afsløret

[Kyrie Eleison]

Han skævede ned til hende da hun pludselig blev tydeligt nervøs. Hun var squ nem at læse? Hun havde helt klart gjort et eller andet hun ikke ville opdages i, og det var nok noget stort siden det kunne risikere at være i fjernsynet.. Eller også vidste hun at han hentydede til Nightwalkers og hun derfor var nervøs for at blive afsløret som et medlem... Nervøs var hun i hvert fald. Der var dog heller ikke mange som havde en intetsigende facade som Kyrie. Han havde trænet denne selvdiciplin rigtig meget og han kunne sågar få annonceret en vens død og hans ydre facade ville kunne forblive intakt. "Ved du noget om den gruppe der kalder sig Nightwalkers?" Hvis hun bare havde fulgt med på et minimum i nyhederne ville hun havde hørt om gruppen, deres mål og de mord de havde lavet.

[Windy Frances]

Windy så på ham, ikke nervøs mere, hun smilte igen og nikkede, "ja de er mutanter der kæmper for vi hersker, de er venner ligesom dig for mig, men de gør bare slemme ting, så de må bare..." hun havde grebet fat i ham igen, denne gang med begge hænder, hun græd, med hoved sunket mod jorden, "de skal bare finde ud af det, de skal bare lære at være gode ved andre," hun kunne ikke lide dem, men hun kunne ikke få sig selv til at tro en mutant, eller flere mutanter, bare nogle mutanter kunne gøre noget ondt.

[Kyrie Eleison]

Da hun begyndte at græde skævede Kyrie ned til hende, med et lidt underligt blik, før han så væk igen. Hun græd simpelthen over at en gruppe mutanter ville dræbe mennesker? Hendes humør var squ da lige så omskifteligt som vejret til havs? Og hun var nem at læse, som var hun en åben bog. Han smilede kort for sig selv imens han betragtede udsigten med et roligt blik. "Jeg tror squ ikke de lærer at være gode ved andre Windy" Lød det afslappet fra ham "De vil nok være gode mod mutanter så længe man ikke er imod dem, men mennesker.. De skal nok ikke forvente nogen venlighed" Hans stemme var uden fordomme, bare rolig og oplysende

[Windy Frances]

Windy kunne ikke lade være med at græde, hun hadede når nogle var som nightwalkers, og især når de var mutanter, "vil det sige vi også er imod dem?" hun kunne næsten ikke få ordene over sine læber, men alligevel sagde hun dem, hun ville være sikker på hun ikke skulle slås mod dem, og hvis de endelig ville have hende med, så måtte hun flygte igen så.

[Kyrie Eleison]

"JEg ved da ikke om du er imod dem?" Lød det roligt fra ham. Han selv var ikke imod dem, men han var som sådan heller ikke med dem. Han syntes dog de lød meget interessant, så det kunne da være sjovt at prøve? Bare lige for at se hvordan de egentlig var? "Men du behøver ikke være med dem. Du skal bare lade være med at angribe dem, og gå i vejen for dem, så tror jeg de gør dig noget, når du er mutant" De angreb vidst kun de mutanter der prøvede at stoppe dem, resten lod de være... Det var kun mennesker der som udgangspunkt havde noget at frygte. Han studsede igen lidt over at hun stadig græd. Hvad var hun.. 16 år, men hun opførte sig mere som et lille barn, når hun græd, sådan som hun talte om at alle skulle være venner og søde, og så det faktum at hun nærmest klamrede sig ind til ham.. Det var en opførsel som var en 7 årig værdig.

[Windy Frances]

Windy nikkede lidt til det han sagde, "jeg ved det, men de er alligevel skræmmende," de virkede ikke så skræmmende i sig selv, men hun boede jo alene, hun så ud over kvateret, egentlig var hun en lille smule glad for at de gjorde det, hun havde ikke meget tilovers for menneskene.

[Kyrie Eleison]

"Syntes du?" Han smilede og betragtede hende. Det lod til at hun var stoppet med at græde. "Du skal huske på at de bare er mutanter ligesom os" Han syntes nu ikke de var skræmmende, ikke af dem han kendte i hvert fald. Nigle var ikke specielt skræmmende måtte han indrømme.. Heller ikke sådan en blødsøden jeg-elsker-alle-type, men langt fra skræmmende. Han havde også hørt om X-fighters.. Det var dog stadig kun på rygtebasis, men de skulle siges at være en ny generation af x-men, og de ville så bekæmpe disse Nightwalkers...