The loner.

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren nikkede med et skævt smil på læberne, det var rart at se ham smile. Da han fortalte at han var kommet i går nikkede Warren interesseret.
" Så det hele er nyt for dig, du føler alle ser dig som en vandskabning... Et monster... Og du ved ikke rigtigt hvad du skal gøre af dig selv.. Folk bliver ved med at fortælle at de kun er her for at hjælpe dig.? "
Spurgte Warren så og lagde hovedet lidt på skrå, det var sådan Warren havde haft det, det var det der var sket i store træk.

[Mitch]

Mitch sad helt paf, kunne den dreng nu også læse tanker? "Præcist.. " sagde han stille lettere forbløffet over den måde alt det var fløjet ud af Warren og beskrev hvordan Mitch havde det fuldstændig perfektm men så var han da ikke den eneste der havde følt sig lidt på tværs ved ankomsten, det var bare svært at tænke på nogensinde at vende tilbage til et normalt liv

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren kunne ikke læse tanker nej, det eneste han kunne var at prøve at få det bedste ud af at han havde vinger. Hans blå øjne hvilede i den store blanding af et menneske og en hvid tiger og han kunne ikke lade være med at smile over hans forbløffede svar, selvfølgelig var det sådan han havde det, som alle andre der ikke lignte mennesker havde det. Warren drejede sig rundt så han sad med fronten imod Mitch, og ikke skulle dreje hovedet.
" Du må jo bare acceptere det, det er det der gør dig til den du er. "
Han vidste ikke hvor meget af det han sagde der ville trænge ind, men han måtte jo bare gøre forsøget.

[Mitch]

Mitch betragtede ham stille og sukkede, emn de sidste 8 års tortur havde lige netop været fordi han var dne han var, hvordan skulle han nogensinde bare acceptere at det var hand egen skyld? selvom han vel ikek kunne gøre for at han var blevet hvad han var. Den måde hans forældre havde udleveret ham til hans smertefulde skæbne. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle svære og det blev alt i alt til at han bare sad og så ned på jorden i et tankefuldt og forvirret udtryk

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren så på Mitch, så på hans øjne der var rettet imod jorden imellem dem, Warren lagde hovedet svagt på skrå og sagde så lavt.
" Vi er flere her der har det ligesom dig, og er klar til at støtte dig.. "
Nu havde Warren trods alt været her længe, og han havde set de underligste ting.. Der var flere her der ikke bare kunne gå frit imellem mennesker, deres evne havde forandret deres udseende på den ene eller den anden måde. Pludselig fik Warren en idé, og det blik der ellers havde hvilet på vandfaldet fandt hurtigt Mitchs øjne igen og han udbrød.
" Kan du ikke få sådan et hologram ur.? "
Hans blå øjne hvilede i hendes og han så afventende på ham.

[Mitch]

Han så forvirret på ham " hvad er et.. hologram ur? " spurgte han forvirret og tænkte sig om, han vidste hvad et ur var men hologrammer havde han kun hørt om men det var iddst nok sådan noget teknologisk noget, og han havde svoret på at han aldrig igen ville have noget med den slags teknologi at gøre!

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren tænkte sig kort om, han havde da i hvert fald hørt at det kunne ændre folks udseende, dog blev han pludselig i tvivl.
" Jeg mener at det er et ur der kan få alt pelsen til at forsvinde så du ligner et menneske? "
Warren havde da set folk gå med sådan et ur, et ur der gjorde dem 'normale', i hvert fald på ydersiden, det kunne være det var det der skulle til for at hjælpe Mitch?

[Mitch]

Han betragtede ham stille med et stik af mishag, ikke pågrund af Warren men på grund af den tanke han havde i øjeblikket, hvorfor skulle han dog nogensinde ville sammenlignes med dem der havde gjordt hans liv uudholdeligt gennem alle de år? " jeg tror.. ikke at jeg ville kunne lide det " sagde han stille, han havde selv vendet sig til sit udseende og selvom det ville løse en masse problemer vilel han ikke være et menneske

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren trak kort på skulderne, han vidste ikke om Mitch ville kunne lide det, det kunne han ligesom ikke rigtigt udtale sig om, Warren ville ikke have det godt hvis han ikke havde hans vinger, han havde lært at leve med dem, hvis han ikke havde dem mere ville han føle sig nøgen, og det kunne han også godt forestille sig Mitch ville gøre.

[Mitch]

Han sukkede stilel og så på Warren " har du lyst til.. sådan.. at lave et eller andet? " spurgte han og tænkte lidt på hvad man egentlig kunne lave her på stedet men han kunne vel ikek bare sidde hernede sammen med warren resten af sine dage så de måtte vel finde på noget andet at lave end bare at side og strre betaget på hinanden

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren smilte svagt til Mitch og nikkede til hans forslag, et var da en god íde... Spørgsmålet var så bare hvad de skulle lave.
" Ja da... Hvad har du lyst til at lave.? "
Warren sendte ham et skævt smil og lagde hovedet let på skrå imens han så afventende på ham. Warren ville ikke rejse sig da det kunne være at det var noget her Mitch havde lyst til at lave noget, så han ville lige høre hvad det var så han kunne gøre sig klar på hvad det nu måtte være.

[Mitch]

han trak stille på sine pelsede skuldre " vi kunne jo gå op i skolens træningsrum eller noget i den stil " foreslog han stille og trak på skuldrende, han vidste ikke helt selv hvad de ellers skulle finde på men det blev jo snart sent og så kunne de vel ikek bare sidde der og glo hele natten, desuden trængte han til at røre lidt på sig