Have you ever felt so?

[Real]

Fint. Manden havde selv bedt om det. Det var helt okay at han nu lå i en af skraldespandene med en plasticpose over sig, sammenkrympet i en mærkelig stilling med et skudsår midt i panden. Han havde selv bedt om det! Han løj... Som alle andre. Løj som fanden. Han havde været ond. OND. løj om hvorledes at han var single - manden havde jo en kone og fire børn! Han havde været en kvinde utro - løget for hende! Svin!
17 årige Real sad stille oven på containeren som manden lå i. Hun rystede let - pistolen i hendes hånd, som hun plejede at gemme på sit hemmelige sted, havde stadigt en køn lille stribe af røg ud fra dens munding. Hun så frem for sig med sine sorte øjne - den blå makerede make-up omkring hendes øjne fremhævede hendes blege hud og stille udtryk. Hun sad med knæende op til brystet, holdt om sine knæ og bed sig i kinden. Omkring sig hørte hun hele tiden løgne, som verdenen efterhånden var skabt af. Grufulde løgne. Hun hadede dem. Altid var de der... Forblev der.
Pludseligt hørte hun noget - en fjern lyd, der kom fra indgangen til gyden... Næppe hørlig.

[Cessily Flynn]

Cessily havde opdaget noget en af dagen under hendes træning, noget der havde skræmt hende til døde i starten, hun var ikke nødvendigvis helt fast hun var istand til at flyde ud! I startne havde hun gjort alt hvad hun kunne for at undgå at det gentog sig, dog var det som alt andet nyt, spændende. Der var derfor ikke gået særligt længe inden at Cessily var gået i gang med at eksperimenter med hvad hendes nye krop egentlig var istand til og hun blev gang på gang forbløfffet. Nogle af de ting hun gjorde var mere end bare umulige! Dette var resulteret i at hun nu en gang om ugen sneg sig ned i byen for at findes et godt afsides hjørne af alt, for derefter at eksperimenter med hvad hun egentlig var istand til.

I starten var der intet at se, dog begyndte der langsomt at flyde en skinnede pøl ud fra kanten af hjørnet, dog stoppede den midt vejs mellem de to bygninger og begyndte i stedet at ”flyde” ned gennem gyden. Pølen af sølvskinende ”væske” var næsten to meter i diameter inden den stoppede og begyndte at hæve sig op fra gulvet for at forme sig som en kvinde, allerede inden alle detajlerne var tilføjet og inden at Mercurys hår var blevet rødt talte hun ”Læg våbnet fra dig, der kommer allivel intet godt ud af det” med en næsten moderlig stemme.

[Real]

Hun så roligt på Cessily's mudrede skikkelse, dog kun kort inden hun så ind i sig selv for at undgå øjenkontakt. Kvinden havde i det mindste ret - intet godt kom ud at skyde folk. Men det var nødvendigt... Stille gled pistolen ned på containeren, som faldt den ned fra slim der havde holdt fast på den i for lang tid. Der stank af blod omkring dem, og pistolen røg stadigt en smule. Hun kiggede så til sidst mat op og så på kvinden foran hende, nok en smule ældre end hende selv.
"Så..."

Hun kiggede mat på kvinden. Mærkelig hud. Sær hud. skinnene i lyset. Mutant - tydeligt at se. Ikke så tydeligt var det på Real. Faktisk så Real snarere normal ud. Blot temmelig hvid i huden. Resten far jo blot psykisk.

[Cessily Flynn]

Mercury var lidt tid om at genvinde fatningen hun havde ikke ligefrem regnet med at tøsen ville adlyde hende bare fordi hun bad hende om det. Langtsomt kom der flere detaljer på Mercurys figur, det var også her at det gik op for hende at hun endnu ikke havde regnet nogen måde ud hvorpå hun fik sit tøj med. Mercury sukkede og stoppede detalje graden, så hun nu blot var en skinnede figur med de mest basale ansigts træk. ”Det næste skridt må være at vi snakker der her igennem” Mercury lagde en hånd på hoften ”hvem skød du efter og hvor er vedkommende nu?” såurgte Mercury der så sig lidt omkring i søgen efter hvem end tøsen havde skudt efter, der var dog ikke ligefrem nogen at se, og her lugtede bare fælt, men det var ikke noget nyt.

[Real]

Hun ville ikke lyve, det gjorde hun aldrig. Men hun behøvede ikke at svare direkte. I stedet fugtede hun læberne i et kort øjeblik og sendte Cessily et døsigt blik. "Jeg skød efter en løgner... " Da Cessily spurgte hvor han var klappede hun blidt på containerens låg, som om hun svarede. Så kiggede hun op på en blinkende gadelampe et stykke derfra. "Hvis vi er heldige er han ikke død af en patron i panden og luftnedskæringen af en sort sæk..." Sagde hun stille, og rykkede lidt rundt på sin pistols aftrækker, men gjorde det dog på således en måde at det var tydeligt at se at der ikke var flere patroner i, og at den derfor ikke kunne skyde mere...
Derefter så hun op på sølvdamen igen. "Hvem er du..." Ikke fjendtligt. Blot... Fraværende. Sådan lød Real for det meste.

[Cessily Flynn]

Mercury rynkede lidt på hendes blanke øjenbryn ”en løgner…” gentog hun men spurgte ikke videre indtil sagen da tøsen forsatte. Hvilket fik Mercury til at træde et skridt bagud med et lille forfærdet ”gisp” dette kunne ikke passe, kunne det? Mercury brød sig ikke om den måde tøsen lejede med sit våben på det tyde på at hun var fuldstændig ligeglad med alt og alle!
"Hvem er du..."
Mercury stod og åbnede og lukkede munden i et forsøg på at svare, men lige lidt hjalp det ”Jeg...det...jeg...Det underordnet, du slog ham ihjel! Er du da fuldstændig forrykt! Bare fordi han løj!” Mercurys stemme knækkede over ved den sidste sætning, hun overvejede om hun skulle skrige et eller andet og forsvinde eller hvad pokker hun nu skulle gøre her stod hun ansigt til ansigt med en moder uden nogen form for empati!

[Real]

Hun så nærmest sorgfuldt op på Cessily "Manden var utro... Manden var ligeglad med sin kone, sine fire børn... Derfor er jeg ligeglad med at han døde. Og det gjorde han... Hvis nu bare han ikke havde løget..." Tårer pressede sig på ved Real's øjne - selvom ansigtet ikke fortrak sig i nogle form for gråd. "Nu må jeg gentage mig... Hvem er du?" En salt tåre gled ned af kinden. Hun så dog ikke ud til at fortryde noget. Hun var så ked af det - på konen til mandens vegne. Han havde været kvinden utro. Løget om alt. ALT. Et dumt svin, som så mange andre der heller ikke fortjente livet. Hvis blot han ikke havde løget...!

[Cessily Flynn]

Mercurys mund fortrak sig i en mine et sted imellem forfærdet og hadefuld, det kunne tøsen sku da ikke mene! Hun var jo gal! Mercury løftede sin hånd og stak pigebarnet en solid lussing. ”Han havde brug for vejledning ikke mord! ” forsatte Mercury og var ret ligeglad med at tøsen græd, måske hun skulle havde tænkt over det inden hun havde skudt fyren. ”Og hvis du absolut skal kalde mig noget så er jeg Mercury…” forsatte hun en smule tvært ”Jeg vil dog stadig stærkt anbefale at du melder dig selv” forsatte hun i belærende tone.

[Real]

Hun flyttede sig ikke for slaget, og kvindens overumplende styrke fik hende til at falde tre meter væk fra containeren. Slapt rejste hun sig kort op og børstede sit tøj af, og kiggede sørgmodigt på Mercury. "Vejledning... Det ændrer ikke på en løgn. Ved du hvordan det er, at se og høre løgne... Overalt..." Hendes blik blev mærkelig fjernt. "Jeg vil ikke melde mig selv. Jeg ved jeg har gjort noget galt. Men man kan ikke afsone det ved at være i fængsel.." Først nu tog hun sig til kinden, der stærkt brændte. Hun græd ikke mere. "Goddag Mercury... Du bør kalde mig Reality."

[Cessily Flynn]

Mecury krympede sig lidt da tøsen fløj sidelæns gennem luften. Note to self din krop er ikke længere begrænset af normal muskulatur! Og hun vidste det, hvor mange gange havde hun ikke hoppet flere meter lodret op i luften? ”intet ændre løgne, men vejledning kan forhindre folk i at gentage deres folk” om hun vidste hvordan det var at se løgne, ”overhovedet ikke, men jeg ved hovrdan det er når folk ser på en med en skjult foragt, hvordan folk hvisker om dig bag ens ryg, hvordan de frygter dig, hvordan de skjuler dig for verden” Mecury sukkede, hun havde overhovedet ikke ondt af denne tåbe ”Måske redder det ikke din samvittighed, men det forhindre dig i at gentage fejlen … Reality…”

[Real]

Hun smilede kort. Det var tydeligt at mærke at denne Mercury ikke brød sig om hende. Det var nok også bedst. Hun havde ikke lyst til at begå flere mord denne gang... Kvinden løg uden selv at vide det. 'forhindre dig i at gentage fejlen' - hvilken fejl? Hun gjorde det jo bevidst. Det var ikke en fejl.
Forhindre dig? - hvad så når du kom ud igen. Var du så et nyt menneske? Nej. To direkte løgne som kvinden intet anede om. Men Real så altid objektivt på løgne, og dem som løj, løj. Den lange kappe omsluttede hendes krop og gjorde det umuligt at se hendes krop, som stadigt rystede let.
Ikke af smerte fra slaget men af smerte over at gøre andre ondt.
"Mercury, at komme i fængsel gør dig ikke til et bedre menneske. En bedre mutant. Det gør dig blot mere sindsyg. Du bliver hadsk. Det er få der synes at det er retfærdigt for dem. Og dem som synes det, bliver deprimerede. De dør for det meste derinde. De andre...
Er ikke raske. Ligesom mig." Et smil. Et døsigt, nærmest uvirkeligt smil formede sig kort på hendes læber. Hun vidste hun ikke var rask. Det var sandheden jo.

[Cessily Flynn]

Mercury brød sig slet ikke om den måde Reality smilede på der var noget forrykt eller næsten dyrisk over den måde hun så ud på lige noget. ”Måske ikke men du kan ikke skyde en eller anden gut så længe du sider inde og rusker tremmer!” svarede Mecury tilbage, hun var bestemt ikke i humør til at snakke filosofi med en psykopat lige nu. ”Hør, jeg prøver bare at hjælpe dig, din person og din samvittighed… har du en telefon så kan jeg ringe efter nogen der kan hjælpe dig…” prøvede Mercury så.


((OBS: følgende sætning ” Hør, jeg prøver bare at hjælpe dig, din person og din samvittighed… har du en telefon så kan jeg ringe efter nogen der kan hjælpe dig…” Er sand ud fra Mercurys perspektiv, men kan opfattes som en løgn, alt efter hvordan man definere at hjælpe Reality på, da Mercury mener det er til hendes ”hjælp” at melde sig))

((Så kan du selv vurdere om det er løgn eller hvad det er))

[Real]

Real så kort på Mercury før hun gik stille over til containeren og tog fat i sin pistol med et temmelig hurtigt træk - og puttede den temmelig hurtigt ned i sin lomme. "Nej... Ikke skyde... Men man kangøre skade overalt." Hun så let på kvinden af sølv, der prøvede at hjælpe. Det var på en måde sødt, men Real ville ikke have andre til at hjælpe hende. For hvad skulle hun hjælpes med? Skulle hun kramme folk hver gang de løj? Desuden...
"DU prøver ikke at hjælpe mig. Du vil få andre til det... Og disse er ikke nogle der KAN hjælpe mig, men burre mig inde. Det lyder ikke som hjælp...
Mercury,.. jeg ved du er stærkere end mig. Langt stærkere." Hun tog sig til kinden. "Derfor kan jeg ikke skade dig - ikke fysisk Hvilket var rigtigt nok "Så det vil jeg ikke spille patroner eller tid på.." Hun så kort ud for sig. "Jo jeg har en telefon... " Lød det nærmest døsigt fra hende. Hun havde det med at svare på spørgsmål - altid. Som hendes måde at svare sandt. Altid sandt. Aldrig løj hun. Aldrig.

[Cessily Flynn]

Mercury stod blot og betragtede Reality, som en passiv skinnende statue, der var jo intet at gøre når tøsen ikke selv ville hjælpes! Og nu klyngede hun gud hjælpe mig til sin pistol igen, det var jo ikke fordi at den ville gøre situationen bedre hvis der var nogen der fandt, nok langt være. ”Forskellen er blot hvem eller hvad skaden går ud på, men det lader til at du har en trang til at hade dig selv og verden… dit valg!” næsten knurrede Mercury, hun fattede ikke at der var så mange der klyngede sig til deres ubrugelige had, der kom jo intet godt ud af det intet!

"DU prøver ikke at hjælpe mig. Du vil få andre til det... Og disse er ikke nogle der KAN hjælpe mig, men burre mig inde. Det lyder ikke som hjælp...
Mercury,.. jeg ved du er stærkere end mig. Langt stærkere."

Mercury tabte nær kæben, hvordan fanden vidste hun det? Okay det var måske ikke jordens bedste bluff hun havde prøvet. Dog havde Mercury ingen anelse om hvad helvede tøsen mente med det sidste, bare fordi hun faktisk havde taget sig sammen og handlet? Eller mente tøsen at kunne måle hendes kraft? Det næste blev vel at hun fik en fare klasse og et power level! Også valgte hun lige at nævne hun havde en telefon fordi det betød, jo noget hvis hun nægtede at lade Mercury bruge den! ”Og kan jeg så bruge den eller mener du stadig at verden og dig selv er bedre tjent ved at du muligvis skyder en anden uskyldig mand fordi han ikke levede op til DIT forskruede moral sæt!?”