Post by Leroy Sullivan on Jul 14, 2008 23:13:01 GMT 1
Navn: Leroy Sullivan
Alder: 18 år
Køn:Dreng
Evne: Hans evne er at når folk kommer for tæt på ham fjerner det deres evner, så de ikke er i stand til at bruge dem før de kommer ud af hans radius, lige nu ligger den på 2 meter i radius. Men jo bedre han bliver til at styre sin evne, jo mere udvider hans radius sig.
Forhold til mennesker: Leroy har ikke rigtig nogen mening om mennesker eller mutanter, han er meget neutral. Det har meget at gøre med hans evne, for da han ikke har haft noget problem med at skjule den har han kunne leve i fred og ro.
Udseende:
Hår: Hans hår er mørkt og kortklippet, og det bliver næsten aldrig sat.
Øjne: Han har store flotte øjne, helt grå/grønne.
Kropsbygning: Hans kropsbygning er forholdsvis normal, han er en smule maskulin, men ellers normal.
Hudfarve: Hans hudfarve er lidt ovre i den brune nuance. lidt brunere end normalt.
Tøjstil: Hans tøjstil er meget afslappet, han går i det han syns er behageligt at have på , der er ikke noget bestemt.
Personlighed:
Leroy Sullivan er som en helt normal dreng, hans evner påvirker ikke selve hans hverdag, og han har ikke noget synligt som viser han er mutant. Han er en flink dreng som ikke rigtig bruger sin tid på at provoker andre. Han holder sig meget i baggrunden, og snakker aldrig rigtig om sig selv og sin baggrund. Han er ikke typen som hurtigt fare op og vil slås vis folk begynder på noget, men i stedet holder han hovedet koldt og tager det hele lidt mere roligt. Han elsker at bruge tid på at slappe af og gå rundt i naturen alene. Leroy er lidt af en enespænder, man kan næsten altid finde ham alene et eller andet sted, og han er ikke typen der lukker folk ind i hans private tanker, eller hvordan han føler. Men Leroy står aldrig i vejen for at hjælpe andre hvis de blot beder om hans hjælp.
Fortid:
04 juli 1990
James Sullivan gik ude på fødselsgangen, klokken var lidt i tolv og hans kone Michelle lå inde på fødestuen. En lille dreng gik hen til James ”hvornår får jeg en lillebror” James så ned på sin søn og kunne ikke lade være med at smile. Han samlede ham op og skulle lige til at svare ham, da døren til fødestuen gik op, og en lille tyk sygeplejerske kom ud. ”James Sullivan” James skyndte sig straks hen til hende, ”Ja?” den lille tykke sygeplejerske smilte stille til ham ”du har fået en rask og smuk søn mere.” James kunne ikke holde et stort smil tilbage, og skyndte sig straks ind til hans kone og hans nye søn. James kyssede sin kone og så ned på deres søn ”hej Leroy” han smilte stille til ham, og strøg ham over hovedet.
17 december 1992
I det lille hjem i London, var Michelle godt i gang med at pynte juletræet op. James sad ovre i sofaen med Leroy ved siden af sig, og Michael sad et stykke væk, og legede for sig selv. Michelle vendte sig om, for at se hvad Michael lavede ”Michael hvad laver du?” Michael vendte sig om og så på sin mor, han rakte armene ud mod hende, og Michelle skreg af alt hendes lungers kraft. Michaels arme var dækket af flammende ild, som han på en eller anden måde selv styrede. James rejste sig straks op og løb ud i køkkenet efter en masse vand, som han fik hældt ud over Michael, hvorefter ilden straks slukkede. Det var på dette tidspunkt det gik op for James og Michelle, at deres ene dreng var født med evner, de anede ikke hvad de skulle gøre.
29 oktober 1999
Michael sad for bord enden, med en stor lagekage foran sig, han smilte og den lille familie var samlet omkring bordet. I lagkagen var der sat fjorten lys, med ild i og den lille Michael gjord klar til at puste dem alle ud. Men uden nogen logisk forklaring stod Michael i flammer og lysene fra kagen var gået ud. Michelle og James havde nu set det nogle gange og prøvede at bevare roen selvom at se deres synd bryde ud i flammer var en chokkerne oplevelse. Men en som ikke havde vænnet sig til denne oplevelse var Leroy, han sprang straks ud af stolen og løb hen til sin storebror, mens han skreg. Da Leroy kom hen til Michael stoppede ilden brat og alt var fuldstændig normalt igen. Michelle og James stod begge to og kiggede forbavset på de to drenge og ingen af dem viste hvad der var sket men noget tyede på at Michael ikke var den eneste med evner.
21 Februar 2008
Den lille familie var ved at være godt nedslidte, af kampen med at holde Michaels evne nede. Den eneste i familie som kunne styre det var Leroy hans evne kunne på en eller anden måde stoppe og neutraliser Michael det betød også at de to drenge havde boet på værelse sammen og næsten altid var tvunget til at være sammen. James kom ud i køkkenet iført en badekåbe, man kunne se på ham han var mere nedslidt end en normal mand på hans alder ville være. På det lille køkken bord lå der en lille konvolut som James til at starte med overså, men da han kom hen til køkken bordet for at drikke et glas mælk opdagede han det. Han samlede det straks op og rev det op for at læse hvad der stod inden i det.
Kære mor og far
Når i læser dette brev vil jeg allerede være væk.
I skal vide at jeg på ingen måde, giver jer skylden for det, eller på nogen måde i har gjort noget forkert. Jeg kan bare ikke holde til at skulle leve på denne måde og det kan i heller ikke, og ikke mindst Leroy, han føler han bliver brugt som et redskab til at holde mig normal, og det kan jeg ikke længer byde ham. Jeg har derfor truffet den beslutning at jeg vil prøve at finde et sted hvor der er plads til mig og min evne.
Elsker jeg for altid jeres Michael.
James løb straks ind i Michaels og Leroys værelse rev dynen væk fra Michaels seng for bare at finde den tom, han begyndte stille at græde og man kunne se han var ved at bryde sammen. Den unge Leroy var vågnet af sin fars udbryd, og med en stille stemme ”Han er væk er han ikke” han så spørgende på sin far som kun kunne nikke som svar.
5 juli 2008
Den nu lille familie bestående af James, Michelle og deres søen Leroy kørte ind af en side vej, som førte frem til en skole som de havde taget kontakt til. Leroy sad lige så stille på bagsædet han var netop fyldt 18 og havde lidt fået af vide at de ville sende ham på denne skole, og siden havde han ikke sagt et ord til dem. De stoppede op foran den stor indgang, Michelle gik hen til Leroy og så på ham ”skat hør nu her, du får den chance som Michael leder efter, måske vil han endda engang dukke op på skolen” Leroy så bare koldt på sin mor uden at svare. James kom bagfra med Leroys kufferter ”du kommer til at trives her, du får masser af venner som er ligesom dig” igen så Leroy bare koldt på sin far uden at svare. Både Michelle og James prøvede så godt de kunne at sige farvel og kørte så sin vej, og tilbage alene foran et nyt sted stod Leroy.
Medbragte ejendele: en taske med tøj, toilet ting, bærbar computer, Ipod og et billede af hele familien samlet, og et billede af sin storebror.
Familie: Far: James Sullivan. Mor: Michelle Sullivan. Og Storebror: Michael Sullivan.
___
Fordeling af stats: 60*
Din Evne:
Besiddelse af kræfter:20
Fysisk styrke:20
Historisk Viden:
Kunst og Drama:
Fysik og Kemi:5
Psykologi:15
Vand nærhed:
Ild nærhed:
Luft nærhed:
Jord nærhed:
Alder: 18 år
Køn:Dreng
Evne: Hans evne er at når folk kommer for tæt på ham fjerner det deres evner, så de ikke er i stand til at bruge dem før de kommer ud af hans radius, lige nu ligger den på 2 meter i radius. Men jo bedre han bliver til at styre sin evne, jo mere udvider hans radius sig.
Forhold til mennesker: Leroy har ikke rigtig nogen mening om mennesker eller mutanter, han er meget neutral. Det har meget at gøre med hans evne, for da han ikke har haft noget problem med at skjule den har han kunne leve i fred og ro.
Udseende:
Hår: Hans hår er mørkt og kortklippet, og det bliver næsten aldrig sat.
Øjne: Han har store flotte øjne, helt grå/grønne.
Kropsbygning: Hans kropsbygning er forholdsvis normal, han er en smule maskulin, men ellers normal.
Hudfarve: Hans hudfarve er lidt ovre i den brune nuance. lidt brunere end normalt.
Tøjstil: Hans tøjstil er meget afslappet, han går i det han syns er behageligt at have på , der er ikke noget bestemt.
Personlighed:
Leroy Sullivan er som en helt normal dreng, hans evner påvirker ikke selve hans hverdag, og han har ikke noget synligt som viser han er mutant. Han er en flink dreng som ikke rigtig bruger sin tid på at provoker andre. Han holder sig meget i baggrunden, og snakker aldrig rigtig om sig selv og sin baggrund. Han er ikke typen som hurtigt fare op og vil slås vis folk begynder på noget, men i stedet holder han hovedet koldt og tager det hele lidt mere roligt. Han elsker at bruge tid på at slappe af og gå rundt i naturen alene. Leroy er lidt af en enespænder, man kan næsten altid finde ham alene et eller andet sted, og han er ikke typen der lukker folk ind i hans private tanker, eller hvordan han føler. Men Leroy står aldrig i vejen for at hjælpe andre hvis de blot beder om hans hjælp.
Fortid:
04 juli 1990
James Sullivan gik ude på fødselsgangen, klokken var lidt i tolv og hans kone Michelle lå inde på fødestuen. En lille dreng gik hen til James ”hvornår får jeg en lillebror” James så ned på sin søn og kunne ikke lade være med at smile. Han samlede ham op og skulle lige til at svare ham, da døren til fødestuen gik op, og en lille tyk sygeplejerske kom ud. ”James Sullivan” James skyndte sig straks hen til hende, ”Ja?” den lille tykke sygeplejerske smilte stille til ham ”du har fået en rask og smuk søn mere.” James kunne ikke holde et stort smil tilbage, og skyndte sig straks ind til hans kone og hans nye søn. James kyssede sin kone og så ned på deres søn ”hej Leroy” han smilte stille til ham, og strøg ham over hovedet.
17 december 1992
I det lille hjem i London, var Michelle godt i gang med at pynte juletræet op. James sad ovre i sofaen med Leroy ved siden af sig, og Michael sad et stykke væk, og legede for sig selv. Michelle vendte sig om, for at se hvad Michael lavede ”Michael hvad laver du?” Michael vendte sig om og så på sin mor, han rakte armene ud mod hende, og Michelle skreg af alt hendes lungers kraft. Michaels arme var dækket af flammende ild, som han på en eller anden måde selv styrede. James rejste sig straks op og løb ud i køkkenet efter en masse vand, som han fik hældt ud over Michael, hvorefter ilden straks slukkede. Det var på dette tidspunkt det gik op for James og Michelle, at deres ene dreng var født med evner, de anede ikke hvad de skulle gøre.
29 oktober 1999
Michael sad for bord enden, med en stor lagekage foran sig, han smilte og den lille familie var samlet omkring bordet. I lagkagen var der sat fjorten lys, med ild i og den lille Michael gjord klar til at puste dem alle ud. Men uden nogen logisk forklaring stod Michael i flammer og lysene fra kagen var gået ud. Michelle og James havde nu set det nogle gange og prøvede at bevare roen selvom at se deres synd bryde ud i flammer var en chokkerne oplevelse. Men en som ikke havde vænnet sig til denne oplevelse var Leroy, han sprang straks ud af stolen og løb hen til sin storebror, mens han skreg. Da Leroy kom hen til Michael stoppede ilden brat og alt var fuldstændig normalt igen. Michelle og James stod begge to og kiggede forbavset på de to drenge og ingen af dem viste hvad der var sket men noget tyede på at Michael ikke var den eneste med evner.
21 Februar 2008
Den lille familie var ved at være godt nedslidte, af kampen med at holde Michaels evne nede. Den eneste i familie som kunne styre det var Leroy hans evne kunne på en eller anden måde stoppe og neutraliser Michael det betød også at de to drenge havde boet på værelse sammen og næsten altid var tvunget til at være sammen. James kom ud i køkkenet iført en badekåbe, man kunne se på ham han var mere nedslidt end en normal mand på hans alder ville være. På det lille køkken bord lå der en lille konvolut som James til at starte med overså, men da han kom hen til køkken bordet for at drikke et glas mælk opdagede han det. Han samlede det straks op og rev det op for at læse hvad der stod inden i det.
Kære mor og far
Når i læser dette brev vil jeg allerede være væk.
I skal vide at jeg på ingen måde, giver jer skylden for det, eller på nogen måde i har gjort noget forkert. Jeg kan bare ikke holde til at skulle leve på denne måde og det kan i heller ikke, og ikke mindst Leroy, han føler han bliver brugt som et redskab til at holde mig normal, og det kan jeg ikke længer byde ham. Jeg har derfor truffet den beslutning at jeg vil prøve at finde et sted hvor der er plads til mig og min evne.
Elsker jeg for altid jeres Michael.
James løb straks ind i Michaels og Leroys værelse rev dynen væk fra Michaels seng for bare at finde den tom, han begyndte stille at græde og man kunne se han var ved at bryde sammen. Den unge Leroy var vågnet af sin fars udbryd, og med en stille stemme ”Han er væk er han ikke” han så spørgende på sin far som kun kunne nikke som svar.
5 juli 2008
Den nu lille familie bestående af James, Michelle og deres søen Leroy kørte ind af en side vej, som førte frem til en skole som de havde taget kontakt til. Leroy sad lige så stille på bagsædet han var netop fyldt 18 og havde lidt fået af vide at de ville sende ham på denne skole, og siden havde han ikke sagt et ord til dem. De stoppede op foran den stor indgang, Michelle gik hen til Leroy og så på ham ”skat hør nu her, du får den chance som Michael leder efter, måske vil han endda engang dukke op på skolen” Leroy så bare koldt på sin mor uden at svare. James kom bagfra med Leroys kufferter ”du kommer til at trives her, du får masser af venner som er ligesom dig” igen så Leroy bare koldt på sin far uden at svare. Både Michelle og James prøvede så godt de kunne at sige farvel og kørte så sin vej, og tilbage alene foran et nyt sted stod Leroy.
Medbragte ejendele: en taske med tøj, toilet ting, bærbar computer, Ipod og et billede af hele familien samlet, og et billede af sin storebror.
Familie: Far: James Sullivan. Mor: Michelle Sullivan. Og Storebror: Michael Sullivan.
___
Fordeling af stats: 60*
Din Evne:
Besiddelse af kræfter:20
Fysisk styrke:20
Historisk Viden:
Kunst og Drama:
Fysik og Kemi:5
Psykologi:15
Vand nærhed:
Ild nærhed:
Luft nærhed:
Jord nærhed:
