Besiddelse af kræfter. [Hold 4]

[Rektor (Angel)]

Kate trådte ind i rummet, det forandrede sig straks til en kæmpe bane med forskellige udfordringer. Hun ventede på at alle skulle dukke op og forklarede så til dem alle, at de skulle udføre hver udfordring, som skiltene rundt ved dem fortalte.
Derefter bredte hun sine store vinger ud og fløj op, så hun kunne se hele banen. Hun ville ikke hjælpe dem, men ville alligevel være der, hvis det skulle gå galt.
Hun kiggede roligt på dem, nikkede kort og råbte så med en klar og rolig stemme ”i starter bare når i er klar!” hun smilte roligt frem for sig.
Hun var i dette øjeblik i sit drageudseende, hendes store prægtige vinger baskede og holdte hende op ved lethed. Den store piggede hale hang lige ned og hjalp hende med at styre. Hele hendes krop var dækket ind i en blodrød skæld, hendes hjørnetænder og negle var lange og skarpe og hendes øjne var næsten lysende og orange.
Hun holdte øje med dem på afstand, men ville lynhurtigt være der, hvis de skulle få brug for det..


Første udfordring:
Et kæmpe hul som virker bundløs, men som selvfølgelig ikke er det, er placeret i starten. Hvis man falder ned i det, vil man automatisk blive teleporteret op til kanten igen, når man når til hvor der bliver mørkt og koldt. Men selvfølgelig på startsiden, så det er ikke en løsning bare at springe i og så ende over på den anden side på den måde.

Anden udfordring:
En tyk stor tåge som er umuligt at se igennem baner din vej her, den er godt 20 meter i både bredte og længde. Kom igennem, men hold jer samlet for underlige lyde hersker her i denne verden af blindhed.

Tredje udfordring:
En labyrint, hvor man ikke kan kommer op over hækkene og kun sjældent igennem. For hækkene er meget tykke og lavet af noget uforklarligt stof, kun meget stærk evner kan få dig igennem hækkene og aldrig mere end 2 hække. For det tager voldsomt på dine kræfter.

Fjerde udfordring:
En sø, flere meter dyb og der er ca. en km over til den anden bred. Store skildpadder lever i denne sø og de kan finde på at hive dig ned i dybet, så hold sammen i gruppen her. Men skildpadderne er venligt sindede og vil kun lege, så skad dem ikke unødigt.

Femte og sidste udfordring:
10 mænd står ved slutningen og venter på jer, de skal nedkæmpes og klares. I skal forsvare jer imod dem, men ikke dræbe dem. Selv onde væsner har en sjæl et sted og hvis du dræber dem, viser det bare at du ikke er meget bedre end dem. Så vis dig som en der er bedre og mere fornuftig og forsvar dig blot.

Hold 4:

• Sammy A. Reich
  
• Kyrie Eleison
  
• Mirage Nerrissa Carlson
  
  ((I bestemmer selv rækkefølgen, men når først alle har fået skrevet, så forsøg lige at holde køen. XD))
  

[Kyrie Eleison]

Kyrie så lidt rundt i rummet. Det var nu meget praktisk med sådan et træningsrum, der skiftede alt efter hvad man skulle bruge. Han så på de to han skulle træne med.. Sammy var rimelig ny, og han havde snakket lidt med hende på balkonen. Dominic kendte han rimelig godt.. De var ikke perlevenner, men hadede ikke hinanden. Han læste hurtigt første udfordring, løsnede proppen i den kalabas han bar på ryggen og kort efter strømmede der sand ud af den. Derefter trådte han op på sandet, hvorefter det bare ham op i luften, hen over hullet og sikkert over på den anden side, hvorefter sandet røg i hans kalabas igen... Han vidste egentlig ikke om de skulle samarbejde igennem opgaverne, eller om det var et væddeløb, med hvem der kom først. Han skulle til at gå igang med udfordring 2, da han læste at man skulle holde sig samlet.. Så det var altså en form for samarbejdsøvelse oveni? Han vendte igen front mod første udfordring, for at se om de andre klarede det.

[Mirage Nerrissa Carlson]

(( Dominic blir erstattet af en ny, og her kommer... MIRAGE!! X3 ))

Mirage så lidt på de 2 andre som var i rummet. Tavs. Hun var ikke helt sikker på hvad de skulle, ud over at forsøge at komme igennem forhindringerne på bedst mulig vis. Om det var i fælleskab eller ej anede hun ikke, før hun opdagede at drengen, som kom over første forhindring med sand, fik øje på noget, og hun fulgte hans blik til et skilt som gjorde opmærksom på at de skulle holde sig samlede. Mirage nikkede lidt, bakkede helt hen til væggen, forvandlede sig til en halv kat, gik ned på alle 4, og spurtede mod hullet. Hun satte af fra kanten, fløj over hullet, strakte sig ud på midten, og landede på den anden side hvor at hun var tæt på at falde i, men hun gjorde det ikke. Hun så tilbage mod den sidste pige som var en del af deres hold. Gad vide om hun kunne komme over? Ellers kunne hun måske få drengen til at hjælpe sig over med sandet.

[Sammy Reich]

Sammy kiggede lidt over på de to andre, da de valgte bare at handle selv. Når ja, så meget for lige at give en introduktion til lortet! Men de skulle vist bare over på den anden side. Ingen problem! Over på den side de andre stod på, opstod der ud af ingenting en portal. Et spelj der viste Sammy, og den side hun stod på. På Sammys side kom en tilsvarede portal, der viste dem og deres side. Uden det storer omsvøb tog hun et godt tag i sin stok og gik igennem portalen der lukkede sig straks efter hun var kommet igennem. "Så meget for sammenarbejde. I ved det ville have været meget nemmere hvis vi bare all sammen havde brugt portalen? Nevermind.. Hva' fanden går det her enlig ud på?" sprugte hun og trak lidt op i sine hængerøvs bukser. Igen var hun i dem, skater sko og hættetrøje, og som altid med den fordømte stok i hånden.

[Kyrie Eleison]

Da Kyrie så hvordan de andre kom over nikkede han roligt. Så den ene kunne altså lave noget katte forvandling og pigen fra balkonen kunne altså skabe portaler til at transportere sig rundt i. Han nikkede kort af Sammy's kommentar... Det ville havde været nemmere, men før man læste anden prøve stod der intet om samarbejde og så kunne det ligeså godt havde været et væddeløb mod hinanden. Han så lidt ind i den tykke tåge "Det ser ud til at vi bare skal gå 20 meter lige ud for at komme igennem den her" Lød det roligt fra ham, imens de grønne øjne først læste skiltet endnu engang "En tyk stor tåge som er umuligt at se igennem baner din vej her, den er godt 20 meter i både bredte og længde. Kom igennem, men hold jer samlet for underlige lyde hersker her i denne verden af blindhed." De grønne øjne gled nu over på de to andre "Det siger jo lidt sig selv?"

[Rektor (Angel)]

Kate hang roligt i luften, hendes store flagermusevinger baskede langsomt, men kunne alligevel holde hende oppe uden problemer.
Hun smilte roligt frem for sig, nikkede anerkendende og kiggede så nysgerrigt på dem. De vidste tydeligt hvordan de klarede sig alene, men kunne de også samarbejde når det virkelig gjaldt?
Hun dalene ned med rolige vingeslag, landede bag dem alle og spurgte så med nysgerrig stemme "nå, hvad har i så tænkt jer her? I kan tilsyneladende allerede arbejde alene, så hvad med, at i nu skal til at lære noget?" hun hævede det ene bryn op i en spørgende gestus og afventede så deres svar med åbenlyst stor spænding..

[Mirage Nerrissa Carlson]

"Vi skal vel...holde os vågne og samlede." Mirage trak lidt på skuldrene. Det gav lidt sig selv at de vel nu var nød til at arbejde sammen...Eller i hvertfald blive sammen som en gruppe.
Hun vidste bare ikke HVORDAN de skulle holde sig sammen, for måske ville de bare umiddelbart kunne se hinanden inde i den tykke tåge. Og hvad hvis der var huller, mure og den slags inde i tågen? Noget måtte der være, for havde det bare været tåge, ville de jo bare kunne vade lige igennem uden nogle problemer. Hun knyttede hånden lidt... Mirage brød sig ikke om ikke at vide hvad der kunne vente hende. Hun så på de 2 andre. Ville høre om de havde nogle mere konkrete forslag.

[Sammy Reich]

Sammy kiggede op på den tilsyneladende bevingede lære. Okay, hvad blev det næste, flyvende koste! Hun sukkede irriteret og den anden piges evne til at bekræfte det åbenlyse. "Ja, det er ligesom det der står smarte" kommenterede hun og så på Kyrie "Der var 20 meter præcist, right?". Det var ikke så meget et spørgsmål som en konstatering og foran dem stod der med et et fladt 'vindu' hvor man kunne se indersiden af den mælkehvide tåge "Amen for helvede da!" bandede hun og den forsvandt, kun for et øjeblik efter at dukke op igen, denne gang med udsyn til en stor hæk. "Argh, sådan" sagde hun tilfreds. "Sammenarbejde er sku ikke andet end et spørgsmål om at udnytte hinanden evner... Efter jer" sagde hun med et skævt smil og lavede et nik mod portalen.

[Kyrie Eleison]

Kyrie lyttede roligt til alt hvad der blev sagt. Han syntes ikke dragen deroppe.. Kate.. Sagde noget særligt brugbart, og Mirage sagde heller ikke noget specielt. Holde os vågne.. Klart.. Samlede.. Well det sagde skiltet jo, så det var også temmelig åbenlyst. Da Sammy så åbnede munden, forventede han lidt at høre mere ubrugeligt mundlort, som kun var med til bekræfte det åbenlyse eller noget lignende, men ret overraskende alligevel, formulerede hun, hans tanker bedre, end han selv kunne havde gjort det. Samarbejde handlede om at udnytte hinandens evner... "Jeg kunne ikke selv havde sagt det bedre" Lød det mumlende fra ham, som et kompliment til Sammy, før han trådte igennem portalen og endte foran en hæk, hvor der også var et skilt med tredje udfordring. "En labyrint" Mumlede han lidt for sig selv, imens han betragtede indgangen til labyrinten.

[Mirage Nerrissa Carlson]

Mirage fulgte irritabelt efter. Hendes hale daskede fra side til side. Hun så fra den ene til den anden af de 2 andre. "Flot...en labyrint." Mumlede hun. Hendes gule katteøjne så på labyrinten, og hun spidsede sine katteører lidt. "Kom." Hun begyndte roligt at gå ind i labyrinten. Den var sikkert stor og indviklet, og så alligevel, handlede det jo ikke om andet end at finde udgangen. Hun kunne ikke umiddelbart komme over hækkene eller igennem dem, så de måtte vel roligt bevæge sig igennem labyrinten af dens smalle veje.
Mirage snusede ud i luften og holdt ørerne spidsede. De drejede sig lidt i forskellige retninger, for så at opfange en lyd af noget plaskende, og hun kunne også dufte vand. "Denne vej.."
Hun fortsatte frem. Ventede at de andre skulle følge hendes eksempel.

[Sammy Reich]

Sammy smilede skævt for sig selv mens de andre gik igennem og sendte læren blikket inden hun selv forsvndt igennem. Da hun var sikkert ude på den anden side lukkede portalen lige efter hende. Hun så lidt på labyrinten. "Hvor klassisk..." mumlede hun. Hallo, enhver der havde set en film, eller gået i skole viste sku da hvordan man kom igennem en labyrint. Hun så lidt efter katten da den forsvandt ind i labyrinten. Ja, enhver undtagen hende! "For helvede da også..." mumlede hun og fuldte efter "C'mon Kyrie. Hun bliver bare væk.." sagde hun irriteret og humpede efter katten. Efter lidt tid stoppede hun op "Hey missekat, prøv lige og klap hesten." råbte hun efter hende og vente sig mod Kyrie "Det der sandtrick du lavede... Kan du bruge det til at løfte mig op over hækkene, så jeg kan se udgangen?" sprugte hun roligt. Det her vaderi tog for lang tid, og hendes protese var begyndt at gøre seriøst nas!

[Kyrie Eleison]

Han så lidt på Mirage da hun begyndte at gå. Ja katte havde vel en god stedsans? Men selvom hun vidste hvor udgangen var, ville der utvivlsomt være nogle overraskelser så man gik forkert. Den sikkerste metode måtte være at placere end hånd på den ene side af væggen og bare følge den rundt så.. Selvfølgelig tog det også tid, så det var et spørgsmål om tålmodighed. Da Sammy tog til ord, og spurgte om hun kunne blive løftet op, smilede han lidt "Hvis du kan se udgangen, kan du vel også lave en portal derhen?" Lød det roligt fra ham. Altså skulle han bare løfte hende højt nok op og vupti... Så var der en portal mere? Det var i hvert fald hvad Kyrie forventede. Nu udnyttede de ikke bare hinandens evner, de kombinerede dem også.. "Sure" Lød det bekræftende fra ham, og en lille platform blev formet af sand, og hejst roligt Sammy op over hækkene.

[Rektor (Angel)]

Kate havde stået ved dem inden du trådte ind i portalen til den anden side af tågen. Men nu var hun igen fløjet op så hun kunne se dem komme videre til næste udfordring.
Denne undervisning var egentligt ikke så meget en udfordring., nok nærmere en test. Hun ville se hvor gode eleverne var på denne skole og tilsyneladende var den ikke den helt store udfordring for nogle af dem.
Men på den anden side, de lærte jo ikke ret meget ved at bruge de samme metoder hele tiden. Så måske var de ikke så udspekulerede allligevel.
Hun sukkede kort og havde jo egentligt forsøgt at guide dem i den rigtige retning. Men de gad ikke lytte, så nu måtte de sejle i deres egen sø. De ville aldrig blive bedre med den indstilling!

[Mirage Nerrissa Carlson]

Mirage stoppede op og så på de 2 andre. Rullede kort med øjnene. Hvad var der GALT med de andre 2? Denne 3 udfordring kunne umuligt være så enkel at de bare kunne blive ved med at bruge de samme tricks igen og igen? nå... Mirage ville vente og se hvad de andre 2 fandt ud af...selvom at HUN ikke kunne tro på at det var så enkelt, om hun så overhovedet havde lyst til at tro på det, og...gad vide hvorfor at hende den anden pige virkede så sur?

[Sammy Reich]

Sammy vaklede en smule på sandet til at starte med, men genvandt med lidt besvær sin balance. Ja, der var sikkert en milliard måder at komme igennem labyrinten på, men nu var det her altså den nemmeste. Der var intet i vejen med at få en god ide, også udbygge den, videre udvikle den og derefter bruge den i praksis på forskellig vis. De kombinerede enda deres evner, noget man nok ikke direkte kunne forvente af folk der knap kendte hinanden, og en så ny som Sammy. "Jeg kan se udgangen!" råbte hun tilbage ned til de andre. Hun lavede en portal ved udgangen af labyrinten, og den anden ende nede på jorden ved de andre "Få mig så ned herfra, inden lortet lukker igen!" sagde hun hurtigt efter. Hun havde prøvet en gang før hvor portalen lukkede mens hun var på vej igennem, og det havde kostet hende et ben.