A question of reaction

[Pixie Dillane]

Hun måbede og bakkede overrasket et skridt tilbage. Hun gjorde det ikke med vilje, men det havde hun slet ikke regnet ud. Inderst inde tog hun alt tilbage hun havde sagt, for mens hun stirrede på hans sølvskinnende pels, syntes hun at han, mithc, nok havde trukket den største nitte blandt dem alle. Hun tog sig sammen, og lukkede munden. Hendes øjne, som altid var så udtrygsløse, havde et ojeblik være opspilet, ikke at frygt, men overraskelse og, jo måske lidt ærefrygt, men ikke rigtig frygt.
Hendes øjne flakkede rundt på hans store krop, og det var som om hvert eneste af hans krophårs skilte sig ud fra de andre. De sorte striber gik i et med natten, mens det dominerende sølv skinnede i månelyset.
"Oh.. Ser .. Ser du altid sådan ud?" Hun følte sgi pludselig meget lille, ikke bare fysisk, men især psykisk.

[Mitch]

Han så ned da hun bakkede væk og følte sig straks utilpas igen, men et eller andet sted havde ahn jo næsten forudset dne slags reaktion. Han løftede langsomt blikket og så på hende med de dyriske øjne og et svagt bedende udtryk " det gør jeg... jeg er ikke som jer andre " sagde han stille og følte hvor utilpas hanvar, måske skulel han bare have løjet og ladet somom det kun var ahns hænder, men.. Hun havde været så venlig imod ham lige siden hun kom ind og han vidste det var forkert at lyve.

[Pixie Dillane]

Hendes øjne flakkede, hoppede og smuttede over hans overkrop. De løb langs hans sorte striber, og hvilede ved hans blanke hvide bund pels. Hun havde ondt af ham for at han altid så sådan ud, men gud hvor var han smuk, altså når hun ikke tænkte over ham som en person, men mere som et dyr.
han lignede jo knapt et menneske. Altså jo, han havde menneske træk, men han var bare mere en menskelig tiger end et menneske som var tiger agtig.
"Jeg synes du er meget smuk." hun opdagede hvor dumt det lød, men hun havde sagt det som om hun talte om nogens hund. Det var selvfølgelig ikke ment sådan, som om Mick var en hund eller et kæledyr, men .. han var helt speciel. Det var sådan nogle som ham, som blev sat i cirkusser.

[Mitch]

Han så pludselig en smule forfjamsket ud " øhm.. i lige måde " sagde han lettere forlegent og så stille ned " øhm.. du ved.. hvis ikke du har travlt.. så kunne vi vel sådan.. lave et eller andet? jeg ved godt det er sent " ssagd ehan stilel og spørgende, han var ikek rigtigt i humør til at sove, sengene var for bløde og han følte sig for indelukket på værelset.

[Pixie Dillane]

Hun smilte oprigtigt, for han havde måske misforstået hende lidt, men det gjorde hende ikke rigtig noget.
"Ja, vi burde også smutte her fra, fordi pedellen kommer snart og lukker ned." Hun så sig selv over skulderen ud i mørket bag sig. Det var mrækeligt, kun kunne knapt se hvor hun satte sine fødder.
"Jeg henter lige min taske." Hun drejede om og små løb hen i retningen hvor hun havde efterladt sin taske, da hun samlede den op, begyndte hun så at gå hen mod udgangen mens hun så afventende på mitch.