Ubuden gæst

[Candy Sweet]

Torsdag nat kl. 23:12

Candy faldt ned på den anden side af hækken med et smertefyldt grynt. Hun sad et øjeblik og ømmede sig mens hun kiggede omkring i den smukke, japanske have. Tænkt at en skole havde råd til at holde sådan noget! Så var det vel ikke så underligt at alle sagde undervisningen var så dårligt på landsplan. Men dette her var jo heller ikke en hvilken som helst skole havde hun på fornemmelsen. Der var noget særligt, om ikke ved skolen, så ved folkene der var der. Som om de alle havde noget til fælles, noget størrer, noget andet. Hun kom langsomt på benene og børstede sig lidt af, selvom det var svært at se foreskellen. Hendes tøj var hullet, beskidt og ulækkert, selvom det kun havde været 3 dage siden hun havde skiftet. Men tre hårde, stressende og nedslidende dage havde det så bestemt været!

[Rektor (Angel)]

Kate stod på sit kontor og havde pludselig mærket en person nærme sig. En fremmed, med en unik evne.
Hun smilte roligt frem for sig og da Candy så dumpede ned i haven, stod Kate der pludselig og smilte venligt. Hun kiggede vurderende på hende med sine rødbrune milde øjne og sagde så pludselig "velkommen til Candy! Jeg går ud fra at det er det du helst vil kaldes?" hun smilte venligt.
Hun var ikke i sin normale skikkelse, da det ofte skræmte folk, især nye mutanter. Så hun stod her i en fin kjole, med sit vilde flammerøde hår og menneskelige krop. Hendes sind var venligt, men tydeligt også vildt og dyrisk. Hun besad en mystisk aura, virkede nærmest helt majestatisk, men på samme måde også helt ordinal.
Hendes nysgerrige blik hvilede nu roligt i hende og afventede spændt et svar..

[Candy Sweet]

Candy vente sig mod kvinden på hælene med et forskrækket gisp. "Undskyld, det var ikke min mening at bryde ind!" sagde hun straks med en lettere panisk stemme, og trak sig et skridt tilbage. Hendes menneskelige krop blev overskygget af hvad Candy så. Dybrøde skæl, hale og vinger! Hvordan var det muligt? Hun havde også det samme... træk i sin aura, som alle andre hun havde set her. Der var ingen tvivl om at kvinden var mutant. "Men... Hvor kender du mit navn fra?" sprugte hun så forvirret. Hun så forskræmt ud.. Nervøs, ja ligefrem bange. Hvem var den kvinde, og hvor kendte hun hende fra?

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt frem for sig, satte sig så roligt ned for ikke at virke så faretruende og smilte venligt frem for sig.
Hun nikkede kort frem for sig og spurgte så nærmest konstaterende "du ser folk som de virkelig er, ikke sandt?" hun kiggede afventende på hende oh konstaterede så venligt til hendes undskyldning "du behøver ikke undskylde, stedet her er for alle mutanter, selv dem der ikke bor der i nu! Så du er hjerteligt velkommen her!" hun kiggede nu igen nysgerrigt på hende. For Kate havde spurgt hende om noget, noget hun dog godt kendte svaret på. men hun ønskede alligevel at starte en samtale og vidste at hvis hun gik for hurtigt frem, ville de fleste ende med at blive blot endnu mere bange end ellers nødvendigt.
En tiger vandrede forbi dem godt ti meter fra dem og en kvinde kom afslappet flyvende over hovedet på dem. Folk var nu på vej tilbage til skolen, de fleste holdte sig inden døre om natten, men nogle var selvfølgelig nat mennesker, så de holdte også til herude på denne tid af aftenen..

[Candy Sweet]

Candy betraktede kvinden lidt inden hun forsigtigt nikkede "Hvorfra ved du alt det om mig? spurgte hun nervøst og kørte en hånd igennem sit fedtede og ulegede hår. Det var som om kvinden viste alt om hende. Som om de gule øjne så lige igennem hende og lagde hendes sind bart. Candy følte sig næsten nøgen, men uden at være det. "Alle her er mutanter, ikke?" sprugte hun så forsigtigt. Havde hun ret? Var den 'udskejlelse' i auraen hos nogle folk virkelig et tegn på at de var mutanter? Hun viste kvinden ikke løg, og hendes aura virkede så naturlig. Det var beroligende på en måde. Hun virkede til at have så meget overskud og venlighed.

[Rektor (Angel)]

Hun smilte roligt frem for sig, de orange øjne som Candy ville kunne se, var dyriske og vilde. Men besad også en betryggende venlighed og milde.
Hun smilte venligt til hende, nikkede kort og svarede så med mild stemme *jeg er Kate, Rektor på denne skole! Min evne kaldes Human Dragon. Jeg er en drage. Så jeg besidder nogle af en drages evner, kan bl.a. læse tanker!* hendes læber havde ikke bevæget sig en tomme, men disse ord var kommet fra en højere kraft, via tankerne.
Hun smilte venligt til hende, vidste at det måske ville komme som et chok pludselig at få en fremmed stemme i hovedet. Men Kate havde ofte en beroligende effekt på folk, hendes blik og væremåde, gav også folk en fornemmelse af tryghed og beskyttelse, som kun en kvinde med hendes mægtige evner ville kunne give. Så måske ville Candy ikke føle sig så bange alligevel..

[Candy Sweet]

Det gippede i Candy da hun hørte stemmen i sit hoved, men blev ikke yderliger nervøs af det. Alt det her var så mærkeligt at der skulle noget seriøst underligt til at freake hende mere ud end hun var nu. "Og jeg som troede drager kun hørte til i Harry Potter og Ringenes Herre" mumlede hun forsigtigt og så sig lidt omkring og over skulderen. Hun viste hun var jagtet, men ikke af hvem eller hvorfor. Hun havde ikke haft muligthed for at se nyhederne, eller læse de nye aviser hvor hende billede sad med titlen 'Potientel gal og farlig mutant undslubbet fra anstalt'.. Heldigvis!

[Rektor (Angel)]

Kate sad roligt i græsset og kiggede vurderende op på Candy. Hun smilte så muntert og svarede drillende, som havde hun ikke hørt den kommentar for første gang "ja troede jeg også, men vupti, her er jeg!" hun kiggede afslappet på hende, bemærkede de nervøse blikket til siderne og konstaterede så med en betryggende stemme "bare rolig, så længe du er på denne her grund, vil jeg gøre alt hvad der står i min magt, for at der vil være nogen som gør dig fortræd! Det kan jeg love dig!" hun kiggede venligt på hende, mente det helt ind i sjælen.
Hu ville ikke lade nogen som helst komme her og gøre hendes elskede elever og stabmedlemmer fortræd. Hun ville beskytte dem med sit liv..

[Candy Sweet]

Candy smilte svagt. Ja. Alt det hun havde troet bare var historier, fantasi, havde vist sig at være mulig realitet! Hendes smil blegnede dog hurtigt igen "Jeg.. Jeg vil ikke skabe problemer for dig eller skolen her. Der er nogen efter mig.. Jeg.. Jeg ved ikke hvem de er, eller hvad de vil med mig... Men hvis jeg bliver her vil de vel finde mig, og det vil skabe en masse problemer" sagde hun halvt til Kate, halvt til sig selv. Prøvede at overbevise sig selv om at det var det bedste. Hun havde ikke lyst til at lever på flugt, men havde hun noget valg?

[Rektor (Angel)]

Kate smilte blot roligt frem for sig, rejste sig så op imod og kiggede venligt på Candy. Hun var en usædvanlige pige, kunne se sandheden om folk og alligevel troede hun det bedste om dem. Hun forsøgte i hvert fald at hjælpe dem. En meget unik pige, det vidste Kate.
Hun nikkede kort frem for sig, smilte venligt og svarede så med mild stemme "Jeg vil ikke lade nogen her komme i problemer, heller ikke dig. Så om du så har taget hele hæren med, så er du hjerteligt velkommen her! Jeg skal nok ordne formaliteterne!" hun kiggede beslutsomt hen imod skolen. Hendes 'egen' datter lå formentligt og sov der et sted. En pige hun kun lige havde taget til sig, en pige med den værste fortid og derfor kun havde brug for en god fremtid. Hun kunne komme i fare. Men Kate vidste at Angelina aldrig ville tilgive hende, hvis hun ikke hjalp hvor hun kunne og lige meget hvad, så ville Kate også gøre det. hun ville hjælpe alle her på skolen, til trods for at hun vidste at der var nogle her hvor håbet for dem allerede var spildt. Men hun gav aldrig op, der måtte være håb.
Hun vendte blikket tilbage imod Candy, smilte venligt og konstaterede så med næsten kærlig stemme "du er hjerteligt velkommen her!" hun smilte venligt frem for sig..

[Candy Sweet]

Candy så den brændende passion, trængen til at hjælpe i Kates aura. Det varme røde der blussed op, sammen med en dyb grøn. Passion og håb. Men hun så også det øjebliks betænkelighed. Et kort glimt af et blegt blåligt stref. Hvis hun blev her ville hun være Candy Sweet. Diana Mcdiggens en farlig eftersøgt, hendes familie væk, muligvis for altid. Men hun havde vel allerede tabt det. Hvis hun vente tilbage ville de fange hende. Det havde hun da set nok afsnit af NCIS til at vide. Det var bare underligt selv at være midt i det. "Mange tak... Men jeg har ikke noget job, jeg vil ikke kunne betale!" sagde hun håbløst "Jeg har ingenting" mumlede hun stille.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt frem for sig, viftede afværgende med hånden og svarede så, som var det det mest naturlige at sige "penge er intet problem, så længe du bare holder dig nogenlunde til skolens regler, så er du hjerteligt velkommende her.. Candy!" Hun smilte venligt til hende og nikkede så beslutsomt.
Hun Lod blikket vandre lidt ud imod byen, kiggede bare tomt frem for sig og konstaterede så pludseligt med venlig stemme "Nu skal jeg vise dig hvor det hele er!" hun inviterede hende med via et lille vift med hånden og begyndte så at gå væk fra hækken og hvad der lurede derude i verdenen.
Hun vidste hvad det var, vidste hvad der burde gøres. men for nu, ville hun først vise Candy hvor alle tingene var og få hende til at føle sig tryg her. Tryghed var det vigtigste for en vildfaren mutant..

[Candy Sweet]

Candy kiggede lidt på Kate og nikkede så stille. Hun gav et lille grin fra sig da Kate nævnte navnet. Måske ikke det bedste navn, men det var da sødt! Sukker sødt. "Jeg kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er... Tusinde tak!" sagde hun med et stille smil. Hun lagde mærke til Kates blik, den skjulte uro. Kate kunne ikke skjule det for Candy. Hun viste at hun viste at der var noget derude, måske enda tæt på?! Men hun skubbede det væk, ignorerede det som ethvert andet menneske, desperat efter en smule tryghed. "Mange tak" sagde hun igen og fuldte med Kate for at se området.

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt frem for sig, men Candy ville stadigvæk kunne fornemme og se en vis uro. Eller nej, det var nok nærmere en styrke og nysgerrighed, som drev hende hen undersøgte hvad der skete. hun fulgte roligt med Candy hen imod huset, men hendes tanker var et helt andet sted. Hun var på vej hen for at undersøge hvad der skete, udforske hvad de fok ville her og hvorfor de handlede som de gjorde.
Kate smilte roligt frem for sig, men til trods for at smilet virkede ægte. Ville Candy let kunne gennem skue det. Det vidste Kate, men hun lagde ikke skjul på det, det kunne hun ikke og gad ikke.
Kate stoppede op, smilte venligt til Candy og forklarede så kort "dette er selve skolens bygning, som du sikkert har bemærket, så er det en skole for mutanter. Hvor de kan føle sig trygge ibland deres egen slags og lære omverdenen at kende på sikker grund. De lærer at kontrollere deres evner, så de ikke er til fare for sig selv eller andre og ellers er det egentligt bare en helt almindelig skole!" han smilte venligt til Candy og fortsatte så hen imod døren. Der var egentligt ikke så meget at vise her foran. Det hele var indenfor eller omme bagved, så enten ville Candy have den helt store rundvisning, eller også måtte de skilles nu og så kunne Kate tage ud og finde ud af hvad der virkelig skete. Hvem de var og hvordan hun kunne løse problemet med dem..

[Candy Sweet]

Candy nikkede og betragtede bygningen, og noget af et syn det var! "Det er utroligt at sådan et sted findes. Utroligt og vidunderligt" sagde hun stille og så på Kate igen. Det var ikke svært at se hun langt hellere ville være et andet sted. Hun så blå nysgerrighed, men også en stille dyblilla uro. "Hvad er der i vejen?" spurgte hun roligt. Selvom hun ikke selv var helt på toppen, kunne hun ikke bare lade dette passere. Hun kunne se hun prøvede at skjule det, men hun viste hun viste det ikke virkede. Candy kunne ikke læse tanker, men folks auraer var nogle gange lige så afslørende