For tidligt oppe?

[Cessily Flynn]

Klokken var ikke meget mere end seks om morgen da Cessily kom ud fra pigernes bad, i en mørkeblå badekåbe, et par fraterrede slippers i en lidt lysere kulør og en tandbørste siddende skævt i mundvigen. Alt imens hun gjorde et ihærdigt forsøg på ikke og tabe den lille bunke af tøj, håndklæde, shampoo og balsam. Som hun bar i favnen imens hun træt søgte tilbage til sit eget kvarter. Gud hvor hun hade at st å tidligt op, men på den anden side var hun heller ikke ligefrem en fan af at vise sig selv unødigt frem, og det var ret svært at bade uden at det skete, med mindre man sikrede sig at man var den eneste der var til stede. Hvilket man klart nemmest gjorde ved at gøre det tidligt rigtig tidligt. Cessily’s slipper kom til at hænge fast i kanten af gulvtæppet, hvilket resulterede i at hun snublede et lille stykke og tabte den lille bunke hun havde båret rundt på ned på gulvet. Cessily sukkede opgivende, hvorefter hun begyndte at samle tingene sammen igen med den ene hånd og børste tænder med den anden. Hendes røde hår hang for en gangs skyld frit med var stadig fugtigt så det lå tæt ind til hende.

[Cedric Antropolitus]

En anden person der var oppe på dette tidspunkt var Cedric. Han var ny på stedet, og han kunne ikke helt finde sig til rette. Han gabte lidt imens han gik hen af gangen, og betragtede hver en milimeter. For en gang skyld kunne han se normalt, selvom hans øjne dog stadig var helt hvide og uden pupiller. Normalt var han enten blind, eller også gik hans evne så meget amok, han han så ting der var utrolig langt væk. Lige nu var hans syn dog perfekt og han kunne derfor se som enhver anden. Hans tøj bestod af japansk inspirede sandaler, hvide shorts og en blå t-shirt. Det var det samme som han havde haft på da han kom, for mindre end 12 timer siden, men det var så også det eneste tøj han ejede... Ja faktisk var det, det eneste han overhovedet havde med.

Han blev pludselig hevet ud af sine egne tanker da han hørte nogle ting ramme gulvet, og han så at en pige var tidligt på færde, og det var hende som havde tabt en lille bunke af ting. Cedric skyndte sig derhen for at hjælpe med at samle tingene op "Nu skal jeg hjælpe" Lød det venligt fra ham, hvorefter han gav sig til at samle de ting op som pigen ikke havde samlet op.

[Cessily Flynn]

Cessily havde ikke nået meget længere end at prøve og folde sit håndklæde sammen med en hånd da der kom en til hjælp, så der havde været folk op på dette tidspunkt og en dreng. Cessily stak ham et skævt smil ”Takker” mumlede hun ud gennem tandbørsten, og var glad for at hun endnu ikke havde oplevet at sølv rødmede. En ting ar sikkert han havde sparet hende for en god del besvær det var ikke ligefrem nemt at samlede det hele ind med en hånd, faktisk var han så effektiv at da Cessily omsider var blevet færdig med håndklædet anslog hun at hun blot ville være i vejen og stod derfor blot og børstede tænder med sit håndklæde foldet sammen under den ene arm. ”Erhnu engan tark” kom det igen ud gennem børsten hvorefter hun rystede lidt på hovedet og placerede tandbørsten i den hånd hun bar håndklædet i ”Jeg er Cessily, rart at måde en venlig sjæl selv om det er tidligt”

[Cedric Antropolitus]

Han så lidt på pigen overfor sig, efterhånden som han havde fået samlet alt op. Hans hvide øjne betragtede hende, og selvom de virkede blinde og tomme, kunne han se, og gud hvor han nød det. Han smilede venligt til hende og tog imod hendes hånd "Cedric" Han trykkede kort hendes hånd, før han trak den til sig igen "Det er vidst ikke så ofte man møder folk på denne tid af morgen" Men mon det var anderledes her på skolen, blandt mutanter? Der var det måske almindeligt at folk stod tidligt op? Når man tog i betragtning af at på hans første morgen allerede mødte en på dette tidspunkt... men så igen.. Hun var vidst den eneste i nærheden, så det kunne være hun var den eneste? En af dem der gerne ville havde lidt fred og ro om morgen, stod op før alle andre for at undgå den hektiske morgenaktivitet. Pludselig begyndte alt at blive slørret for ham, og han vidste selv hvad der var ved at ske, for det var langt fra uvant for ham. Kort efter var hans syn så dårligt at alt var mørkt igen. Endnu engang var han blevet blind, fordi han ikke kunne kontrollere sin evne. Man kunne dog ikke se på ham at han var blind, for intet ud ad til havde ændret sig, og smilet var stadig på hans læber.

[Cessily Flynn]

Cessily lagde hovedet på skrå ”Nej det er ikke ligefrem normalt at jeg render ind i nogen” ikke at hun klagede, det gjorde det da betragteligt nemmere når der var nogen til at hjælpe en med at samle sine ting sammen. ”Men ehm… Cedric, hvordan er det så at være her?” spurgte Cessily hun ville egentlig havde spurgt ham om han var blind, men hvis det var grundet hans mutation, så ville hun ikke spørge, det gav god mening hvis han ikke var alt for glad for det. De fleste så ingen grund til at spørge Cessily det var jo ret åbenlyst. Cessily tog imod sine ting og stak dem ind under armen til resten, der var vel ikke andet end at vende sig til det, hun have dog en følelse af at han ”så” på hende på en underlig måde, men det var sikkert bare den måde de blanke øjne var på, de fleste folk brød sig heller ikke om at se hende i øjne, da det eneste de fangede som regel var den lille forhøjning der var pupillerne og så deres eget spejlbillede.

[Cedric Antropolitus]

Han tænkte lidt over hendes spørgsmål, for han havde ikke haft meget tid til at danne sig et indtryk endnu, og slet ikke når halvdelen af tiden var tilbragt i blinde. "Jeg har indtil videre kun fået et positivt indtryk. Jeg kom her for mindre end 12 timer siden, og fik hjælp af en formskifter ved navn Kira, som hentede noget mad og drikke til mig" Han uddybede det ikke yderligere, da han ikke mente det ville være interessant. "Men ellers har jeg brugt det meste af tiden på at få lidt søvn" Hvilket ikke rigtig var lykkes. Han kunne ikke sove, for nogen gange gik hans evne amok, og så kunne han pludselig se rumene ovenover ham, fordi hans syn også gik igennem hans lukkede øjenlåg. Når man så pludselig så nye ting hele tiden, var det svært at falde i søvn. "Hvad med dig? Hvor længe har du været her?" Spurgte han venligt.

[Cessily Flynn]

Cessily nikkede ”okay…cool” hvorefter hun stak fyren et skævt smil, ”men så skal jeg ikke være den der tilbage holder dig cedric, hop bare tilbage i seng, det er bare mig der har en uvane med at være enormt tidligt på den” undskyldte hun sig selv med inden at Cessily forsatte for at svare på den anden del af hans spørgsmål ”Altså ikke meget mere end en håndfuld dage og det er lidt en blandet modtagelse…folk er jo så forskellige” svarede hun hvorefter hun hankede lidt op i sine ting for at forsætte ned af gangen. Ikke fordi hun vaqr uhøffelig men hvis han ikke havde fået noget søvn ville Cessily ikke være den der forhindrede ham i at få det indhentet.

[Cedric Antropolitus]

"Jeg får alligevel ikke sovet, så du behøver ikke at smutte, for min skyld" Lød det venligt fra ham. Selvfølgelig, hvis hun havde noget andet hun skulle nå, var hun da mere end velkommen til at smutte, men hvis ellers hun ikke var træt af hans selskab, var hun da også velkommen til at blive, for søvn.. Ja det fik han højst sandsynlig ikke før i aften alligevel. "Ja jeg har indtil videre kun mødt venlige personer, må jeg indrømme" Kira var utrolig venlig, og det samme var Cessily her. Så man måtte sige at han kun havde fået et positivt indtryk af skolen indtil videre, men mon ikke han også kom til at møde nogle af de lidt mere..vanskelige.. typer, når han havde været her i lidt længere tid? Han kløede sig lidt i nakken, før han førte hånden hen foran munden for at skjule et gab.

[Cessily Flynn]

Cessily trak lidt på skuldrene, ”cool..jeg ligger lige det her ind” sagde hun og nikkede i retning af sin oppakning, ”så kommer jeg tilbage, okay?” spurgte hun en smule optemistisk med et halvsmil. ”Heldigt!” svarede hun muntert tilbage over skulderen inden hun undertrykte en fnisen over hans gaben, gad vide om hun ikke bare burde smide ham i seng? Cessily trissede en smule ned af gangen hvorefter hun forsvandt ind på en af pige salene.

//Der går lidt tid//

Efter hvad der måtte være lige under ti minutter vendte Cessily tilbage iført et løst jogging sæt i blåt med hvide striber ned af ærmerne og buksebenene. Desuden var hun håbet i et par tætte løbe sko og var ved at tage noget der mindede om cykelhandsker på, dog hang hendes hår stadig løst ”sådan der…” sagde Cessuky som havde hun kun været væk i en kort tid.

[Cedric Antropolitus]

Da hun var gået rakte Cedric armen ud, for at mærke hvornår han stødte på væggen, hvorefter han lænede sig op af den, med armene krydset over sit bryst. I den tid der gik nåede han at tænke på alt mellem himmel og jord. Undervejs vendte hans syn også tilbage og han smilede lidt for sig selv. Da han Cessily så igen kom til syne, smilede han kort og betragtede hende "Du ligner en der er på vej ud på en løbetur?" Lød det venligt fra ham, før de hvide tomme øjne, igen så Cessily i øjnene. Det var ikke direkte ubehageligt, men Cedric syntes dog det var lidt mærkeligt at se hende i øjnene, for at se sit eget spejlbilled i andres øjne var ikke noget man var vant til. Han havde dog som sådan intet imod det, for han vidste at der heller ikke var mange som brød sig om at se ind i hans 'blinde' og tomme øjne.

[Cessily Flynn]

Cessily rystede på hovedet, med et tandfuldt grin, hendes tænder var også af samme skinnende materiale som hende hud ”Nej, nej det er kun en lille kilometer som opvarmning” svarede hun næsten grinende. Dog stoppede hun da Cedric så hende i øjnene, der var altså noget ved de øjne! ”ehm ?” spurgte hun lidt forsigtigt med hovedet lagt lidt på skrå. Hvorefter hun rystede på hovedet ”undskyld” og klappede ham på skulderen og satte kursen mod trappen, hun foretrak klart at løbe inden solen blev for varm, således undgik man at svede mere end højst nødvendigt.

[Cedric Antropolitus]

Cedric så lidt på hende... En lille kilometer.. Ja det var jo ikke specielt meget, men dog stadig mere end hvad de fleste gad at løbe. Nu kendte han godt nok ikke mange på skolen, men han vidste da at de fleste teenagere var alt for dovne til at løbe, men hende her var vidst en undtagelse.

Da hun klappede ham på skulderne og sagde undskyld så han lidt forvirret på hende, og fulgte med hende mod trappen "Hvad undskylder du for?" Lød det bare roligt fra ham. Hun havde jo intet gjort galt, og derfor var der intet at undskylde.

[Cessily Flynn]

Mercury stoppede med et lille ”hop” og så sig tilbage over skulderen, stak Cedric et blink og svarede blot ”Ikke andet end en lille forseelse” sagde hun næsten munter og gav sig så til at smutte ned af trappen, nu var hun sådan ved at være klart rent mentalt, nu skulle der bare ske noget! ”Tager vi turen venstre eller højre om?” spurgte hun så Cedric, uden at tage meget højde for at de fleste mennesker nok ville brokke sig over at de stod her på trappen og sludre som var det middag.

((Har du noget du vil gøre på løbe turen? Det er bare en tur rundt om skole området, på omtrent 1.2 km så det tager hvad…10 til 15 min))