I træets kølige skygge

[Vladimir De Rege]

Hvis man kiggede ned i den store baghave oppe fra terassen ville man se et stort græareal med nogle enkelte træer hist og her, og under et af disse træer sad en stor dreng med sin skoletaske ved siden sig. Hvis man så kiggede ekstra godt efter ville man kunne se et stort rødt egern sidde på hans ene knæ. Endelig var Vladimir, som drengen hed, igang med sine lektier, men det skulle da ikke forhindre ham i også at være sammen med dyrene der boede på skolens grund. Vinden rev let i hans papirer og han var så småt ved at overveje at gå indenfor bare for at slippe for blæsten.

[Jarlo Cario Greger]

Jarlo følte græssest fibre under hans trædepuder. han luntede direkte over græsplænen i sin ulve skikkelse... I denne fremstod han som en stor sort han ulv, med sort snude og klør, en rød tunge og for en ulv meget rene og hvide tænder... Hans øjne ligner natten med en skindene fuldmåne i midten.. idet hans pupiller er hvide og visse steder sender "stråler" af hvidt ud i hans sorte iris.
Han opfagede med lethed færten af menneske dreng og egern... også græsset og træernes pollen meldte sig i hans næse... men dette kunne han se allerede... Imens han travede viderer langs kanten af udendørs arealerne fik han øje på drengen siddene under et af de storre trærer med egnert sidene på hans knæ. Vinden føg henover Jarlo og fik hans sorte pels til at bølge imens.
Så vidt Jarlo kunne se sad drengen med noget papir... Jarlo kryd tættere ned til græsset og satte kursen mod det nærmeste træ, hvorfra han kunne betragte drengen, u-opdaget håbede han.. da han enligt ikke havde nogen grund eller tilladelse til at befinde sig på institutets grund..

[Vladimir De Rege]

Vladimir kiggede forskrækket op fra sine lektier - han mente bestemt han havde hørt nogen, eller noget, komme gående ind over græsset, men der var ikke noget at se, overhovedet. Han vendte derfor tvivlende sit blik op i træet hvor egernet nu sad og kiggede ned på ham fra en tyk gren, men han bestemte sig for bare at lade det være og gå videre med sine lektier. Han kunne dog alligevel ikke slippe tvivlen, så til sidst smed ha papirene ned ved siden af sig og rakte forsigtigt ud med sin evne. I starten kunne han ikke mærke noget usædvanligt, kun myrene, fuglene og de andre dyr der skulle være der, men så pludselig stødte han på noget, noget unaturligt som bestemt ikke var etdyr der normalt var at finde i haven. Faktisk kunne han ikke helt afgøre om det var menneske eller dyr, det var som om det var en blanding af de to. Ikke at det gjorde ham mere tryg, tværtimod. Han bestemte sig derfor for at undersøge sagen nærmere og rejste sig op og gik langsomt hen mod det træ hvor han mente at skabningen gemte sig.