Lidt efter maden

[Candy Sweet]

Onsdag kl. 13:24

Candy sad alene, som en af de få tilbagehverende i kantinen, og spiste roligt sin mad. Hun kunne ikke sidde i kantinen sammen med alle andre. Hun ville besvime på stedet hvis hun ved at uheld kom til at kigge op, eller se sig for meget omkring. Alle de auraer på så lidt plads var et rent helvede! Der sad nogle få andre små grupper rundt omkring og passede deres eget. Candy selv var ny og kendte derfor kun meget få folk på skolen, og rygterne sved allerede rundt om hende. Hun kunne ikke skjule sig. Dusøren hang tungt over hoved på hende og hun måtte se sit eget billede i tv'et gang på gang. Og hver gang skar det i hende som ren tortur, mindede hende om hvor fanget hun var. Et dyr i et bur. Hun sukkede og spiste videde mens hun stirrede lidt fra sin mad og ned på sine cowboybukser. Udover dem var hun iført en mørkeblå bluse med v-udskæring og trekvart ærmer.

[Mitch]

Døren blev åbnet med et lavmeldt smæk men noget man lagde mærke til, de døre her på stedet var så lette og han måtte virkelig øve sig i at bevæge sig mere diskret rundt. Han var iført en enorm hættetrøje med en hætte over hovedet og lange udslidte comboybukser og alt for store træsko og vanter, alt i alt så han ihverfald ikke ud som en der ikek havde noget at skjule, hans udseende var direkte klodset. Han greb hurtigt en talerken og selv i denne forklædning med forvløffende behændighed og læssede en ordentlig stak mad op og greb om noget bestik og gik i en søgen på efter et bord, der sad en del små grupper og rundt omkring og han va rikek lgie i humør til et alt for befolket bord, han valgte et hvor der kun sad en person, en pige, og satte sig stille ned et stykke væk på den anden side af bordet helt henne i hjørnet som forsøgte han at skjule sig for hende selvom han sad ved samme bord. han forsøgte derefter meget besværet at få fat om bestikket med vanderne.

[Candy Sweet]

Candy kiggede op da døren smækkede. Hendes blik hvilede på personen idet han gik over og tog mad. Hans aura var som intet hun havde set før. De var ikke en, men flere ting. Både dreng og tiger, ligeligt. Hun havde set mange her der med det blotte øje lignede dyr, men hvor hun så deres sandeskikkelse. Men ham her var anderledes. Han var ikke en formskifter, men realt set et dyr! Hun skyndte sig at se ned igen da han var færdig med at få maden. Det var ikke pænt at stirre sådan. Da han satte sig kiggede hun lidt ud af øjnekrogen indtil hun rettede sig lidt op og så ordenligt på ham "Undskyld mig" startede hun roligt "Gider du række mig salten?" sprugte hun så og lavede en lille gestus til en salt og peperbøsse der stod lidt foran ham.

[Mitch]

Han så op og betragtede hende kort næsten overrasket og hans katte øjne genspejlede lyset på en meget uhyggelig måde og han skyndte sig at vende bliket ned imod saltet " øhm jada " svarede hans utrolig dybe stemme imens han stilel greb fat om slatet i et godt forsøg på ikek at komem til at knuse den skrøbelige beholder og rakte den frem og stilte den fra sig igen inden for hendes rækkevide og overvejede om han skulel sige noget

[Candy Sweet]

Candy smilte roligt og nikkede idet hun tog imod salten "Mange tak". Hun hældte lidt salt på sin mad og satte den fra sig igen, inden hun igen så op på ham "Fryser du let, siden du har så meget tøj på?" spurgte hun roligt og venligt og tog en bid mad, stadig med blikket halvt på ham. Hun viste det måske var et ømt punkt, men hun havde simpelhen ikke kunne finde på andet at sige! Bare hun nu ikke skræmte ham væk. Nu havde han jo faktisk sat sig her, set hende og var blevet sidende! Der havde været en anden der, men han havde flyttet sig så snart hun havde kigget op.

[Mitch]

Han så stille ned på sine hænder og tænkte over hvad han skulel svare og besluttede ig for bare at ryste på hoovedet " nej.. " svarede han stille og kunen godt mærke hvordan han havde utrolig varmt og havde en ufattelig trang til at smide handkserne i en pokkers fart. Han så stille op og betragtede hende let og forsøgtede at holde lysets genspejlning i hans øjne på et minimum, han havde ikek set hende før, han havde jo heller ikek rigtigt været i nærheden af nyheder

[Candy Sweet]

Candy smilte venligt til ham "Hvorfor er du så pakket sådan ind? Sveder du ikke meget med al den pels?" spurgte hun lidt mere forsigtigt. Hun ville ikke fornærme ham eller noget, men hun kunne da godt mærke det var hende der skulle lede samtalen. Men måske var det fordi han ikke havde lyst til at snakke? Måske skulle hun bare passe sig selv, ligesom alle andre. Gå i et med mængden når man blev nød til det, og ellers bare holde sig for sig selv.

[Mitch]

Han løftede i et ryk ansigtet og så på hende med øjnene spærret vidt op og munden åben forvildet " hvad sagde du? " hviskede han hæst, ja næsten desperat, og så på hende med en blanding af forbløffelse og chok, hvordan vidste hun det?! hans udtryk i øjeblikket afsejlede en hvis form for desperation og en underlig ærefrygt men ikek vrede, fordi en nysgerrighed også overvældede ham, hvordan havde hun vidst det?

[Candy Sweet]

Det gav et lille set i Candy da gutten pludselig bevægede sig. "Jeg... Jeg spurgte bare om du ikke svedte helt vildt" svarede hun hurtigt, og en smule forskræmt men stadig med den samme venlige tone som før. "Er der noget galt?" spurgte hun så da hun så hans ansigts udtryk. Desperation, frygt? Hvad havde hun sagt?! Da ikke noget der burde havde frembragt en så hæftig reaktion!

[Mitch]

" pels, hvordan vidste du det? kender jeg dig? " spurgte han efter at være faldet lidt til ro igen men så stædigvæk på hende, man burde ikek kunne se det igennem hans forklædning, havde hun evnen til at se igennem ting? eller var der et hul i hans forklædning? "øhm.. und-undskyld jeg tog sådan på vej, jeg.. jeg troede bare ikek man kunen se det " sagde han så og så ned, de fleste han havde snakket med stak næsten altid af når de fandt ud af hvad han virkelig var

[Candy Sweet]

"Åh nej, undskyld". Candy lavede en afværende bevægelse med hånden og smilte stille "Jeg kunne se det.. Altså, der er ikke hul i din forklædning eller noget.." startede hun små-forklarende, men tænkte så over hvordan det lød. Hun virkede jo som en perv der bare gloede igennem folks tøj! "Jeg mener, jeg kunne se det på din aura. Jeg.. Jeg ser ting som de er.. Vel lidt som.. Ja, jeg ser vel på en måde formen på folks sjæl" prøvede hun at forklare sig frem "Du må meget undskylde, det var ikke min mening at snage eller noget"

[Mitch]

Han så stille på hende, nu var det jo direkte tydeligt, hun var jo naturligvis mutant ligesom hamselv og hun havde jo haft en evne og hvorfor han ikek havde regnet ud at hendes evne var at kunne se hans rigtige jeg vidste han ikke " Men.. tak.. fordi du stædig er her.. " sagde han stilel og trak så langsomt hans vanter af og strakte "fingrene" på hans pote så der lød små knæk imens han nu viste sit rigtige udseende, ihvertfald hans poter, for dem der kunne se de to i rummet. Han så stilel på dme og sukkede så dybt, så mange var stukket af fra ham fordi han var hvad han var, hvorfor gav de ham skylden?

[Candy Sweet]

Candy smilte venligt "Ingen problemer. Tro mig eller lad være, men jeg ved hvordan det er når folk skynder sig væk ved det blotte syn af en" sagde hun stille og så ned. Men det varede kun et øjeblik, så smilte hun roligt igen og så tilbage op på ham "Hvorfor skjuler du dig enlig sådan? Alle her er jo mutanter, og der er da flere andre der ser lidt specielle ud" hun smilte opmuntrende til ham "En af de første jeg mødte her, hendes hud så ud som rent sølv" fortalte hun roligt.

[Mitch]

Han sukkede stille " altså folk.. folk har en vane med at holde sig på afstand hvis de ved hvordan jeg ser ud.. og rygter spredes hurtigt.. " Han sukked eigen lidt dybere og så ned, han havde kun været her i fire-fem dage og han havde allerede set en plakat med titlen "Dem skal du passe på" og der havde været billeder af forskellige folk og han havde også været det i sit rigtige udseende, han mente også han havde set hende der men hvorfor vidste han ikke, men den slags gjorde ondt, de kendte ham jo ikke. Han så stille ned og prikkede bare til maden, kartofler og en kæmpe stak grønsager.. ikke lige noget for ham " hvis.. hvis du er færdig vi du så med udenfor eller måske ned i træningsrummet? jeg har hørt at det skulel være sjovt.. " sourgte han stille med et tydeligt strejf af forlegenhed og en smule nervøsitet i sin dybe stemme, han var virkelig dårlig til at snakke med folk.. specielt piger.

[Candy Sweet]

Candy smilte stille ”Ja.. og rygter svir, selvom man ved de ikke aner hvad de snakker om” sagde hun stille. Hun havde set plakaten, men den var vand imod til se sit billede på gaden med teksten WANTED. Men i det mindste kunne hun selv skjule det lidt nemmere end ham. Hun kunne vel farve håret og gå med solbriller. Han skulle ligefrem til at ligne en eskimo på afveje! Hun tog endnu en bid af sin mad mens han talte videre. Hun fik hurtigt tygget af munden og smilte venligt ”Jo da! Men jeg er ikke så meget for træningsrummet. Siden min evne ikke rigtig er fysisk, så ender jeg bare med at slå mig selv halvt ihjel” sagde hun smågrinende. Hun havde overværet nogle af de andre træne derinde, og det var bestemt ikke småting!