Kenneth Kief

[Kenneth Kief]

Navn: Kenneth Kief

Alder: 18

Køn: Fyr

Evne: Hans venstre hånd besidder af en kraft,
som ved berøring, kan gøre folks tankegang og følelser ubehagelige i et stykke tid.

Forhold til mennesker: Han bryder sig overovedet ikke om dem.

Udseede:
Kenneth Kief er ikke høj af sig - kun omkring de 180. Han er slank, men veltrænet.
Under den hårde fortid har han fået en masse ar og sygninger på ryggen og brystet, mens et tydeligt ar er plantet ned over hans ene øje. Hans blik er fjernt og sommetider ubehagelig at betragte, men hans nuance brunlige til grålige farvede hår sørger for, at lidt af hans blik bliver gemt. Det er ofte uldet og der er ikke gjort det store ud af det. Udover de forskellige ar ser han ud til at være en hel normal 17 årig, men en forbindning, som han har rundt om sin venstre arm sørger for, at alle vil kunne genkende ham uden at have hilst ordenligt på ham. Denne forbindning er til for, at han ikke forudsager ulykker og kaos, da han besidder af en kraft som gør, at hvis han ligger hånden på en persons pande kan han give denne person ubehagelig tankegang og følelser, som ikke forsvinder lige med det samme.

Personlighed:
Han er utrolig udadvendt når det kommer til stykket - forudsager sommetider ulykker og venter kun på spændning. Han kan dog virke mistroisk og iagttagende da hans fortid blandt videnskabens projecter, forsøgeler og ubehagelige mislykkelser har gjort ham til den voldsomme person, der kun tænker på sig selv. Udover at være den meget livlige person kan han dog også falde til ro, være stille og ønske at blive til noget. Hans blik kan virke fjerne i længden, men skuer man bag facaden forvandles det straks til imødekommende, hjælpsom og venligt blik. Han er dog ikke på nogens side; kun sig selv og derfor betegnes han også lidt som en egoist. Meningen med livet er, for ham, at leve fuldt ud, da han har prøvet at være fange i 17 år og ikke kendt til noget. Han er derfor ofte nysgerrig og finder ingen tvivl når der skal ske noget.


Fortid:
"Unge hr. Kief har ingen sandfærdig tankegang, mr. Ross, han kender ikke til den hårde virkelighed, som gemmer sig bag disse ubrydelige glasmontre. Og jeg sikre dem for, at han aldrig vil slippe ud af dem! Om jeg så skulle overbevise dem så grusomt, hr. sikkerhedskonsulent, med at forudsagde mit eget uheld og så fange ham alligevel."
"Jeg kan se, at de virkelig tager dette project alvorligt, Doctor." En ældre høj og ranglet mand med ildrøde kinder, sort fipskæg, smøret hår og var iført en sort smooking, stod og betragtede den store glasmontre, der tårnede sig op i et oplyst rum hvor flere forskellige farvede væsker, saltsyre, salpetersyre, svovlsyre og andet mislykkede forsøg, i reagensglas stod og gjorde sin specielle intré. I baggrunden lysnede en skikkelse op bag mr. Ross. Han var ikke høj af sig; nærmere var han vokset udad istedet og det fik ham næsten til at se mere oval ud. Hans skaldede isse gav genskær fra lamperne i loftet, hans store krogede næse gav ham hans kendetegn og de små halvbriller, der så ud til at være klistret fast til den krogede næse, fik hans øjne til at se mindre ud end de allerede blev betegnet til at være - hans navn var Doctor Tobleroom; en videnskabsmand, som længe havde levet med den følelse af, at han en dag ville lave et gennembrud i sin videnskab og blive mange millionær. Desværre var den dag endnu ikke sket, men det havde ikke standset ham pågrund af sine fejltrin med en dansende abe, et gyngende toilet og en særdeles ubehøvlet pude, der prøvede at kvæle en i smug.
I hastende tempo gik Doctor Tobleroom hjulbenet hen på siden af sikkerhedskonsulenten, der nu havde taget en forsigtig hånd op mod glasset hvor en besynderlig skikkelse så ud til at være i trance.
Docteren slog hurtigt hans hånd væk, da han ikke var for meget for fingerpletter på sine forsøg og det fik den stolte sikkerhedskonsulent til at se lidt forbavset ud; dette havde han dog aldrig prøvet nogensinde i sine andre besøgssteder, som havde brug for et tjek.
"Nej nej! Han er ikke færdig endnu og jeg har lovet min kollega, professor Galde, hvis De kender ham?, skal ind og se den i løbet af ugen og jeg vil derfor bede dem om ikke at røre ved noget!" gryntede den ovalrunde doctor, mens han havde fisket et tørklæde frem, spyttet mildt på det og gnidet det mod håndaftrykket. Mr Ross tog sine hænder i lommerne og prøvede at virke så uskyldigt som muligt med at prøve at gå rundt om glasmontreren istedet.
Der var et svagt lys, der tegnede et omrids af en skikkelse. Han så ud til at ligge sammenkrøllet, men det våde konsistens han lå i gjorde, at det ikke så alt for ubehageligt ud. Mr. Ross så undersøgende på projectet; hans øjenbryn var hevet sig en smule og hans ansigtsudtryk viste klart og tydeligt, at han var koncentreret efter at se, hvordan skikkelsen så ud. Desværre var der ingen tegn på det og det fik ham hurtigt til at opgive. Og endnu en grund til, at den misfornøjede sikkerhedskonsulent var stoppet sin nysgerrighed var, at doctoren nu stod ved hans side med et iagttagende blik, mens han rettede lidt på sine halvbriller: "Finder han Dem interessant, hr.?" gryntede han med et skjult smil bag sin lumske attitude.
Og uden at vente svar fra den lidt tænkende mr. Ross, der allerede havde åbnet munden svagt, fortsatte han: "Hvis De vil kan jeg nemt gøre sådan, at du bliver den 2. første, der får lov til at se ham ordenligt?"
Ross drejede blikket mod ham og så noget overraskende på doctoren. Sådan et tilbud havde han dog heller aldrig prøvet, men han vidste, at denne ikendgørelse måske ville ødelægge hans liv og få ham til at bære på en hemmelighed så stor, at han ikke vidste hvor han skulle gøre af den. Men tænk, hvis dette project blev så enorm, at han så ville blive den næstrigste bag Doctoren for at fortælle pressen alt omkring forsøget - han ville jo tjene stort!
Efter lidt drømmesyn trak han svagt på skulderne og smilede skævt: "Ja, hvorfor ikke?"
Straks havde doctoren trukket ham med hen til en strømforsyning, der var tilsluttet glasmontreren. Med gnidende hænder og et dystert smil på læberne tog doctoren sig plads i en stol, som automatisk var kommet hen til ære for at blive sat på. Endnu en stol var kommet kørende hen mod sikkerhedskonsulenten, men han nægtede at sidde på sådan en opfindelse; han kendte jo til alle doctorens mislykkede opfindelser og det ville ikke gøre det meget bedre, hvis han nu også skulle igennem en stol, der i virkeligheden var en katapulsæde. Men stolen blev ved med at køre ind i hans knæhaser, som til sidst fik ham, i et irriteret ryk, at sætte sig tungt på den. Imens havde Tobleroom trykket på en masser knapper, revet i en ledning hist og her og det fik lyset i hele lokalet til at gå ud. Sikkerhedskonsulenten, Mr Ross, var nu overbevist om, at doctoren ikke havde en anelse om hvad han lavede, men den tankegang blev hastigt vendt, da et større lys mættede sig i glasmontreren. Det var så stærkt lys, at sikkerhedskonsulenten var nød til at sætte en hånd for øjnene og selv igennem den tykke masse skinnede lyset sig flere meter ud på gulvet. Efter at han havde vendt sig til lyset stærke stråler så han nu straks skikkelsen, som var besværligt at se ordenligt lige før.
Glasmontreren holdte en hemmelighed, som var udformet sig som en yngre fyr på ca. 18 år. Hans øjne og mund var lukkede, som viste, at han var i en dyb trance. En mørk nuance brunligt til gråt hår faldt ham ned over øjnene, et ar havde plantet sig ned af hans ene øje og hans venstre hånd var indbundet i en forbindning. Han lå som et foster, men han havde et par grånlige bukser på, som gjorde, at han ikke var helt nøgen. Derudover var hans overkrop ikke tildækket og det gav sikkerhedskonsulenten fri mulighed til at se alle de ar og sygninger, som var plantet mod hans ryg og bryst.
"Det er jo.."
"Fantastisk, ikke sandt?" smilte doctoren, mens han lænte sig tungt tilbage i stolens ryglæn og betragtede den måbende Mr. Ross, "Hans navn er Kenneth Kief project 223. Mit hidtil største eksperiment og, hvis det vil lykkedes, verdens mest interessante gennembrud. I 18 år har han ligget i denne glasmontre og hver dag har jeg sørget for, at han stadig var i live. Han er perfekt - udseendsmæssigt, personlighedsmæssigt og ikke mindst kunstnerristisk. Han kan alt hvad han selv vil; skabe, ødelægge, forelske sig eller omvendt. Men desværre kan jeg ikke styre ham. Han ejer sin egen tankegang og det gør ham derfor menneskelig - han vil være det perfekeste menneske der vil vandre på denne jord og som du, hr. sikkerhedskonsulent," doctorens undertone i stemmen var sunket sig, blevet dyster og ubehagelig, "må og skal frygte."
Mr. Ross rejste sig, med bange anelser, op fra stolen, som kradsede sig hen af gulvet. Denne idé var jo komplet tåbelig. At skabe et menneske, som var perfekt og kunne alt kunne jo ikke lade sig gøre. Og i doctor Toblerooms tilstedeværelse viste han, at han kun tænkte på at skabe ulykke og kaos.
"Du er sindsyg! Du ved jo udemærket godt, at det ikke kan lade sig gøre! Op til flere har prøvet men.."
"Det mislykkedes?"
Ross så forskrækket på ham. Doctoren var gal og eftersom, at han havde indset, at hans forsøg mislykkede hver gang havde han den tanke, at prøve at lave noget perfekt, men som alligevel ville mislykkedes. Han ville gøre hævn over den verden, som havde vendt ham ryggen for hans geniale idéer.
Mr. Ross' åndedrag var blevet hurtige. Hans øjne udviste stor nervøsitet og han så ud til at væmmes. Uden at tænke over, hvad denne doctor havde i sinde med ham, kastede han stolen fra sig og løb mod udgangen. Doctorens blik blev galt og hans tænder viste sig i hans mund; hans vrede tog nu over.
Han trykkede på knappen, som låste alle døre og vinduer i rummet. En stor og hård skjold lukkedes sig omkring udgangen og konsulenten var nu blevet så skræmt, at han i panisk tilfælde hamrede hårdt på skjoldet og skreg om hjælp. Men det hele blev afbrudt af en klirren; det var glasmontreren der var gået itu. Det så ud til, at selv Tobleroom ikke anede hvorfor det skete og han var selv nu blevet panisk over ulykken; dette var jo ikke meningen.
Glasset fløj rundt og landede flere meter væk fra beholderen. Væsken gled ud og det samme gjorde project 223. Et kort øjeblik troede Tobleroom, at han stadig var bevidsløs, men pludselig knyttede hans næve sig. Han rejste sig døssigt op fra gulvet og tog sig til ansigtet med den ene hånd, mens han med den anden støttede sig til resterne af den ødelagte glasmontre.
"Det kan ikke være sandt.." mumlede sikkerhedskonsulenten; han var stoppet sit råberi og set chokeret på.
Kenneth Kief fjernede sin hånd fra ansigtet og åbnede nu øjnene. Han betragtede nu det sted, som han havde opholdt sig i i 17 år og hans blik faldt straks på de 2 mennesker, som han ikke anede hvem var.
"Mit Project 223.. jeg mener, Unge hr. Kief," sagde docoteren måbende. Kenneth vendte blikket mod ham; det var specielt og fjernt. Docoteren hævede hånden for at vise, at han intet ondt ville, men Kenneth misforstod det og gik baglæns væk fra ham.
"Jeg gør dig ikke noget," sagde han forsigtigt, "jeg vil dig intet ondt.."
Men Kenneth blev skræmt og i forsøget på, at han docoteren skulle holde sig væk, tog han flere af de ting, som han kom i nærheden af, og smed det efter ham hvorefter han flygtede mod hoveddøren, hvor konsulenten stod og så panisk på. Kenneth tog sin venstre hånd op mod døren, som var forbundet, og med et hastigt ryk rev han døren og skjoldet fra hinanden. Han skyndte sig væk og viste ingen spor af ham.

Det endte med, at staten fik dette af vide af Mr. Ross, sikkerhedskonsulenten, som havde været vidne til dette mislykkede forsøg. Selvfølgelig nævnte han intet om, at han var det 2. første menneske, som nogensinde havde set det og vendte straks anklagen mod Doctor Tobleroom og sagde, at han forudsagdede ulykken med vilje. Han blev erklæret sindsyg, spændt fast og kørt væk i al råb om, at Mr. Ross var indblandet og at hans videnskab aldrig var mislykket - det var menneskeheden der var dum og ikke kendte til sandt talent.
Pressen fik det hurtigt af vide og Project 223 var nu kendt som "Den unge hr. Kief". Flere kom til at høre om ham og medierne fortalte straks i tv'et, at myndighederne og staten havde bedt alle folk om at låse dørerne og holde sig i ro, mens staten ville sørge for, at standse ham med det samme.

Medbragte ejendele:
Han ejer ingenting udover sit eget tøj, sig selv, tankegang og hans forbandede fortid.


Familie:
Ingen - overhovedet ingen.


___
Fordelling af stats: 60*

Din Evne: Hans venstre hånd besidder af en kraft, som kan gøre folks tankegang og følelser ubehagelige i et stykke tid.

Besiddelse af krafter: 10*
Fysisk styrke: 10*
Historisk Viden: 5*
Kunst og Drama:5*
Fysik og Kemi:5*
Psyckologi: 10*
Vand nærhed:4*
Ild nærhed:2*
Luft nærhed:2*
Jord nærhed: 2*