Ubuden gæst

[Rektor (Angel)]

Kate vendte blikket imod Candy, smilte kort og vendte så blikket imod byen længere ude ved horisonten.
Hun stod sådan lidt, øjnene blev tydelige orange, selv ved Kates menneskelige udseende og så sagde hun pludselig roligt "der er ikke noget i vejen!" hun vendte blikket imod Candy og smilte roligt "det er ikke noget jeg ikke kan håndtere, så ingen grund til bekymring!" hun smilte roligt til Candy, da hun ikke ville gøre hende urolig. Men folkene var kommet, de var komet til byen og var i nærheden. Men Kate vidste at der ville gå lidt tid før de kom hertil og ind til da ville Kate formentligt allerede have fundet en måde hvorpå hun kunne holde Candy her, uden at få sat for mange problemer i gang med staten. Hun smilte derfor roligt frem for sig, lod det alvorlige forsvinde fra både hendes sind og ansigt og spurgte så venligt "nå men skal vi komme videre?" hun gik hen til døren og holdte den oppe.
Måske ville Candy nysgerrigere end som så, men så måtte Kate vel bare uddybe. hun havde intet imod det, hun fandt det bare bedre at Candy ikke vidste hvem og hvor mange der var efter hende. Hun ville aldrig kunne føle sig ordentligt tryg nogen steder så eller måske kun dette sted med undtagelse. Men der skulle jo også gerne være et liv til hende efter stedet her..

[Candy Sweet]

Candy viste hun ikke talte sandt. Hvertfald ikke hele sandheden. Hun skjulte noget. Candy fik en ubehagelig følelse. Hvad var det hun skjulte? "Du ved noget, gør du ikke?" sprugte hun roligt mens hun fuldte med indenfor. Hun så sig ikke omkring i indgangshallen, men hendes blik hvilede fast på Kate. Hvis hun ville fortælle noget var det op til Kate. Hvis ikke måtte Candy se sig tilfreds med det. Men hun sprugte stadig. Ikke hvad hun viste, men blot om hun viste noget. Om hun ville uddybe, lyve eller blot plant svare var op til Kate. Candy ventede stille med tilbageholdt åndedrag på hendes svar.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt frem for sig, nikkede så svagt og svarede med mild stemme "selvfølgelig, jeg har undersøgt det hele. Ingen grund til bekymring!" hun vedblev tanken om at Candy ikke ville have godt at så mange dårlige nyheder på én gang. Hun ville ikke kunne klare det, ingen ville.
Det var for stor en byrde til så ungt et barn, en byrde Kate ikke ville lade denne unikke pige bære på alene. Så det øjeblik Candy var hoppet ind på denne grund, var det øjeblik Kate havde besluttet sig for at beskytte hende med al den magt hun havde.
Hun ville ikke bare stå på sidelinjen og se denne søde pige blive tværet ud af samfundet og staten. Det var ikke acceptabelt. Så hun havde besluttet sig for at beskytte hende.
Hun smilte nærmest kærligt til hende og fortsatte så med roligt skridt i håb om at komme videre og ikke grave mere i det hele her.
Men hvis Candy ville vide mere, ville Kate selvfølgelig forklare hende det. Hun ville ikke gøre Candy mere urolig end nødvendigt og det ukendte kunne somme tider være værre end noget andet. Så hvis Candy ville have mere at vide, ville Kate fortælle også hvis hun fornemmede angst ved denne uvished..

[Candy Sweet]

Candy nikkede roligt og smilte svagt. "Okay" svarede hun blot roligt. Undersøgt? Hvordan kunne hun have undersøgt det? Igen så Candy den varme, dybrøde farve, dennegang med en blåsort. Farverne var stærke, tydelige, brændende. Hun ønskede virkelig at beskytte hende. Men hvorfor? Hun var bare en tilfældig pige der var dumpet ind over hækken, ulovligt enda. Var sand venlighed virkelig noget der fandtes her i Staterne? Hun havde næsten ikke oplevet det siden dengang de boede i Skotland. Hun så sig omkring "Her er virkelig smukt" hendes blik faldt igen på Kate "Men kunne det være jeg bare kunne få et bad et sted at vaske mit tøj og et sted at sove? Jeg vil meget gerne se skolen, men.... ja" sagde hun roligt og smilte undskyldende.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt frem for sig, vendte kort blikket imod byens i horisonten og smilte så roligt. ja hun skulle nok finde en måde at holde dem på afstand på, hun ville da i hvert fald ihærdigt forsøge.
Hun smilte roligt frem for sig, vendte blikket imod hende og nikkede kort. Hun ville ikke have uddybelse, det var måske også bedst på den måde.
Hun nikkede indforståede og svarede så til hendes ord "ingen grund til at se på undskyldende på mig, jeg har en masse der skal laves. Så for mig er det fint nok! Vi ses bare en gang i den nærmeste tid!" et papir som lå og flød unødigt på gulvet, begyndte roligt at svæve op foran dem begge. Kate smilte venligt til Candy og forklarede så med mystisk stemme "følg papiret og den vil vise dig til dit værelse, der burde være alt der du skulle få brug for og ellers så siger du endelig bare til, så skal jeg se hvad jeg kan øre. Okay?" hun kiggede venligt på hende og afventede så svar..

[Candy Sweet]

Candy smilte taknemmeligt. Kate ville tage sig af det. Det stik af uro hun så hvergang Kate så md byen talte tydeligere end ord. Der var noget derude der bekymrende hende. Om det havde noget med Candy selv at gøre, viste hun ikke, men hun ville ikke optage hendes tid længere.
Candy så lidt på papiret med et hævet øjnebryn og hendes første glædesfuldte smil i dage "Jeg har det lidt som om jeg er tilbage i folkeskolen" sagde hun med en let undertryk latter, inden hun igen så på Kate med et varmt, taknemmeligt smil "Tusinde tak... For alt!"

[Rektor (Angel)]

Kate vendte roligt de orange øjne imod Candy, smilte venligt og svarede glad "det var venligt sat, men glæden er helt på mi side. Jeg er bare glad for at have endnu et vidunderligt barn at skulle passe på!" hun smilte venligt, vendte sig så imod døren og begyndte at gå ud af den igen.
Hun vinkede kort hen over skulderen, forvandlede sig så til sin dragelige skikkelse, hvilket Candy jo allerede så og lettede. Hendes store vingefang begyndte at baske roligt i vinden, hun lettede elegant og hurtigt og begyndte så at flyve afsted imod byen. Hun havde nogle ting hun skulle ordne, nogle ting som krævede hårde metode og et koldt overblik.
Hun smilte roligt frem for sig, hvorefter Candy så ville kunne høre Kates stemme i sit hoved for anden gang *vær sød lige at smide papiret ordentligt ud! Og husk endelig at sige til hvis du skulle få brug for hjælp! Velkommen til skolen min ven!* hendes stemme forsvandt, hvorefter papiret så begyndte at folde sig til en drage på meget indviklet og mystisk vis og begyndte at flyve afsted i roligt tempo. Hun ville sagtens kunne følge med, men den var heller ikke så langsom at hun næsten ville kunne parkere ved dens side. Den førte hende op til sit værelse, dekoreret efter hendes stil og med et sæt tøj liggende på sengekanten, hvis hun ville have det. Kate havde fornemmet hende komme og havde derfor været klar da hun endelig kom dumpende over hækken. Alt tydede derefter.
Men Kate havde sine egne ting at tænke på lige nu, hun havde et vigtigt møde ved ministeren. Hun ville selvfølgelig dukke op der i sin menneskelige skikkelse, for hun havde ikke brug for hverken at få ham til at frygte hende eller tro andet end nødvendigt. Hun havde i hvert fald ikke tænkt sig at bruge nogen af de kneb.
Hun var ærlig og hæderlig, ellers forsøgte da i hvert fald at være det..

OUT//

[Candy Sweet]

Candy smilte blot roligt. Hun så nok ikke helt sig selv som et barn længere med 19 år på bagen, men hvis alderen lå der på skolen, var der jo ikke noget at sige til det. Hun så den distancerede, rolige beslutsomhed omkring Kate da hun fløj væk. Det gippede kort i hende da Kates stemme igen lød i hendes hoved, men hun smilte blot og mumlede for sig selv "Skal jeg nok... Tak". Hun fuldte papir dragen til sit værelse og blev fuldstændig lamslået da hun så det. Hvordan kunne hun! Og tøjet havde den rigtige størrelse? Ja.. Nej... Ligemeget! Candy røstede på hoved og tog sit et hutigt, men grundigt, bad inden hun lagde sig i seng, hvor hun sov så snart hendes hoved rørte puden.

//OUT END//