The loner.

[Mitch]

Vandet brusede tungt ned fra klipperne øverst oppe der sammen med vnadløbet dannede det brusende vandfald. Vejret var alt andet end perfekt, mørke skyer var samlet over stedet og små dråber dryppede ned på jorden. Under et træ i en skygge der gjorde ham næsen usynlig i mørket der i forvejen var tungt sad en stor skikkelse, man kunne ikke se nogen af hans kendetegn udover to øjne der reflekterede det svage lys og afslørede hans tilstedeværelse, skikkelsen var ligeså ensom som vandet selv.

[Warren 'Archangel' Worthington]

En mørk skiggelse svævede ud over vandfaldet og lod sig langsomt dale ned imod jorden. De hvide vinger bar den omkring 1,90 høje dreng med elegance, han var ved at have tjek på det hele, dog var det at lande det sværeste. Han dalede ned imod jorden og først da hans fødder ramte jorden og han stod solidt lod han hans krop slappe af, han havde stadig en smule problemer med landingen, men det gik for det meste altid godt. Han follede hans hvide vinger ind til kroppen og lod dem hænge ned langs ryggen, vejret var fint nok at flyve i indtil videre, så længe det ikke gjorde mere end at dryppe på denne måde som det gjorde nu. Warren var taget ud til vandfaldet for at samle tankerne, en masse tanker drønede rundt i hovedet på ham for tiden, og her var et godt sted at slappe af.

[Mitch]

Mitch betragtede drengen da han kom flyvende og da hans landede, de var næsten chokerende så elegant han var og hvoran de vinger klædte ham, man skulle tro han var født til at flyve, på den anden side, måske var han, folk her på stedet havde vist alverdens underlige evner og den slags, dog havde Mitch endnu ikke set noget lignende hamselv. Han sukkede tungt da følelsen af at være et monster og ulig alle andre skyllede ind over ham

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren så sig kort omkring, han havde ikke rigtigt lagt mærke til skiggelsen under træet, men da et tungt suk lød spidsede Warren øre og så sig forvirret omkring, umildbart ville han ikke tro at der var noget at frygte, ikke her på skolen, og ikke nu. Hans blå øjne fik hurtigt fanget et glimt af øjnene hos en fremmed. Warren stod bare og kiggede over imod skiggelsen, og hans hoved tiltede en smule på skrå imens han bare stod og gloede.

[Mitch]

Mitch slog blikket ned og så istdet på vnadets urolige overfalde og betragtede drengens spejlbillede og forsøgte at holde hans øjnes reflektion på et minimum slevom hanv idste at han allerede var blevet set, men så længe intet andet end hans øjne kunne ses så var der vel intet galt endnu

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren lagde hovedet lidt på skrå da skæret fra personens øjne hurtigt efter forsvandt, og han rynkede kort panden. Han stod med blikket rettet direkte imod skiggelsen og hovedet en smule på skrå.
" Kommer du ikke over og snakker? "
Hans blå øjne så imod skiggelsen i kort tid inden han vendte ryggen til og satte sig ned, måske var personen flov, eller genert? Warren vidste det ikke, men han ville ikke stå og overbeglo personen imens personen kom frem fra sit skjul. Warren sad med ryggen til vandet, og han mærkede kort på hans lommer, han havde intet elektronisk på sig.

[Mitch]

Stille sad Mitch og overvejede det, han var stædig ikke comfortabel ved at andre så ham Men han tænkte også på hvad en af lærene havde sagt ved hasn ankomst * nu skal du jo ikek gå rundt og afskære dig, vi vil dig kun dit bedste * Selvom det var svært at tro på måttehan vel før eller siden møde nogen. Langsomt kom han fra fra sit skjul som en tiger på alle fire og blev langsomt synlig. Han rejste sig så langsomt op til sin fulde hølde af cirka 2,16. Han havde kun et par forrevne jeans på der gik ned til knæet så man kunne fuldt ud se hans pelsede og stærke krop. Han var alt andet end ved behag med det

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren sad bare og så ned i jorden foran ham, han så sig ikke over skulderen på personen bag ham, han vidste ikke engang om det var en dreng eller en pige.? Warrens blå øjne fulgte hans fingers bevægelse igennem græsset, han legede roligt med græsset, nulrede det imellem hans fingre og lod det derefter falde ned på jorden. Warren havde lovet sig selv ikke at glo på personen, han kunne ikke forestille sig at han var særlig glad for hans udseende da han havde gemt sig på den måde.?

[Mitch]

Langsomt nåede han frem og satte sig tungt på stenen et stykke fra drengen og sukkede svagt til sigselv, han følte sig blottet, han forventede næsten at hør nogen råbe op men der var kun de to " Mit navn er Mitch " Sagde han med en meget dyb og lettere nervøs stemme

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren så på fyren da han præsenterede sig, og han spærrede øjnene op, ikke af frygt men af forbavsning og beundring. Hans blik gled op af den store fyr og mødte hans øjne inden Warren smilte skævt.
" Jeg hedder Warren. "
Hans blå øjne søgte rundt på Mitchs krop, beundrede hans hvide og sorte pels, hans korte snude, øjne, det hele.

[Mitch]

Han lagde hurtigt mærke til hvordan Warren's blik fandt rundt på hans pelsklædte krop og følte en stigende forlegenhed " Øhm.. de er kønne.. altså.. dine vinger " sagde han stilel " du ligner lidt en engel " sagde han igen, han kunen hsuke hvordan ahn i de små klassr var blevet fortalt om guder og engle og i hans celle havde han ridset små billeder af engle på muren selvom han ikke længere troed epå gud, hvis han fandtes hvorfor var ahn så så ond mod Mitch?

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren sad bare og så på fyrens krop, hans bygning, han var stærkt bygget og muskuløs. Da han kommenterede hans vinger vågnede Warren først op og han rystede kort på hovedet for derefter at slå blikket ned da det gik op for ham at han havde siddet og gloet på fyrens krop, det kunne da umuligt være behageligt? Warrens blik søgte derefter op til Mitchs øjne og han smilte svagt til ham.
" Tak.. "
Han vidste ikke rigtigt hvad han ellers skulle sige til Mitchs udseende, han lignede jo ikke en engel men mere et eller monster fra en film, dog uden de besatte og fråde om munden, men det kunne Warren jo ikke tillade sig at sige. Mitch så jo heller ikke farlig ud på den måde, hvide tigere var utrolig kønne, men han var jo alligevel på en eller anden måde skræmmende, da han ikke lignte alle andre. Warren vidste ikke hvordan han skulle sige det han gerne ville til Mitch, han kunne godt komme på noget i hovedet, men det lød forkert hver gang.

[Mitch]

Han så stille ned på jordenog åbnede sit gab for at tale så de hvide tænder kom til frit udsyn, det var ikek så lidt af et tandsæt han var i bessidelse af. " så.. øhm.. Warren.. har du været her længe? " spurgte han så egentligt mest for at bryde tavsheden og den lidt akavede følelse han havde over den måde han var blevet etragtet før.

[Warren 'Archangel' Worthington]

Warren skulle lige vågne op inden han kunne føre en normal samtale, han var blevet totalt betaget af det store dyr der sad på en sten ikke langt fra ham, Mitch som dyret åbenbart hed.? Men hvor meget dyr var han egentlig.? Var det bare udseendet eller var det også ånden? Han skulle virkelig fokusere for ikke at lade hans blik glide ned over Mitchs pelsede overkrop. Hans blik hvilede i hans imens han svarede på hans spørgsmål.
" Ja jeg har været her i noget tid nu.. 1½ år tror jeg snart jeg er oppe på. "
Han sendte ham et skævt smil og sagde hurtigt efter.
" Og jeg går ud for at du ikke har været her så længe.. For ellers ville jeg bestemt have lagt mærke til dig. "
Der var intet ondt i den måde Warren sagde det, det var venligt og skulle forståes på den måde, at hvis Mitch havde været her længe så ville Warren have lagt mærke til ham, det var jo et fængende syn der skulle beundres.

[Mitch]

Mitch smilte skævt, eller det vilel jo så sige at hans smil jo næppe var direkte charmerende med det skarpe tandsæt. " Jeg kom her igår.. og ja du ville vel have lagt mærke til mig.. " han måtte jo indrømem at han nok var en smule iøjenfaldende men når man var på størrelse med en personbil på ben var det jo svært at liste ubemærket rundt, han kunen jo ikek ligefrem flyve, nej han foretrak at have to ben (gerne flere) plantet solidt på jorden.