Post by Darcy O'Breen on Jul 6, 2008 11:36:52 GMT 1
~Navn~
Darcy O’Breen (Darcy betyder ’pride’ og Breen betyder ’sorrow’)
~Alder~
13 år
~Køn~
Pige
~Evne~
Darcy har den evne at hun kan få sine negle til at vokse seks centimeter så de bliver som en slags katte kløer.
~Forhold til mennesker~
Hun kan på ingen måde lide dem da det jo var dem der fik hende anbragt på børnehjemmet i første omgang.
~Udseende~
(Celebrity Claim: Jemma McKenzie-Brown)
Det kan godt være at Darcy ser ganske uskyldig ud med sit lange blonde hår og sine store grågrønne øjne, men man skal ikke lade sig narre af facaden: selv om hendes spinkle bygning giver udtryk for at hun ikke er særligt stærk er dette langt fra tilfældet da hun i sin fortid på børnehjemmet konstant var oppe og slås med de andre børn. Darcy’s vægt og højde ligger på 1.55 m og 41 kg.
Hvad angår hendes tøjstil består den for det meste af jeans og t-shirts med massere af peint på og dertilhørende tennissko.
~Personlighed~
Darcy er, på grund af sin fortid, meget mistroisk overfor andre, og der går altid lang tid før hun stoler 100% på nogen, hvilket er lidt af en sjældenhed da hun som regel foretrækker at være alene i sit eget selskab. Hun er den type person der altid, uanset hvilken slags opgave det er, giver 150% selv, og har tårnhøje forventninger for sig selv, og dette er også grunden til at hun ikke føler sig tilfreds med sig selv med mindre hun giver alt hvad hun har i sig. Hun er også den person der har let til vrede, og dette har flere gange fået hende rodet ind i nogle ret voldsomme problemer, blandt andet med de voksne fra børnehjemmet og de andre børn. Darcy kan til tider virke ret så følelseskold, men dette skyldes bare at hun ikke gider besvre sig selv med at pakke sanheden ind i vat når man jo lige så godt kan sige det som det er. Folk skal passe på med hvad de siger til hende, for hvis det ikke er noget hun bryder sig om bliver vedkommende stukket ned med en dybt sarkastisk bemærkning.
Af hendes dårligere personlighedstræk kan blandt andet nævnes stolthed og arrogance - hun har svært ved at indrømme når hun har taget fejl, og sige undskyld til dem det er gået ud over. Hun er enormt arrogant overfor fremmede, men dette skyldes endelig at hun kan føle sig truet af dem og derfor føler at hun er nød til at beskytte sig selv.
~Fortid~
”Nej mor, i må ikke efterlade mig her!!” Den lille piges råb hang i et kort sekund som et ekko i luften udenfor det lille triste børnehjem, men den stakkels piges forældre end ikke kiggede på deres datter inden de satte sig ind i deres bil og kørte væk derfra. Et snøft undslap den lille piges hals og en stor perlende tåre løb ned over hendes kind og efterlod sig en våd stribe – de havde efterladt hende! Midt i sin strøm af tårer kunne Darcy mærke en hånd på sin skulder, og den førte hende indenfor på det lille børnehjem. Hun blev vist op til et lille værelse helt oppe under taget og fik at hvide at det her var hendes nye hjem. Ikke at det kunne kaldes for et hjem, for det var jo kun et værelse med en lille beskidt seng, et skrivebord og et klædeskab til de få ting børnene der kom her medbragte. Da kvinden havde ladt hende alene smed hun arrigt den lille taske fra sig på sengen og krummede sig sammen i et hjørne af det lille rum. Hvorfor var det at hendes forældre lige pludselig ikke ville have hende mere? Var det på grund af hendes særlige evner? Hun havde altid været klar over at hun var anderledes, ikke på et bevidst plan, snarer et slags instinkt der altid havde ligget og luret i hendes underbevidsthed. Måske var det derfor at forældrene ikke ville have hende, på grund af hendes særlige evner. Før Darcy nåede at tænke videre over dette gik døren op igen og kvinden fra før stod der igen. ”Der er mad nede i den lille spisesal hvis du ellers vil have noget” Ordene var såmænd venlige nok, men alligevel var der noget i Darcy der strittede imod det, men på den anden side: det var først nu hun lagde mærke til hvor sulten hun var – det måtte være alle de følelsesmæssige indtryk der havde tæret på hende. Spisesalen bestod af to lange borde hvor børnene sad side om side, og et bord af samme slags der stod på tværs af salen så de voksne kunne holde øje med om børnene opførte sig ordentligt under måltiderne. Darcy blev sat ved det bord der stod til venstre, imellem to drenge som selvfølgelig sad og gloede på hende på den mest åndede måde, næsten som om hun var et spøgelse. ”Hey, var det ikke dig som dine forældre ikke gad’ have??” spurgte den ene af dem, ham der sad til hendes venstre side. Darcy kunne mærke en ukendt kraft ulme i sig, og hun kunne fornemme at noget i hende var ved at forandre sig, men hun kunne ikke sige hvad. Da hun vendte sig om mod drengen igen blev han straks hvid som et lagen og var næsten ved at vælte sin stol bare for at komme væk fra Darcy. ”Kom herhen og sig det igen” stemmen var lav og truende, og hun rejste sig op og kiggede med foragt ned på den skrækslagne dreng der nu var faldet sammen på gulvet. Men før hun nåede at skade ham kunne hun mærke et par stærke hænder gribe fat i sig og føre hende væk fra salen. I den efterfølgende tid var det som om alle de andre børn på børnehjemmet trak sig længere og længere væk fra hende, og hun blev klar over at hun måtte væk derfra – ikke at hun vidste hvor hun skulle tage hen, men alle andre steder var bedre en her, så en aften efter aftensmaden smuttede hun op på sit værelse og samlede sine ting, og satte sig til at vente. Hun ventede i hvad der virkede som en uendelighed indtil hun var sikker på at alle på børnehjemmet var faldet i søvn, og så sneg hun sig væk derfra. Skræmt som hun var anede hun ikke hvor hun skulle tage hen, for en ting var sikker: hun kunne under ingen omstændigheder tage tilbage til sine forældre, for så ville hun bare blive sendt tilbage til børnehjemmet hvilket hun absolut ikke ønskede. Til sidst, efter at have været på farten i nogen tid, stødte hun på en mand der påstod at han havde evner meget lig hendes, og at han kunne hjælpe hende med at finde et sted hvor hun kunne være i sikkerhed for omverdnen og ikke ville blive fordømt på grund af sine evner. Selv om Darcy aldrig stolede på manden viste det sig at være sandt at han kunne vise hende et sted hvor hun kunne være i sikkerhed for omverdnen: Xavier Institute. Nu skal Darcy så til at begynde på skolen på trods af sin unge alder da hun ikke har andre steder at tage hen.
~Medbragte ejendele~
Det tøj hun har på og hendes lille rygsæk med diverse barnlige ting i som hun endelig ikke har brug for, men som hun alligevel beholder på trods af at hun hader sine forældre som gav hende den
~Familie~
Connor O’Breen – Far
Elizabeth O’Breen – Mor
---
~Besiddelse af krafter~
25
~Fysisk styrke~
15
~Historisk Viden~
0
~Kunst og Drama~
0
~Fysik og Kemi~
0
~Psykologi~
20
~Vand nærhed~
0
~Ild nærhed~
0
~Luft nærhed~
0
~Jord nærhed~
0
Darcy O’Breen (Darcy betyder ’pride’ og Breen betyder ’sorrow’)
~Alder~
13 år
~Køn~
Pige
~Evne~
Darcy har den evne at hun kan få sine negle til at vokse seks centimeter så de bliver som en slags katte kløer.
~Forhold til mennesker~
Hun kan på ingen måde lide dem da det jo var dem der fik hende anbragt på børnehjemmet i første omgang.
~Udseende~
(Celebrity Claim: Jemma McKenzie-Brown)
Det kan godt være at Darcy ser ganske uskyldig ud med sit lange blonde hår og sine store grågrønne øjne, men man skal ikke lade sig narre af facaden: selv om hendes spinkle bygning giver udtryk for at hun ikke er særligt stærk er dette langt fra tilfældet da hun i sin fortid på børnehjemmet konstant var oppe og slås med de andre børn. Darcy’s vægt og højde ligger på 1.55 m og 41 kg.
Hvad angår hendes tøjstil består den for det meste af jeans og t-shirts med massere af peint på og dertilhørende tennissko.
~Personlighed~
Darcy er, på grund af sin fortid, meget mistroisk overfor andre, og der går altid lang tid før hun stoler 100% på nogen, hvilket er lidt af en sjældenhed da hun som regel foretrækker at være alene i sit eget selskab. Hun er den type person der altid, uanset hvilken slags opgave det er, giver 150% selv, og har tårnhøje forventninger for sig selv, og dette er også grunden til at hun ikke føler sig tilfreds med sig selv med mindre hun giver alt hvad hun har i sig. Hun er også den person der har let til vrede, og dette har flere gange fået hende rodet ind i nogle ret voldsomme problemer, blandt andet med de voksne fra børnehjemmet og de andre børn. Darcy kan til tider virke ret så følelseskold, men dette skyldes bare at hun ikke gider besvre sig selv med at pakke sanheden ind i vat når man jo lige så godt kan sige det som det er. Folk skal passe på med hvad de siger til hende, for hvis det ikke er noget hun bryder sig om bliver vedkommende stukket ned med en dybt sarkastisk bemærkning.
Af hendes dårligere personlighedstræk kan blandt andet nævnes stolthed og arrogance - hun har svært ved at indrømme når hun har taget fejl, og sige undskyld til dem det er gået ud over. Hun er enormt arrogant overfor fremmede, men dette skyldes endelig at hun kan føle sig truet af dem og derfor føler at hun er nød til at beskytte sig selv.
~Fortid~
”Nej mor, i må ikke efterlade mig her!!” Den lille piges råb hang i et kort sekund som et ekko i luften udenfor det lille triste børnehjem, men den stakkels piges forældre end ikke kiggede på deres datter inden de satte sig ind i deres bil og kørte væk derfra. Et snøft undslap den lille piges hals og en stor perlende tåre løb ned over hendes kind og efterlod sig en våd stribe – de havde efterladt hende! Midt i sin strøm af tårer kunne Darcy mærke en hånd på sin skulder, og den førte hende indenfor på det lille børnehjem. Hun blev vist op til et lille værelse helt oppe under taget og fik at hvide at det her var hendes nye hjem. Ikke at det kunne kaldes for et hjem, for det var jo kun et værelse med en lille beskidt seng, et skrivebord og et klædeskab til de få ting børnene der kom her medbragte. Da kvinden havde ladt hende alene smed hun arrigt den lille taske fra sig på sengen og krummede sig sammen i et hjørne af det lille rum. Hvorfor var det at hendes forældre lige pludselig ikke ville have hende mere? Var det på grund af hendes særlige evner? Hun havde altid været klar over at hun var anderledes, ikke på et bevidst plan, snarer et slags instinkt der altid havde ligget og luret i hendes underbevidsthed. Måske var det derfor at forældrene ikke ville have hende, på grund af hendes særlige evner. Før Darcy nåede at tænke videre over dette gik døren op igen og kvinden fra før stod der igen. ”Der er mad nede i den lille spisesal hvis du ellers vil have noget” Ordene var såmænd venlige nok, men alligevel var der noget i Darcy der strittede imod det, men på den anden side: det var først nu hun lagde mærke til hvor sulten hun var – det måtte være alle de følelsesmæssige indtryk der havde tæret på hende. Spisesalen bestod af to lange borde hvor børnene sad side om side, og et bord af samme slags der stod på tværs af salen så de voksne kunne holde øje med om børnene opførte sig ordentligt under måltiderne. Darcy blev sat ved det bord der stod til venstre, imellem to drenge som selvfølgelig sad og gloede på hende på den mest åndede måde, næsten som om hun var et spøgelse. ”Hey, var det ikke dig som dine forældre ikke gad’ have??” spurgte den ene af dem, ham der sad til hendes venstre side. Darcy kunne mærke en ukendt kraft ulme i sig, og hun kunne fornemme at noget i hende var ved at forandre sig, men hun kunne ikke sige hvad. Da hun vendte sig om mod drengen igen blev han straks hvid som et lagen og var næsten ved at vælte sin stol bare for at komme væk fra Darcy. ”Kom herhen og sig det igen” stemmen var lav og truende, og hun rejste sig op og kiggede med foragt ned på den skrækslagne dreng der nu var faldet sammen på gulvet. Men før hun nåede at skade ham kunne hun mærke et par stærke hænder gribe fat i sig og føre hende væk fra salen. I den efterfølgende tid var det som om alle de andre børn på børnehjemmet trak sig længere og længere væk fra hende, og hun blev klar over at hun måtte væk derfra – ikke at hun vidste hvor hun skulle tage hen, men alle andre steder var bedre en her, så en aften efter aftensmaden smuttede hun op på sit værelse og samlede sine ting, og satte sig til at vente. Hun ventede i hvad der virkede som en uendelighed indtil hun var sikker på at alle på børnehjemmet var faldet i søvn, og så sneg hun sig væk derfra. Skræmt som hun var anede hun ikke hvor hun skulle tage hen, for en ting var sikker: hun kunne under ingen omstændigheder tage tilbage til sine forældre, for så ville hun bare blive sendt tilbage til børnehjemmet hvilket hun absolut ikke ønskede. Til sidst, efter at have været på farten i nogen tid, stødte hun på en mand der påstod at han havde evner meget lig hendes, og at han kunne hjælpe hende med at finde et sted hvor hun kunne være i sikkerhed for omverdnen og ikke ville blive fordømt på grund af sine evner. Selv om Darcy aldrig stolede på manden viste det sig at være sandt at han kunne vise hende et sted hvor hun kunne være i sikkerhed for omverdnen: Xavier Institute. Nu skal Darcy så til at begynde på skolen på trods af sin unge alder da hun ikke har andre steder at tage hen.
~Medbragte ejendele~
Det tøj hun har på og hendes lille rygsæk med diverse barnlige ting i som hun endelig ikke har brug for, men som hun alligevel beholder på trods af at hun hader sine forældre som gav hende den
~Familie~
Connor O’Breen – Far
Elizabeth O’Breen – Mor
---
~Besiddelse af krafter~
25
~Fysisk styrke~
15
~Historisk Viden~
0
~Kunst og Drama~
0
~Fysik og Kemi~
0
~Psykologi~
20
~Vand nærhed~
0
~Ild nærhed~
0
~Luft nærhed~
0
~Jord nærhed~
0
