" hun kiggede tålmodigt på hende.
Hun havde aldrig haft hånden end i vandet, havde aldrig haft, modet til det. For hver gang hun placerede hånden på ildens overflade, havde hun mærket en gevaldig strøm af dårlige fornemmelser igennem sig. Hun havde ikke modet og mente også det var for dumt at rase ud i det. Hun ville undersøge det først..

[Candy Sweet]

Candy smilte stille frem for sig selv "Tak. Kunst interessere mig en del" svarede hun blot en smule fraværende. Hvad var der med den sten?! Flere tanker havde slået hende om dens 'funktion', dens mening i den store sammenhæng, men ingen af dem virkede rigtige, tilstrækkelig! Ja, nogle af dem var ligefrem komiske! Dog var der en tanke der blev ved med at spring op i hendes tanker. Ja, en hun nok aldrig ville have fået hvis det ikke lige havde været Kate der stod ved hendes side. Hun blev opmærksom igen da Kates stemme igen lød, og tog hendes ord som et grønt lys. "Jeg synes det er fuldstændigt enestående. Bare symbolikken er nok til at gøre en helt lamslået. Den måde de to gamle syboler for liv, livets vand og livets flamme, er forenet er bjergtagende! Og sammen med aftegningerne på kanten ville jeg sige det kunne symbolisere evigt liv. Muligvis et forsøg på at afbillede livets kilde?" fortalte hun roligt og pegede henvisende til de respektive dele hun talte om. "Men der er noget der ikke rigtig vil passe ind der.." startede hun, og lød mest som om hun talte til sig selv, mens hun langsomt rakte hånden ned mod stenen. Hendes hånd stoppede lige over vandoverfalden, over stenen. En underlig, fornemmelse havde bredts sig, og rislede ildevarslende ned af hendes ryg. "Den sten den.. Det er som om den ikke rigtig passer ind, men alligevel ville det være forkert hvis den ikke var der.." fortsatte hun og knep øjnene en smule sammen, inden hun opdagede at hun stadig stod med hånden lige over vandet. Hun trak den hurtigt til sig igen, og sagde med lattermild stemme "Hvis jeg ikke viste bedre, ville jeg næsten tro det skulle forestille et drageæg under udrugning eller sådan noget!". Sådan! Hendes fjollede tanke var kommet ud. Men det ville enlig give god mening et sted. Livet. Ilden der nærede den dyriske, lidenskabelige side af dragen, mens vandet gav den den evige ro og visdom. Hun rustede tanken af sig. Det ville jo bare være fjollet, og en smule for Harry Potter-agtigt! Ville det ikke?

[Rektor (Angel)]

Kates øjenbryn hævede sig da hun hørte Candy fremsige hendes inderste spekulationer. Ja en drage. Men noget holdte dragen skjult og beskyttet. Noget som bar dumt at fremhave. men måske fordi at Kate havde de evner nu nu havde, kunne hun være immun, eller bare et eller andet. Ægget tiggede og bad om at hun skulle samle det op, men det advarede hende samtidig også om konsekvenser.
Hun sukkede tænkefuldt, smilte roligt og konstaterede da hun igen kiggede på stenen "ja det er også det jeg har gået og tænkt. Men det virker næsten for let. Og hvad kan det være ægget advare os imod?" hun smilte igen hemmelighedsfuldt og kærligt til stenen og vendte så eftertænksomt sit blik imod Candy og kiggede afventende på hende..

[Candy Sweet]

Candys blik lå fortsat på stenen, mens hendes tanker fløj vidt omkring "Store kræfter har det med at bringe store konsekvenser. Måske vil den... ja, rede verden, men fortære sjælen hos den der løfter den op?". Hendes tanker var kommet ud i en løbebane hvor alt var muligt, men kort efter rystede hun på hoved "Nej det er simplethen for fjollet" sagde hun og gned sig i øjnene "Det er bare en sten i et springvand. Der sker ingenting ved at røre det" sagde hun affejende "Se selv!" sagde hun og stak hånden ned til vandet. Dog tøvede hendes hånd ved overfladen.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt ved hendes ord, nikkede tænkefuldt og lagde så den idé til hendes samling af vilde tanker.
Hun kiggede vurderende på Candy da hun skiftede mening og da hun så pludselig skulle til at hive ud efter stenen. Gispede Kate og rev ud efter hende så hurtigt at Candy umuligt ville kunne nå én centimeter mere imod det. Hun hev hende væk fra karret og sagde så med en fraværende stemme "du må ikke røre, jeg vil finde ud af lidt mere om det først!" hun smilte så venligt som hun kunne og vendte så igen opmærksomheden tilbage til ægget. Der var ikke sket noget. Hun åndede roligt ud og smilte tilfredst..