Cancer in the house!

[Roxy Logan]

En meget spinkel, meget lille pige skubbede de tunge døre op. Hun gik langsomt ind og så sim omkring.
"Wow," lød det stille fra hende. Alt på dette sted lod til at være dobbelt så stort som det hun var vant til. Selfølgelig idste hun at dette sted var stort og flot, og bare et øjekast på haven udenfor havde næsten sagt det hele. Det her var slet ikke det Mississippi hun kendte og elskede.
Roxy trådte et par skridt længere ind i hallen, og så op.
"Gad vide om jeg ramte det orkerte palæ" mumlede hun for sig selv. Det var som om hun ikke passede ind. Alt her var så nydeligt, og hun stod i sin bror jeans, en hvid tanktop og en grøn og sorttærnet skjorte der hang om den ene skulder. Der var også koldere end Mississippi. En brun læderrygsæk hang over den dækkede skulder og en sportstaske havde hun smidt på jorden, ved siden af sig. Roxy satte sit hår op i en hestehale og begyndte lidt at håbe på at nogen af de elever der var tilstæde, ville sige noget til hende. På den anden side var det de færreste der ville tale med en særling der valgfrit rendte rundt i brormands tøj.

[William Quiles]

Langsomt kom han gående ned af trappen fordybet over en liste over de mest sikre steder i verden. Hvis han skulle beskytte så mange så muligt fra den kommende krig var han nødt til at finde sikre opholdsteder de kunne bruge i en nødssituation. Der var jo selvfølgelig alle de normale gamle steder, men var det måske ikke bedst selv at lave et sted. Måske smelte en hule i et bjerg og forsegle indgangen så man var nød til at kunne teleportere sig for at komme ind. Det i hvert tilfælde sikre mod de fleste evnede, hvis da ikke hende pigen der kunne lave portaler blev overtalt til at vælge side førend han fik snakket med hende.
Ud af øjenkrogen bemærkede han en bevægelse og kiggede op. Nede ved døren stod en meget spinkel pige og så, mildest talt.. ret lost ud. "Kan jeg hjælpe med noget" spurgte han med venlig stemme.

[Roxy Logan]

Roxy så op. Der gik lidt tid før hun fandt ud af hvem det var der talte.
"Det ved jeg ikke helt," sagde hun stille "det her ér den der skole, er det ikke?"
Det var tydeligt at hun var fra sydstaterne. Accenten næsten dryppede fra hendes tunge som en tyk væske. Hendes blik rettedes mod sportstasken ved hendes side, i et håb om at det ville give en ide om hvorfor hun var så forvirret. Hun havde ikke ligefrem lyst til at tale, i frygt for at komme til at lyde som en total idiot. Hun var næsten overrasket over hvor anderledes folk talte heroppe i norden, det var som at komme til et andet land. Hun trak skjorten op over skulderen, med det resultat at den bare gled ned igen, istedet begyndte hun at vippe på fødderne, da den ene fod var ved at falde i søvn.

[William Quiles]

Han smilede muntert til hende "Nej dette er bestemt ikke nogen skole, jeg er Lord William af Ashbury og dette er min sommerresidens" sagde han med påtaget foraget tone. Sjov accent hun havde, helt klart fra syden. Hans egen accent var udefinerbar eftersom han havde levet så mange forskellige steder og flyttet rundt så ofte, der var en snert af britisk i hans accent, men ellers intet.
Faktisk var det lidt ondt sådan at drille hende, hun var jo tydeligvis ny, men hun sagde det jo som om at skolen var et eller andet underligt sted.

[Roxy Logan]

Roxy hævede et øjenbryn, og kastede et blik mod en flok piger i lårkort med høje stilletter
"Og barbiedukkerne er dine tjænere?" spurgte hun stadig med blikket rettet mod den fimsede gruppe.
Hun var ikke helt sikker på hvad han mente, men lige meget hvad kunne hun selv få en joke ud af det.
Hun vidste godt at det ikke var pænt at dømme andre på forhånd, men hey - det var sikkert igeng med at diskutere hvor hun mon havde gravet skovmandsskjorten op. Desuden mindede de hende virkelig om dukker. Ligegyldigt så hun igen op på denne fremmede person der på mirakuløs vis havde fået øje på hende.

[William Quiles]

Han fortsatte ned af trappen og hen mod hende. "Nej det er mit eget personlige harem" svarede han helt seriøst "Du er måske kommet for at få en plads deri?" spurgte han hende med et glimt i øjet. Det var nu ganske morsomt at drille hende og han kunne ikke rigtigt finde ud af om han skulle stoppe joken eller fortsætte den.
Hastigt puttede han listen over sikre steder ned i sin lomme for ikke at risikere at nogen skulle stille spørgsmål til den eller læse hvad der stod. Et sikkert sted var kun sikkert så længe ingen vidste hvor det lå.

[Roxy Logan]

"For jeg er 100-nogen-og-70 cm høj, har langt, blond hår og holder af at vise min røv til alle og enhver." svarede Roxy sarkastisk.
Hun foldede armene over brystet og kløede sin pande.
"Jeg tror desværre ikke jeg er kvalificeret"
Det var næsten rart at folk ikke var så skide bange for at sige noget forkert her omkring, eller, folk virkede ikke til det.
"Men svar mig ærligt - det her ér den skole?" tonen var seriøs og tung. Det var tydeligt at høre at hjun stadig var i tvivl om hvor hun var, og det gjorde det ikke meget bedre at barbie gruppen nu spankulerede lige ind foran hende, med deres stiletter og overdrevne mængde perfume. Roxyprøvede at vifte duften væk, men det var for sent, og snart fandt hun sig selv i et mindre hosteanfald.

[William Quiles]

Han smilede skævt over hendes sarkastiske bemærkning, hun var nu ganske morsom. Det faldt stadig ikke helt i god jord at hun blev ved med at undgå at nævne hvad skolen i virkeligheden var, et fristed for evnede og bare kaldte den for 'dén skole' men nogle folk var jo ikke trygge ved evnede, nogen gange heller ikke selv om de selv havde evner.
Da hun begyndte at hoste skiftede hans ansigtsudtryk sig straks fra munter til dybt seriøs "Er du okay?" spurgte han hende bekymret. Et par af 'dukke'pigerne prøvede at fange hans opmærksomhed og sendte flirtende blikke i hans retning, men han ignorerede dem og havde sin fulde opmærksomhed på den nye pige. "Ja.. det her skolen for de særligt egnede" svarede han hende roligt, gad ikke drille hende mere.

[Roxy Logan]

"Yeah.. Yeah - skulle bare lige komme mig over pyntedukkernes stank," jokede Roxy med en lidt hævet stemme, der høstede et morderisk blik fra en af pigerne.
Som svar sendte Roxy et luftkys tlbage.
Hun så lidt på denne fremmede, William hvis hun havde hørt rigtigt? og da hun fik sit spørgsmål bekræftet smilede hun som en lille sol.
"6. gang er lykkens gang," mumlede hun. Sandt nok, hun havde banket på flere steder for at finde den her skole. Hendes far havde sat hende på toget i Mississippi, og derefter havde hun taget en bus hertil, problemet var bare at hun ikke havde den præsice adresse.

[William Quiles]

Atter slappede han af og betragtede hende roligt. Hun virkede rimelig ordinær, eller rettere hendes udseende gjorde, han kendte hende jo ikke godt nok endnu til at kunne bedømme hendes personlighed. Men ellers bortset fra hendes lave højde og det faktum at hun var en smule for spinkel, var hun ikke en man ville spotte i mængden. Ikke at dét nødvendigvis var en dårlig ting, det var meget værre for de evnede hvis udseende var stærkt påvirkede af deres evne og derfor havde svært ved at begå sig i det 'normale' samfund.
"Havde du da svært ved at finde stedet?" spurgte han hende roligt.

[Roxy Logan]

"Jah.. Var så klog at spørge om folk hendte "den der skole for mutanter". Ikke så underlig at de bare så underligt på en," svarede Roxy tænksomt.
I Meridian havde folk heller ikke været for stolte af det voksende antal af mutanter, og der havde de nok opført sig på samme måde. Ligegyldigt viftede Roxy en tot brut hår væk fra sine øjne og så sig omkring.
"Det ligner godt nok ikke en skole," mumlede hun for sig selv, efter hendes mening var en skole mere beton agtig, og ikke så flot som den her.

[William Quiles]

Der var god grund til at de fleste ikke vidste at der lå en skole for evnede her. Hvis de vidste det ville de måske tro at de blev trænet til at dræbe her, og det var jo ikke sandt. Ja eleverne blev trænet i kamp, men det var jo kun ment som en middel til at forsvare sig selv.
"Der er gode grunde til at vi holder skolens egentlige formål hemmeligt for de fleste." sagde han og smilede venligt "Det er skam en skole, selvom det udefra ligner et almindeligt palæ. Der er en del uddannede evnede og forældre til evnede, der donerer penge til skolen."