Unkown(I)

[Zola Dillane]

Døren til træningssalen gik op og en skikkelse bevægede sig ind, han var iført en hvid kåbe som dækkede hele hans krop og hans arme, der var nogle rode kors på hans hvide kåbe. Hans lyse hår strittede til alle sider som altid og hang lidt ned over panden. Han så ned på jorden og trippede lidt med sine fødder, det var første gang han skulle træne igen. Hans blik vandrede rundt i træningssalen han havde aldrig brugt hologram til det, han trænede på den gamledags måde, men det her skulle være en god måde at træne på. Senji så roligt sig omkring og så sig lettere forvirret rundt.

[Rektor (Angel)]

Kate trådte ned af gangen, ind af døren og endte midt ude på en båd.
Hun kiggede først uforstående rundt, men gættede sig så til at der nok allerede måtte være en herinde. Hun havde nemlig slet ikke nået at indstille nogen systemer på noget i nu og alligevel havde hun allerede været i en fjern og ukendt verden, end den hun kendte på skolen.
Hun smilte roligt frem for sig, lod blikket vandre lidt rundt på de forskellige folk og måtte deraf nå frem til at det måtte være et krydstogt. Der var en svømmepøl nogle meter fra hende, hun lod et koldt vurderende blik vandre imod den ulækre vandede masse. Hun frygtede ikke vand, men hendes ilddrage gener forbød hende ligefrem at elske det.
Hun lod blikket vandre videre rundt på folk, der var kvinder i badetøj og mænd i badebukser rundt langs poolens kant. Hun hævede brynene, smilte muntert og lod så blikket vandre videre rundt.
Til sidst lagde hun mærke til en fyr der skilte sig godt og grundigt ud fra hvad de andres udseende var. Han var klædt i en lang hvid kappe, som besad nogle kors og så virkede han generelt bare malplaceret.
Hun smilte venligt til ham og afventede så hans og andres reaktioner..

[Zola Dillane]

Senji så hvordan rummet ændrede sig og pludselig stod han i et krydstogtskib, det hele var blevet anderledes fra før. Nu var der andre menneske som var iført badetøj og hoppede rundt i bandet, han forstod aldrig den pointe i at gå i svømmepøl, man skulle kun gå i vandet hvis man skulle bade hvilket ingen folk skulle vel nu de gjorde det for underholdningens skyld. Senji så sig roligt omkring og undrede sig over hvorfor det ændrede sig til sådan noget. Hans utrolig afslappet blik vandrede rundt og stoppede på Kate som smilte til ham, hans blik virkede dog tomt og han så blot på hende uden at smile, det havde aldrig været nogen af hans stærke sider at virke imødekommende. Det var han heller ikke blevet bedre til.

[Rektor (Angel)]

Hun smilte roligt frem for sig, begyndte så at gå om poolen og om imod ham. Folk sprang i vandet, plaskede rundt og grinte i vildens sky. Hun kunne ikke helt se pointen i at ville vade rundt i den våde masse for sjovs skyl. Det var da virkelig kun når man skulle i bad at man gjorde sådan noget frivilligt og selv der grinedes der ikke.
Hun lod et undrende blik vandre rundt imod nogle af de grinende ansigter, men hendes interesse blev hurtigt jagtet hen imod ham igen. Hun kom hen til ham, smilte venligt og spurgte så med fornyet interesse "det er dig der startede programmet, ik?" hun kiggede nysgerrigt på ham, men pludselig kom en stor vandstråle lige imod hende og hun sprang automatisk væk af ren refleks. Hun havde reageret af ren refleks, så derved havde det været dragen i hende der havde sprunget væk fra vandet. Hun kiggede halvt forbavset frem for sig, for hun havde knap nok opfattet vandet, da hun så et halvt sekund derefter, havde stået ti meter derfra. Hun smilte dog derefter roligt og gik hen til Senji igen for ar få hans svar..

[Zola Dillane]

"Nej.. Jeg er ikke bekendt med denne slags teknologi.." sagde han meget afslappet og så på hende, hans blik vandrede lidt frem og tilbage ligesom han var urolig for noget, men i bund og gund var det fordi det var første gang han var på et krydstogtskib. Senji vendte sig roligt ud mod horisonten og lod så en rolig stemme komme frem.
"Du er rektoren ikke?"
Senjis stemme indikerede ikke at han var viderlige interesseret i hende, han var her kun fordi hans klan ønskede det. En masse mennesker begyndte at grine og smilte til hinanden da der var en som var gledet ved vandkanten og faldet i vandet, heldigvis var der ikke sket ham noget. Senji så roligt på dem og igen over på Kate.

[Rektor (Angel)]

Kate kiggede roligt på ham, hævede spørgende det ene bryn og konstaterede så svarende "jo det er mig, du er..." hendes rødbrune øjne blev pludselig orange for en kort tid, hvorefter de så blev normale igen og hun svarede "Senji!" hun kiggede ikke spørgende på ham, for hun vidste at hun havde ret.
Hun smilte roligt og kiggede så undrende på fyren der faldt i vandet, hvorfor grinede de altid når sådan noget skete? Han kunne jo være kommet til skade, eller måske kunne han slet ikke lide vand, som hende?
Hun kiggede nysgerrigt på fyren da han grinende kom op af vandet igen, vendte så igen blikket imod Senji og konstaterede undrende "okay, underligt. Hvordan så er så ud, da du kom ind?" hun lagde nysgerrigt hovedet lidt til den ene side og afventede så hans svar med stor nysgerrighed. Med dragen i sig, var hun nysgerrigt anlagt. Hun ville gerne vide alt og opleve alt. Det lå i hendes natur..

[Zola Dillane]

Han så sig rundt og konstaterede at det ihvertefald ikke så sådan ud, han brød sig ikke om denne stemning som disse mennesker havde lige nu.
"Bare ikke sådan.." sagde han konstateret og så roligt på et af menneskene med nogle tomme øjne, hans blik hans atitude ja hele hans aura var tomt anlagt. Uniq var han men ikke på de menneskelig kvaliteter, han var derimod mere en enspænder end noget andet, ingen former for hjælp skulle han have specielt ikke af andre mennesker.
"Hvordan kommer jeg til at træne.." spurgte han meget roligt og kontant, uden at ville vide andet.

[Rektor (Angel)]

Kate hævede nu det andet bryn, ham her var da vidst en hård nød at knække. Hun smilte roligt frem for sig, hvorefter hendes øjne så igen blev orange og hun konstaterede koncentreret "de kommer nu!" hendes øjne blev nu normale igen. hun havde trykket lidt på nogle af knapperne til rummet her og havde installeret rummet til at det skulle angrib dem og rigtigt nok, nu vendte alle folkene deres opmærksomhed imod dem og de så ikke glade ud.
Kate smilte roligt frem for sig, kiggede nysgerrigt på ham og afventede hans reaktioner. hun ville sagtens kunne klare dem, men hvordan ville han reagere over for alle de mennesker som pludselig havde sat sig sure på dem?
Kate smilte blot roligt frem for sig, der skulle meget til for at rive hende ud af hendes sindsro og at folk angreb hende, var ikke en af dem..

[Zola Dillane]

Senjis blik blev fuldkommen anderledes og han så endnu farligere end. Hans blik hvilede tungt på dem hver især og lod blikket flakke lidt rundt omkring.
Nu ventede han blot på deres angreb, han strakte sin ene arm ud mod havet hvorefter en søjle af sand kom op fra jorden og fløj hen og landte foran Senjis fødder og snurrede rundt omkring ham. Han så roligt på menneskerne og ventede roligt på de gjorde noget, hans blik var ekstremt roligt og han vidste at hvis de angreb ville hans sand dække for hans krop, så der ikke skete ham noget.

[Rektor (Angel)]

((du må altså også gerne kontrollere angriberne.. XD))

Kate smilte roligt frem for sig, var ikke bange eller bekymret. For den eneste grund til at hun skulle blive bekymret her, var hvis Senji ikke ville kunne forsvare sig selv og derved ville blive såret. Men som det tydeligt var at se, kunne han sagtens klare sig selv.
Hun smilte roligt frem for sig, vendte blikekt imod sit holour og trykkede så lidt rundt så hendes udseende markant ændrede sig.
Hendes blodrøde hår og skæld lyste næste op. De orange øjne iagttagede roligt og den lange takkede hale lå afslappet lidt hen af gulvet. Hendes negle var længere og hårdere end normalt, lige som hendes hjørnetænder. Hun lignede nærmest et eller andet forhistorisk fabeldyr. Hun havde to store flagermus-agtige vinger på ryggen og et koldt smil prydende på sine læber.
Folkene sprang op af vandet, rejste sig fra badestolene og kom løbende fra krokketbanerne. De smilte iskoldt og nærmest muntert frem for sig. De begyndte alle at vandre hen mod dem, hvorefter nogle af dem så satte i løb og farede lige imod Kate og Senji..

[Zola Dillane]

Senji var iskold og sandet begyndt at affyrer mod menneskerne hvorefter de fløj væk. Han løftede hånden hvorefter mere sand kom op fra havets mund og svømmede ind over en bølge af skibet og rev alle med sig ned.
Senji stod fuldkommen stille og lukkede hånden hvorefter sandet samlede sig omkring ham, hans blik var fuldkommen tomt og viste ingen følelser. Han så roligt på Rektoren som han ventede på gjorde noget hardcore.

[Rektor (Angel)]

Kate ville normalt slet ikke have reageret så voldeligt eller bare syntes om det. Men de stod i en opdigtet verden med ikke eksisterende mennesker. De ville ikke føle smerte eller sorg, hvis deres elskede døde eller blev tortureret.
Så hun lod dragen i sig overtage, hendes øjne lyste svagt op i det orange skær og et iskoldt smil prydede hendes læber. Hun kiggede koldt ned imod ham og vendte så derefter hurtigt blikekt imod menneske, som så fløj i alle retninger. De fløj ud imod vandet, fløj ind i hinanden og klaskede op imod førerhusets vinduer. Blod sprøjtede afsted, folk blev kappet midt over og andre steder lå der døde med tomme blikke og intetsigende sind. Poolen var nu blodrød, lig lå og svømmede rundt deri og selv indvolde lod til at have fundet sin vej ud af kroppe.
Hun smilte nærmest muntert frem for sig, det livløse blik flakkede tomt rundt på de døde kroppe og intet sagde hun.
Så tog hun pludselig et skidt frem af, trak luft til sig og lod så et flammehav af ild rase lige frem af og rundt på alle de kvæstede mennesker. Der hørtes høje skrig og nogle prøvede endda at søge tilflugt ud over rælingen.
Kate smilte blot koldt frem for sig med sine tome øjne, vendte blikket om imod Senji og konstaterede så med ord der næsten dryppede fra hendes tunge af som syre "det var da sjovt!" hun havde kun lige sagt ordene, hvorefter hun forvirret blinkede med øjnene og kiggede forskrækket på alle de døde mennesker, hørte smertens skrig og så al den forfærdelige ild der vidnede om en massakre af død og ødelæggende.
Hun sendte straks sin hånd hen i den ene side, hvorefter omgivelserne straks ændrede sig og de stod nu på en halvø. Den var temmelig stor og besad flere tømmer skov og sikkert også et vandfald i midten af det hele. De stod ude ved kanten, kunne høre vandet bølge ind over bredden og Kate begyndte straks at vandre ind imellem alle træerne, uden at sige så meget som ét ord..