Newcomer..

[Darcy O'Breen]

Døren inbd til den store indgangshal gik lydløst op, og ind trådte en lettere snavset pige. Pigen hvis navn var Darcy kiggede sig lidt rundt i halen - det eneste hun kendte til stedet var navnet som hun havde fået fra manden hun rejste sammen med inden hun kom hertil. Så vidt hun vidste var det en skole for unge med særlige evner, evner ligesom dem hun selv havde, men alligvel kunne hun ikke ryste en følelse af utryghed af sig - det var lidt ligesom den gang hendes forældre havde efterladt hende på børnehjemmet, alene uden nogen at støtet sig til. Mindet gav hende lyst til at kaste op, men dette gjorde hun dog ikke da hun ike ønskede at der var nogen der skulle se det, så i stedet gik hun forsigtigt ind i den store åbne hal. Hendes skridt gav genlyd mod det hårde stengulv da hun gik, og hendes hendes tennissko gav ved hvert skridt en slags pivende ld fra sig, som om de var ved at falde fra hinanden. Darcy skar en grimasse ved lyden der, i hendes egne ører, virkede enormt høj, men fortsatte alligevel sin rolige målrettede gang.

[Kyrie Eleison]

En dreng var netop ankommet til indgangshallen på samme tid som Darcy. Dog istedet for at komme udefra og ind, kom han gående ned fra en trappe. Hans hænder var begravede i et par almindelige cowboy bukser, og ellers havde han en hvid t-shirt på. Han gik lidt i sine egne tanker indtil en pivende lyd, fik ham til at se op fra jorden. Hans grønne klare blik søgte rundt i indgangshallen, indtil den fandt kilden til denne støj, som egentlig ikke var så høj, men virkede således pågrund af stilheden der ellers herskede "Eh?" Lød det stille, lidt halv forvirret fra ham, da han fik øje på en fremmede person. En ny person, eftersom Kyrie ikke kendte hende... Muligvis en elev, for hun var da lidt for ung til at være professor eller andet personale? Den ene hånd røg op af lommen, og kørte roligt igennem det rødbrune hår, før den igen røg i lommen. Han sagde intet, men blev blot stående roligt, midt på trappen og betragtede denne nye elev.

[Darcy O'Breen]

Da drengen kom med sit lille "udbrud" stoppede Darcy op og kiggede på ham, målte ham for at se om han var ven eller fjende. *der kan sagtens være to med i den leg..* tænkte hun ved sig selv.Da hun havde stet sådan et stykke tid sagde hun iltert: "Vil du mig noget, eller har du bare tænkt dig at stå og glo som en anden tåbe??" hendes grågrønne øjne gnistrede med en kampklar glød, og hun trådte et skridt hen mod ham - det kunne godt være at hun var lille, men hun var bestemt ikke bange for nogen andre, og da slet ikke ham.

[Kyrie Eleison]

Han kløede sig lettere forvirret i nakken da hun pludselig blev helt ilter og åbenbart var oppe at køre over et eller andet... Havde han gjort et eller andet forkert? "Eeeh" Lød det igen stille fra ham, før han tog hånden ned i sin lomme. Hun var da ret opfarende, og som ny elev burde hun respektere de ældre elever... "Tomme tønder buldre mest" Lød det halvt mumlende fra ham, imens han lukkede øjnene i en provokerende attitude. Hvis hun hilste på den måde over for alle her på skolen, så fik hun et stort problem, for ikke alle her var lige så venlige som ham. Nej hvis hun gjorde sådan overfor de forkerte typer her på skolen, og dem var der mange af, så ville hun få sig en på snotten, og få så mange tæsk hun aldrig ville glemme det... Heldigvis var Kyrie ikke ligefrem sådan en opfarende og aggresiv type, så han nøjdes med at virke uinterreseret og ligeglad, og især hans afslappede facade og stilfærdige stemme gjorde at han virkede så rolig at det næsten var provokerende.

[Darcy O'Breen]

Hun kiggede lidt på ham med hovedet vippet lidt på skrå, og slog så blikket ned i gulvet - hun var udemærket godt klar over at hun ikke burde havde sagt sådan til ham, men det var sådan hun havde været nød til at klare sig dengang hun boede på børnehjemmet, men det her var jo ikke børnehjemmet - de folk der var her ville hjælpe hende med hendes kræfter, ikke bekæmpe hende. Hun skridtede hen foran drengen og kiggede lige ind i hans øjne et stykke tid før hun sagde: "Undskyld jeg var sådan før.." kom det stille fra hende. "Det er bare det at alle de mennesker jeg har mødt i mit live har hadet og foragtet mig på grund af mine evner, så jeg har vænnet mig til aldrig at sænke barikaderne" Darcy kunne mærke en sur smag i sin mund - det at sige undskyld til drengen havde gjort sit til at skade hendes selvtillid, men nu var det altså sagt, og så måtte han acceptere undskyldningen hvis han ville eller lade vær.

[Kyrie Eleison]

Han åbnede igen øjnene da han hørte at hun gik hen imod ham. Hvad ville hun nu... Slå ham? Da hun istedet valgte at sige undskyld kom det egentlig som en lidt stor overraskelse for ham, selvom det ikke kunne ses på hans ydre facade, som stadig var rolig og afslappet "Og sådan er du ikke den eneste der har haft det" Lød det afslappet fra ham "Næsten alle her på skolen har oplevet at blive hadet af alle, for det de er, lige indtil de kom til den her skole" Hun skulle ikke tro at hendes historie gjorde hende speciel, eller at hun kunne undskylde alting med at folk engang hadede hende, for hun var langt fra den eneste på skolen der havde haft det svært. "Men vi er her for at hjælpe hinanden, så når du er her på skolen kan det være smart at sænke barrikaderne... men dog kun en lille smule" Det var nok det sværeste her på skolen.. At finde en balance, for hvis du var for deffensiv, så fik du ingen venner og ville ende med at blive hadet af de andre elever.. Var du for godtroende og naiv, så ville de forkerte mennesker udnytte dig.. Det var med at finde den gyldne middelvej "Kyrie Eleison, og dig?" Han havde ikke tænkt sig at trække hånden op af lommen og give hånd, for det virkede simpelthen for formelt og fint... Næh det var nu meget godt bare at præsentere sit navn på en afslappet og rolig facon.

[Darcy O'Breen]

"Darcy O'Breen" Heller ikke Darcy gad at række sin hånd hen mod den fremmede da han tydeligvis heller ikke gad det, så hun stod bare og betragtede ham en stund ude noget at sige - det var jo ganske tydligt for hende at han ikke brød sig synderligt om hende, men på sin vis undrede det hende ikke: Det var jo trods alt hende der sbsolut skulle fyre den der skide usmarte sætning før, så hun stod bare og kiggede på ham. *Nu kunne han jo sådan set sige det præcsi samme til mig..* tænkte hun ved sig selv. Hun havde list på fornemmelsen at hun måtte ligne en idiot sådan som hun stod der og gloede, så istedet endte hendes blik i gulvet - besejret.

[Kyrie Eleison]

Han stod bare og holdt øjenkontakten med hende i den tid hun kiggede på ham. Der var mange som ikke brød sig om at se hinanden i øjnene imens der bare var tavshed, for folk følte sig tit sårbare og åbne på sådan et tidspunkt. Kyrie var dog ikke den der syntes det var ubehageligt.. Nej han elskede at havde øjenkontakt med folk, bare for at se dem kigge væk, fordi de føler sig utrygge og ukomfortable. Han havde næsten allerede gættet sig til at Darcy ville kigge ned i jorden, og hun skuffede ham ikke. Da hendes blik blev rettet mod gulvet kom et skævt smil frem på hans læber før han begyndte at tale med den samme rolige stemme "Velkommen til skolen" Lød det så fra ham, før han vendte sig om og begyndte at gå op af trappen igen... Han regnede ikke med at Darcy havde noget at sige til ham, for ellers måtte hun stoppe ham. Grunden til han gik op af trappen igen var simpelthen fordi han havde glemt hvad det var han egentlig ville til at starte med.

[Darcy O'Breen]

Darcy kiggede lidt efter ham, men hun havde dog ikke tænkt sig at stoppe ham da han gik. "Tak.." sagde hun efter ham før hun selv forsvandt fra indgangahallen.

//out


(( ved godt at det ikke lige blev så meget, men det var lige hvad det kunne blive til.. <<;; ))