Frygtens mareridt eller bare Yukis

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki var gået til rundt på skolen. Det var helt mærkeligt at hun ingen kunne se, men det kunne være fordi at det var ved være spisetid, men Yuki havde ikke rigtig nogen lyst til at spise, da hun være mest træt i hele kroppen. De åndssvage mareridt fra Nigles fortid irriterende hende om natten, så det næsten var umuligt at sove. Det samme døde person, som hang fra loftet. Hun begyndte stille at synge en samle for sig selv, som hun plejede når hun var alene, mens hun gik ind i spjelsalen. Hendes stemme var blød og rolig i sangen og hun lod til at ha' sunget den så mange gange før.
"Min mund og mit hjerte
de gjorde en pagt
i fryd og i smerte
af al deres magt
og aldrig fordølge
hvad i dem er levende lagt" hun betragede sit eget spejlbilled med et lille smil.

[Mitch]

Mitch var faret vildt på alle de måder det måtte være muligt at fare vildt på og stod nu i en sal hvor han så sigselv stortset over det hele, Selvom hans krop og pels var skjult af hans tøj og hætte følte han sig akavet ja næsten desperat fr at finde en vej ud, så hørte han noget, en blid stemme, det lød som sang, han vnadred eimdo det i håb om at finde en udvej uden at tænke på de høje dunk af hans skridt afslørede hans tilsetedeærelse

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki stivende da hun hørte nogle skidt i rummet.
"Hvem der?" spurgte hun med sikkert stemme, da hun ikke var bange for fremmed, men mere for store kattedyr, hvilket hun aldrig håbede på at støde på. Nigles katte ører og hale var intet problem, da han nu og var en kat. Men de store, som løver og tiger var hun ikke ret så vild med. Hendes blik kørte rundt for at finde ud af hvor lyden kom fra.

[Mitch]

Han så frem for sig og hans øjne gav en hvid reflektion af lys " øhm.. mit navn er Mitch.. jeg er faret vild.. " kaldte han tilbage imod hende med sin dybe men smatidige nervøse og forlegne stemme imesn han sikrede sig at man ikek kunne se noget af ham igennem hans forklædning

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki kunne ikke lade vær med at grine en smule af hvad han sagde, da hun heller ikke kunne se ham.
"Skal De ikke være ked af, det er jo en ret stor skole" sagde hun med en venlig og høflig stemme, som virkede glad og energisk på samme tid.
"Er De lige startet på skolen?" spurgte hun venligt i samme tone og håbede på at han ville komme frem så Yuki kunne se ham.

[Mitch]

" jah, jeg startede i forgårs.. " sagde han stille og holdt sig tilbage i skyggerne og gemt under hætte. Hun lod da til at vide lidt om hvordan man fandt rundt men NIKS han var nødt til at fare vild på jagt efter et køkken, det var så typisk, endleig ude i friheden og en bid mad kan man ike engang få.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki nikkede forstående og smilende.
"Skal jeg hjælpe Dem ud igen?" spurgte hun venligt og så stille efter hvordan han så ud, da han stadig var ude af syne. Hun begyndte stille at få sig nogle tanker om hvad mon hans evne var. Hun havde mødt så mange af dem, så det var helt utroligt nyt hvergang hun fik en ny evne at vide.

[Mitch]

Han så stille rundt og fik igen kuldegysninger " Øhm.. jotak hvis ikek jeg forstyrrer " svarede ahn stille og trådte stille ud af skyggen, han var stædig gemt under hans tøj og hætte men hans katteøjen gav en uhyggelig reflektion af lyset i salen

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Da reflektion fra hans øjne pludselig kom stivende hun. Der var noget ved ham, som gjorder at hun ikke følte sig ret godt tilpas lige nu. Men hun rystede stille på hovedet. Det kunne være at han også havde nogle katte evner som Nigle. Det var nok ingenting, men hun følte sig stadig utilpas.
"Selvfølgelig ikke, jeg hedder forresten Yuki Cross" sagde hun smilende og prøvede at skjule sin frygt. Hun så rundt kort og fandt døren igen, som hun åbnene, så han kunne se hvad der ikke var spjel og hvor døren var.