Besiddelse af kræfter. [Hold 3]

[Rektor (Angel)]

Kate trådte ind i rummet, det forandrede sig straks til en kæmpe bane med forskellige udfordringer. Hun ventede på at alle skulle dukke op og forklarede så til dem alle, at de skulle udføre hver udfordring, som skiltene rundt ved dem fortalte.
Derefter bredte hun sine store vinger ud og fløj op, så hun kunne se hele banen. Hun ville ikke hjælpe dem, men ville alligevel være der, hvis det skulle gå galt.
Hun kiggede roligt på dem, nikkede kort og råbte så med en klar og rolig stemme ”i starter bare når i er klar!” hun smilte roligt frem for sig.
Hun var i dette øjeblik i sit drageudseende, hendes store prægtige vinger baskede og holdte hende op ved lethed. Den store piggede hale hang lige ned og hjalp hende med at styre. Hele hendes krop var dækket ind i en blodrød skæld, hendes hjørnetænder og negle var lange og skarpe og hendes øjne var næsten lysende og orange.
Hun holdte øje med dem på afstand, men ville lynhurtigt være der, hvis de skulle få brug for det..


Første udfordring:
Et kæmpe hul som virker bundløs, men som selvfølgelig ikke er det, er placeret i starten. Hvis man falder ned i det, vil man automatisk blive teleporteret op til kanten igen, når man når til hvor der bliver mørkt og koldt. Men selvfølgelig på startsiden, så det er ikke en løsning bare at springe i og så ende over på den anden side på den måde.

Anden udfordring:
En tyk stor tåge som er umuligt at se igennem baner din vej her, den er godt 20 meter i både bredte og længde. Kom igennem, men hold jer samlet for underlige lyde hersker her i denne verden af blindhed.

Tredje udfordring:
En labyrint, hvor man ikke kan kommer op over hækkene og kun sjældent igennem. For hækkene er meget tykke og lavet af noget uforklarligt stof, kun meget stærk evner kan få dig igennem hækkene og aldrig mere end 2 hække. For det tager voldsomt på dine kræfter.

Fjerde udfordring:
En sø, flere meter dyb og der er ca. en km over til den anden bred. Store skildpadder lever i denne sø og de kan finde på at hive dig ned i dybet, så hold sammen i gruppen her. Men skildpadderne er venligt sindede og vil kun lege, så skad dem ikke unødigt.

Femte og sidste udfordring:
10 mænd står ved slutningen og venter på jer, de skal nedkæmpes og klares. I skal forsvare jer imod dem, men ikke dræbe dem. Selv onde væsner har en sjæl et sted og hvis du dræber dem, viser det bare at du ikke er meget bedre end dem. Så vis dig som en der er bedre og mere fornuftig og forsvar dig blot.

Hold 3:

• Nigle Loveless
  
• ZamiaLillium Sentillio Melai
  
• Kira Angel
  
  ((I bestemmer selv rækkefølgen, men når først alle har fået skrevet, så forsøg lige at holde køen. XD))
  

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare havde ventet på denne træning, dog var han overrasket at se Zamia og Kira på hans hold. Det havde han aldrig nogensinde i sit liv gættet, men var Zamia ikke for lille til at kunne lave denne slags træning.
Han så lidt på det store hul og derefter på de to andre.
"Damerne først" sagde han og bakkede lidt bag ud, for at se om det var nok til at kunne hoppe over på den anden side ved hjælp af det.
Han tænkte lidt over om Kira ville kunne forvandle sig til en fugl som kunne tage Zamia eller hun skulle springe med ham. Han troede ikke på at Zamia ville kunne klare det helt selv.

[Kira Angel]

Kira smilte roligt frem for sig, kiggede vurderende imod hulet og måtte erkende at ingen ville kunne springe over med blot menneskelige evner. Der skulle mutant evner, samarbejde og nøje vurderinger til.
Hun smilte så venligt frem for sig og henvendte sig til Zamia "Jeg kan forvandle mig til en føniks og bære jer begge over, de kan jo bære utroligt store byrder!" hun vendte så ansigtet mod Nigle og smilte med anelse blødere. Hun vidste slet ikke hvordan hun længere skulle reagere over for ham. For efter det Zamia havde sagt, var hun fuldstændig forvirret og fortvivlet. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og have heler ikke snakket med nogen af dem i nu. Hverken William eller Nigle..

[ZamiaLillium]

Zamias hjerte havde sprunget et slag over, da hun havde set, at hun var kommet på hold med de to missere. Hun kunne ikke lade være med at smile stort over det, for det ville blive sjovt. Hun kunne godt lide den sorte mis og den hvide var også sød. Hun skævede til Kira. Havde hun fået talt med Nigle om sine følelser? Det virkede ikke rigtigt sådan. Måske ville den her opgave hjælpe lidt på at bryde isen for de to katte. Det ville hun i hvert fald gerne have. *De ville være søde sammen,* tænkte hun med et lille smil. "To små katte sidder i et træ," mumlede hun så lavt, at de andre ikke ville kunne høre det.
Hun havde tænkt det samme, som Kira - altså at hun måske kunne forvandle sig til en eller anden form for fugl, der kunne flyve hende og Nigle over til den anden siden, da hun også havde vurderet, at man ikke ville kunne hoppe over. Hun så på Kira og smilede en smule beslutsomt, hvorefter hun nikkede kort. Det her ville blive nemt. Hun var sikker på, at de tre, med deres evner, sagtens ville kunne klare den her udfordring. Hun havde måske ikke så meget kontrol over sine evner, men hun havde efterhånden lært, hvordan de sådan cirka fungerede.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle kom med en meget utilfreds mine da hun kom med ordet føniks. En enkel hadefuld tanke slog i hans hoved: *William*. Han bed det i sig og måtte acceptere, da det var en bred fugl, men en dum fugl! Hans hænder var knyttet og han kunne se William for sig og kort efter 'hende', hans første kærlighed. Han slog tanken ud af hovedet, det var ikke dette rette øjeblik. Han havde hørt rygter om at rektor havde tanke-læser evner. Nigle nikkede bare kort af Kiras forslag, selvom han ikke var så vild med ideen. Han bed sammen endnu efter forslaget og kom til at bide hul i hans læbe, men indadvendt, så det ikke var til at se. Kun dem med tankelæsning kunne se hvor meget had der var lige nu. Han slugte sit eget blod for de andre ikke skulle opdage det. Han så afventede på de to piger.