Fjols!

[Cessily Flynn]

Cessily stoid og trippede ved bus stoppet hvorfor var hun overhovedet taget herind!? Hun havde set hvordan buschaføren havde kigget underligt efter hende, bare fordi hun havde sin store frakke på, og handkserne, samt halstør klædet. Cessily gjorde hvad hun kunne for ikke at vise sin ”hud” frem når hun gik offentlig så hun havde trukket kraven op over ørerne og trukket kasketten godt ned. Nu stod hun så og ventede på at den næste bus kom så hun kunne tage tilbage, det havde været en fejl at tage ind til byen hun var ikke klar endnu, hvis hun da nogen sinde blev det. Et suk undslap hendes sølv læber da hun satte sig ned for at vente, med sin højre hånd fraværende pillende ved den røde hårpisk der hang ned af ryggen på hende, hvorfor var det her sted ikke som hun havde drømt om? Havde hun sat forventinger for højt, det havde hun nok men Cessily var villig til at gøre temelig meget for at blive normal. Så nu sad hun bare og ventede her en time før frokost på en let blæsende men ganske fin tirsdag.

[April LaRoux]

April sad på an papkasse, lige vedsiden af busstoppestedet, med sin store strikhue placeret mellem sine knæ. Det var ikke ret meget mantjænte som "uskyldig lille pige", hvilket var tydeligt at se på den lille samling mønter folk havde kastet i hatten.
Hun sukkede opgivende, skovlede pengene sammen, og placerede huen over sine ildrøde og efterhånden meget beskidte lokker. Det var nu 4 uger siden hun havde forladt skolen, og ideen om at vende tilbage blev fjernere og fjernere, men hendes sind forblev optimistisk. Da bussen stoppede, smad hun igen hatten foran sig, og så forhåbningsfuldt op på den folk der stod af, alle gengælte hendes smil med et blik fuldt med væmmelse og medlidenhed, men ikke en cent fald af.

[Cessily Flynn]

Cessily rystede svagt på hovedet der var ikke noget at gøre, hverken for hende eller nogen andre, se bare hende rødtoppen. Hun virkede helt normal men alligevel gjorde folk deres bedste for at sikre sig at hun ikke rørte dem eller på anden måde kom dem nær det var som om alle frygtede dem der ikke bare var fint tilpasset samfundet. Efter at have set på den anden i et kort stykke tid, tog Cessily et stort skridt ”Du kommer ingen vejene sådan der” mumlede hun fra bag sin højre krave og inde under sin kasket. Og hun havde ret Cessily kunne ikke huske en gang at hun eller hendes forældre havde givet noget til de bumser der hang ud nede foran supermarked, normalt sagde de det faktisk til en bestyrer så denne kom og fjernede de skæve eksistenser fra fortovet. Et kønt syn skæve eksistenser… som mig selv… ”Folk er ligeglade de frygter dem der er anderledes de er bange for at det kommer til at smitte dem…” forsatte hun og kom til at lyde markant mere trist end hun havde ment.

[April LaRoux]

"Yeah, well.. Jeg kan jo prøve at få et arbejde," svarede hun tørt, uden at kaste så meget som et blik på Cessily, "Men de ville nok ikke hyre en der drikker af floden og finder mad i skraldespande?"
Hun lo tørt af sin egen sarkasme, og gav op.
"Gamle krager!" råbte hun efter en lille guppe pensionister det var begyndt at hviske efter at have passeret hende.
Det var bare ikke hendes dag. Hun var vågnet alt for tidligt, fordi en baggårskat havde fundet hendes ryg værdig som et kradsebræt, så havde hun tomlet fra den ene side af byen, til den anden, for at opdage at idioten bag rettet var utroligt pervers, og ikke havde kørekort, og nu det her .. Gamle mennesker?

[Cessily Flynn]

Cessily trak hovedet bagud i en lidt overrasket bevægelse hun havde ikke ligefrem regent med at få et aggressivt svar igen, hun prøvede jo bare at fortælle tøsen hun måske var lidt skæv på den. Det var jo ikke fordi hun ville hovere eller noget som helst i den stil, hun ville jo bare sørge for at verden var lidt nemmere for folk der var anderledes, noget der var meget svært at opnå. Cessily tog sig dog lidt sammen, mandede sig lidt op og lænede sig forover på knæene ”Det er nok heller ikke det smarteste at sige, men et efter et bad kunne du sikker få en stilling i K-mart eller sådan noget…” Cessily anede faktisk ikke noget om at søge arbejde det eneste hun havde gjort var at babysitte for naboens søster et par gange. Desuden så havde pigen vel ikke altid været i den tilstand, hun måtte da have haft en normal tilværelse, og hvis hun var løbet hjemme fra var det jo også bare hendes fejl!

[April LaRoux]

April sukkede opgivende og rejste sig op, og gik helt hen til Cessily. Hun så op, og med det evige glimt i øjet sagde hun:
"Hør her, Barbie.. Jeg har ingen intentioner om at arbejde i et eller andet stuck-up supermaked, og rende rundt i grimme tees.. Jeg har selv valgt det her, og jeg er glad for det som det er, tak."
Der var ikke den mindste gnist af vrede eller utilfredshed, hun var bare træt og dagen havde været forfærdenlig. Hn var dog lidt overrasket over at have kaldt denne pige "Barbie", noget hun mest brugte om d irriterende typer der rendte rundt i deres pink miniskørt og alt for gennemsigtige trøjer.
"Sorry," kom det stille fra April, og hun så ned på sine sko.

[Cessily Flynn]

Der kom et skarpt indtag af luft fra Cessily inden hun åbnede munden for at svare ”…” men kunne simpelt hen ikke komme på noget at sige, hun havde aldrig haft behov for at svare igen på den måde, de fleste havde vidst at hun var den bedste så hun havde altid haft tre andre tøser i gruppen der nåede at svare længe inden at Cessily selv kom på noget. Cessily Gloede på den fremmede som var denne dumpet ned fra himlen, hvem fanden troede tøsen lige hun var? Troede hun at dette her var hende busstop!? At bare fordi hun ikke kunne tage sig sammen til at komme videre i livet så var det andres fejl at de prøvede at hjælpe hende. ”Hvis du selv har valgt det så fint” prøvede Cessily, men syntes nu at det virkede en smule hult især efter at tøsen havde prøvet at undskylde. ”Hvorfor?” røg det så næsten bare ud af hende, hvilket resulterede i at der straks røg en behandsket hånd op foran munden på Cessily, det var vist mere end almindeligt upassende.

[April LaRoux]

April trak på skuldrene.
"Det er jo et godt spørgsmål," mumlede hun og kløede sin næseryk. Det var sjældent hun undskylte, og forstod det ikke helt selv. Var hun ved at blive høflig? April kastede et hurtigt blik på den indpakkede skikkelse.
"Hvad laver du herude, når du ikke føler dig fri nok til at klæde dig som du vil?" sprugte hun nysgærrigt. For April var det tydeligt at denne pige var mutant, hun havde levet med samfundets outcasts i over et år for et godt sykke tid siden, og mange af dem havde været ligeså indpakkede, da de mødte op i parkeringshuset første gang. der plejede dog ikke at gå ret længe, før folk begyndte at løsne op og tillade sig selv at være sig selv.

[Cessily Flynn]

Cessily trak lidt på smilebåndet inde i dybet, hun var nok ligeså forsviret som Cessily havde været den første uge på værelset. Men der gik dog et sæt igennem hende da den rød hårede gik lige ind til benet. ”Jeg…” hun havde ikke lige regnet med at denne fremmede, bare vendte det hele om på den, måde kunne hun ikke bare vende tilbage til sin rende sten og lade Cessily være? Nok ikke, suk. ”Jeg, det var en fejl!” sagde Cessily og lød her næsten bange ”Desuden er jeg fri nok til at klæde mig som jeg vil, jeg valgte det selv.” prøvede hun af med, et eller andet sted huskede hun noget med at bruge folks egne ord i mod dem var meget effektivt. ”Men det er også lige meget jeg tager bussen tilbage til skolen her om ti minutter, jeg skulle aldrig være taget af sted i første omgang…” Jøsses hvad var det lige hun have gang i? der gik vel ikke meget mere end et minut før hun gav denne fremmede hele sin livshistorie.

[April LaRoux]

April hævede et øjenbryn.
"Træk vejret, tøs" sagde hun med et smil "Jeg er altså ikke så dum som jeg ser ud til at være. Desuden var det kun et spørgsmål, ikke verdens undergang?"Hun havde mest af alt lyst til at slå pigen, for at få hende ti lat slappe af, men hvor mange værdsatte et slag, og så af en hjemløs?
Istedet foldede hun armene over brystet, og så op på denne fremmede, hun var mindst 10 cm. højere end April selv, og mere kunne hun ikke se. Istedet rette hun blikket mod sin rygsæk, hat og papkasse, det var ikke meget, men det var hjem. Roligt sjokkede hun hen til sine egendele, spændte tasken over skulderen og hatten på hovedet.
"Du skal op til skolen, ikke?" spurgte hun

[Cessily Flynn]

En hoved rysten var alt hvad pigen fik som svar lige med det samme, ikke jordens undergang, gu var det jordens undergang, hele hendes virkligheds opfattelse var blevet flået fra hinanden iløbet af en uge! Hun var ikke løængere normalk der var ingen der ville kendes ved hende. ”Måske er det ikke jordens undergang, men det er fandme slemt” svarede Cessily lidt modløst og trak kasketten af hovedet. For at betragte sin modpart med sine skinneden øjne, hendes sølvblanke læber gjorde et forsøg på at forme et smil, men det var mere modløst og påtvunbget end det var opmuntrende. ”Men jo jeg er på vej op til skolen… og du hvad har du tænkt dig at gøre? Blive ved indtil en eller anden Pimp finder dig?” spurgte Cessily imens hendes lille kønne hoved kørte på højtryk for at finde en bedre løsning der måtte være en bedre udvej.

[April LaRoux]

"Vi har alle været igennem det," lød det spidst fra den lille rødtop.
Hun tænkte lidt over Cessilys ord; havde denne pige netop tænkt at April ville ty til prostituering? Overrasket rystede hun vildt på hovedet.
"Non, non, non - Det er slet ikke min vej at gå, lille ven," svarede hun optimistisk "jeg leder efter min gamle "bande" og min bror,"Sandt nok, med de nyheder om den der underlige mutantgruppe der var i omløb, var det nok bedst at finde Aaron - hun måtte vide om han var en af dem. Oprindeligt havde hun faktisk tænkt sig at tage tilbage til skolen, bare for at sige hej - men nu var hun i tvivl om det var det hun ønskede.

[Cessily Flynn]

Cessily vrængede på sin skinnende næse i en grimasse til den rødhårede ”Alle været igennem det? Jeg tror altså ikke det her er en periode ligesom bumser, jeg er døds angst for at jeg kom til at tilbringe resten af mine dage som en skinnede metalfigur der for evigt vil være udstødt.” beklagede Cessily atter sin nød. Da tøsen fremsatte sin plan rystede Cessily bare på hovedet. ”Og hvis du aldrig finder dem hvad så? Tilbage til at sidde ved busstoppene og håbe på at folk ser i nåde til dig? Og hvis du finder dem er i så ikke bare flere om at dele elendigheden?” Cessily, bed sig selv hårdt i læben ”Undskyld det var ikke sådan ment” Cessily rystede på hovedet og prøvede så igen ”Jeg tænkte bare at vi måske kunne finde dig en plads oppe på skolen, ellers er jeg sikker på de kan bruge et hånd i køknet” forsøgte Cessily så, måske det var bare en smule bedre end at være en seven-elven zombie.

[April LaRoux]

April så helt forkert ud i ansigtet. Hun havde ikke lige regnet med den tone.
"Nah.. Har prøvet, ikke noget for mig," sagde hun med et smil "Og når du taler om elendighed.. Jeg finder ikke det her elendigt - der er ingen sure lærere, ingen irriterrende klassekammerater og det er altid let at komme til penge og sådan noget."
April mente hvert et ord af hvad hun sagde. Når man først var blevet vandt til dumpster diving, var det ike så ækelt som nogen lod til at syntes. Når det kom til penge, folk var altid så uforsigtige, og April var jo en trænet lommetyv. Ak jo, livet var ikke så slemt, som det kunne se ud til at være.

[Cessily Flynn]

Cessily, kunne ikke lade være med at smile en lille smule der var noget over hende rødtoppen, hun havde en energi selv om hun sad i en lorte situation, en evne man måtte beundre evnen til at blive ved lige meget hvor sort det ser ud. Cessily rejste sig fra bænken og så ned af gaden, jo der kom bussen så sandelig skrumlende. ”ehm… min bus kommer nu, hvis der er noget så bare spørg efter mig oppe på skolen, jeg er Cessily…” præsenterede hun så lidt tøvende og tog sin kasket på igen for derefter at trække kraven op om ørene og rette på halstørklædet. ”Måske vi ses igen?” sagde Mecury så inden hun stillede sig hen ved siden af skiltet således at hvem der nu end kørte bussen vidste at der her var en person der ønskede at træde med ombord.