Heaven is under the earth.

[Pixie Dillane]

Lørdag middag

De havde lovet regn. Masser af det. Endda også trden skrald, men på en skole fyldt med mutanter kunne man aldrig regne med vejrudsigten.
Pixie havde sat sig lidt væk fra terassen hvor alle de andre sad. Hun sad på en bænk i baghaven, tæt på en rund sten, hvor der klukkede vand ud fra igennem et hul i toppen.
På en skole som denne, brude hun føle sig mest tilpas, men hun følte sig mere utilpas, for her vidste alle hvad hun var - nogenlunde - og de accepterede det. Hun kunne slet ikke få sit hovede omkring, hvordan de kunne acceptere det, når hun prøvede så ihærdigt at komme af med sin evne. Måske skulle hun ikke frastøde sin evne, når andre jo accepterede den?
Hun lænte sig tilbage mod det tykke ryglæn, og kiggede lige op for sig. Hendes øjne fulgte nettet af grene og hun så først væk da en lyserød kirsebærblomste faldt af grenen og dalede ned igennem den stille luft mod hendes øjne.
Hun kunne høre dem snakke oppe på terassen. Hun ville ikke rigtig gå op til dem. Hun kendte dem ikke, og der var for mange af dem, til at hun nogensinde ville lære dem at kende, istedet skubbede hun sine hvide solebriller ned fra håret og ned på næsen, og strakte sine tynde stankel ben ud fra træets skygge og ud i solen. Hun havde et par korte cowboy shorts på, og en stor hvid t-shirt med sølv graffitti print på. Hendes fødder havde hun heldigvis gemt i et par varme store sneakers. Ud over sin evne, var hednes fødder nok det hun hadede mest ved sin krop.
Hun stirrede ned på sine fødder, mens hun smuglyttede til grinene oppe fra terassen, og hun kunne ikke lade være med inderligt at ønske nogen ville komme for at tale med hende, så "vand-stenen" ikke var hendes eneste selvskab.

[Josh Loretz]

Selvom der var blevet lovet regn holdte det ikke Josh indendørs, han gik roligt hen over terrassens brædder og ned imod baghaven, han ville bare finde et træ og roligt sidde og spille, og håbe på at regnen ikke pludselig dukkede op, det ville ikke være så godt. Josh gik med en stor sort taske på ryggen, en guitartaske. Josh havde ikke besluttet sig for hvor han ville sidde, så han var åben for muligheder. Hans blågrønne øjne søgte rundt i haven efter et sted at sidde, han kunne selvfølgelig også bare sætte sig et eller andet tilfældigt sted hvis det var det? Joshs hår sad som det plejede, lettere pjusket, og som altid havde han en lædersnor om halsen, med Yang som vedhæng. Han havde udover det et par sorte cowboybukser på og en lilla bluse hvorpå der stod: ’YES I DO’ med store bogstaver, og under det med lidt mindre: ’But not with you!’ Han havde et par hvide sneakers på fødderne og et bredt læderarmbånd om håndledet. Hans blågrønne øjne ledte efter et sted at sidde imens han med rolige skridt gik frem for sig, han lyttede ikke til hvad folkene på terrassen sagde, det interesserede ham ikke. Josh havde godt lagt mærke til hvor stille de var blevet da Josh havde åbnet døren og trådt ud på terrassen, han havde bare sendt dem et skævt smil og nikket som hilsen og gået videre med hans taske på ryggen. Han så en pige sidde alene for sig selv, men ville ikke bare vade over til hende og sætte sig, han måtte jo forholde sig høflig. Derfor gik han med rolige skridt over til hende og så ned imod hende med et svagt smil på læberne.
” Må jeg sætte mig? ”
Spurgte han så venligt og ventede tålmodigt på hendes svar. Han ville ikke sidde alene, det var ikke særlige interessant at sidde alene.

[Pixie Dillane]

Hendes fjerne øjne holdt øje med hendes tåspidser mens hun vippede fødderne op og ned. I al hemlighed lyttede hun til den persons skridt som fik gruset til at knase. Det kom lidt bag på hende da nogen snakkede til hende, så hun så op og mødte et par grøn-blå øjne. Så anderledes fra hendes egne, disse havde jo liv i sig. De her var.. fængende.
"Øh.. Ja.." hun gjorde en gæstus mod bænken til hendes side. "Hvis du spiller et nummer," sagde hun med et smil. Det gik op for hende hvor krævende det havde lydt, men hun troede alligevel ikke at det havde nogen effekt på guitar-drengen. Men på den andne side, hun kunne jo heller ikke helt styre sin evne.

[Josh Loretz]

Josh kunne ikke lade være med at smile, han havde godt lagt mærke til hvordan pigen havde siddet og beundret hendes fødder, hun havde i hvert fald kigget på dem. Han lod hans blågrønne øjne hvile i hendes og da hun sagde at han måtte sætte sig ved hendes side smilte han skævt og nikkede som tak. Han satte sig ned ved siden af hende, og kunne ikke lade være med at grine da hun sagde at han så skulle spille et nummer, han nikkede kort og åbnede kort efter hans guitartaske og fandt en akkustisk guitar frem, han slog en Em af og nikkede kort, den stemte fint nok. Josh havde egentlig ikke fået stemt den efter han var kommet, det var vel ved at være på tide.? Han så på hende imens han placerede guitaren rigtigt i hans skød.
" Hvad vil du høre? "
Joshs hverdag var altid fuld af musik, næsten ligemeget hvad han lavede var der musik indblandet, han elskede musik og hørte derfor også meget musik, og kunne derfor også mange numre.

[Pixie Dillane]

Hun slog blikket ned da han fangede hendes øjne. Hun smilte svagt, før hun så tilbage på sine fødder, og lod ham finde sin guitar frem. Hun tænkte lidt over hans spørgsmål. Hun havde ikke troet at det skulle være sådan noget "request" agtigt noget. Hvad nu hvis hun foreslog noget som han ikke kunne, hvad nu hvis han havde en helt anden musik smag, hvad nu hvis hun ikke kunne beslutte sig for en sang. Og desuden, er det vel forkert af hende, og sige hvad han skal gøre, og hvad han skal spille. Burde han ikke selv bestemme sig for en sang som han ville føle sig tilpas med at spille, en som han kunne lide og vilel gøre ham glad når han spillede. Han burde da ikek gøre ngoet, bare for at tilpasse nogen andre?
Hun bed sig selv i underlæben, da hun opdagede hendes tanker var begyndt at løbe af med hende. Hun så op fra jorden, igennem solskinnet og tilbage på drengen.
"Bliver det med sang?" hun smilte kort og venligt, og syntes det var et godt svar. Det købte hende lidt tid til at tænke over den helt rigtige sang. Der var aldrig nogen som havde spillet på noget som helst instrument for hende før, så det skulel være helt rigtigt.