What a view!

[Sammy Reich]

Sammy nikkede bare stille med et skævt ironisk smil. Hendes mangel på kontrol havde kostet hende dyrt. Hun ville aldrig komme til at løbe eller springe normalt igen. Det var ikke engang sikkert hun kom til at gå normalt! Stokken ville hun kunne smide efter en måneds tid, men det ændrede ikke på at hendes ene ben var af plastik! ”Yeah, jeg hørte om branden, men viste sku ikke det var en mutant… Men det har sku altid virket lidt for tilfældigt at den lov kom lige efter” sagde hun lidt eftertænksomt ”Men den lov er sku da også rimelig broken… De finder jo kun dem der er tydelig mutanter, og dem der laver mindre naturkatastrofer. Der er massere af mutanter der bare kan trække på skulderne, så staterne kan sku stikken den langt op hvor solen ikke skinner”

[Kyrie Eleison]

"Ja de mutanter der ikke vil registreres kan bare lade være" Lød det smilende fra ham. Selvfølgelig blev det sværere når ens evner ikke kunne kontrolleres. Så blev man opdaget og registreret. Hans eget navn stod blandt andet i de registre, og derfor kunne enhver der ville finde ud af at han var mutant. Han havde selvfølgelig ikke ladet sig indregistrere med vilje, men de højere magter havde opdaget hans evner og vupti, straks stod hans navn i arkiverne. Nu vidste de dog ikke hvor han befandt sig, så det var egentlig ligegodt, især fordi denne skole lå så langt fra hans hjem, at ingen kendte ham, og derfor ikke vidste han var mutant når han bevægede sig rundt i byen. "Jeg har hørt at nogle af de mutanter som bliver fanget til indregistrering for tatoveret et nummer på sig, så man kan identificere dem" Godt at de ikke fik gjort det ved ham, så ville det da være endnu sværere at skjule sine evner

[Sammy Reich]

Sammy nikkede "Har jeg os hørt. Bare ærveligt for dem at der er så mange andre der får tatoveret tal ud over det hele" sagde hun med et skuldertræk. Hun var ikke indregistreret, så vidt hun viste da! De havde taget det for et uheld, at hun var offeret for en gal tyv/morder. Hvis de havde registreret hende, var det uden hendes, eller hendes plejeforældres viden. De havde sku nok reageret hvis det var. "Man skal sku da også være ualmindelig dum for frivilligt at lade sig registrere!" kommenterede hun med et fnys og et af sine små, skæve smil.

[Kyrie Eleison]

"Tjah" Lød det tænksomt fra ham, imens han endnu engang lænede sig lidt frem, så det så ud som om han var ved at falde ned. De fleste folk udenfor var så småt på vej indendøre, efterhånden som solen langsomt begyndte at gå ned "Dem der lader sig registrere, håber vel på at det er en vej til at blive accepteret af samfundet" Lød det smilende fra ham, imens han igen lænede sig tilbage, da der ikke foregik noget spændende. "Men det er jo ikke alle der har et valg, udover dem der bliver fanget af regeringen, er der jo også dem, hvis forældre får dem registreret så snart evnerne viser sig, og inden de når at gøre modstand" Men når man blev registreret fik man et nummer, der gjorde at alle i offentligheden kunne se hvad man var, og så var der da slet ingen chance for at blive accepteret

[Sammy Reich]

Sammy kiggede op i himmelen igen og nikkede kort ”Og det er jo bare too bad..” sagde hun roligt. ”Er man først registreret er man vel bare på skideren. Det er sku nemmest at blive ’accepteret’ hvis de ikke ved det… Ellers bliver man bare udnyttet” konstaterede hun med en kølig tone. Hvis hun nogensinde mødte Tanner igen, så var det HAM der mistede et ben! Det tredje altså. Og Trey… Trey var en medløber. Han havde sikkert ikke haft nosserne til at sige Tanner imod. Men det betød fandme ikke at han slap let! Den nar. Han skulle sku også nok få hvad han havde fortjent.

[Kyrie Eleison]

Kyrie nikkede kort for at give hende ret. Accepten var nemmere at få hvis folk var udvidende om ens evner, og ellers ville han blive hadet eller udnyttet. Han lagde også mærke til hendes toneændring og ganske roligt ytrede han disse ord "Taler du af erfaring?" Selvom han egentlig var lidt nysgerrig, var hans tone så nonchlant at det virkede som om at det ikke bekymrede ham om hun ville snakke om det eller ej. Ja hvis folk kunne tvinge.. udnytte Sammy, så var det jo en pænt god evne. Almindelige grådige mennesker, ville kunne blive rige uden problemer, det var nemmere at stjæle.. Hvis man var rig, var det nemmere at flytte sine penge sikkert, og det samme hvis en fange skulle transporteres fra et fængsel til et andet..

[Sammy Reich]

Sammy sad en tid bare og stirrede op i himmelen uden at svare, inden hun sænkede blikket ned på ham og skabte øjnekontakt. Lige der, kunne man se hvor utroligt intense hendes blik var. De grønne øjne holdt hans fast med en sådan intensitet at de fleste ville være bange for så meget som at blinke "Det kan man godt sige" svarede hun bare og holdt øjnekontakten et øjeblik mere inden hun lændte sig tilbage og brød den. Hvis han ville havde det uddybet måtte han jo spørger. Så kunne hun bestemme sig for om hun ville fortælle ham det. Hun havde enlig ikke rigtigt fortalt det til andre, måske mest fordi hun ikke havde haft chancen. Tanner og Trey havde jo været hendes eneste reele 'venner' gennem de sidste år.

[Kyrie Eleison]

Kyrie lod sig ikke mærke specielt meget af de intense grønne øjne, ja ganske vidst holdt han også øjenkontakten, men det var noget han tit gjorde. Elskede at se andre i øjnene bare for at se dem kigge væk.. Selvfølgelig var det mest fremmede der var bange for at få øjenkontakt fordi de måske følte sig åbne og sårbare så? Da Sammy brød kontakten, smilede han kort og gav sig til at se på udsigten igen, selvom den stadig ikke sagde ham det helt store "Noget du har lyst til at uddybe?" Lød det så fra ham. Det kunne da være interessant at høre om, men selvfølgelig var det op til hende om hun ville fortælle om det. Selv havde han aldrig rigtig fortalt nogen om sin fortid, men det var nok også pågrund af manglende interesse. Ingen gad spørge til hans fortid og således gad han heller ikke sige noget om den, hvilket alt sammen passede ham meget fint.

[Sammy Reich]

Sammy fnøs og smilte skævt "Hva', sig da ikke at det aldrig er sket for dig?" startede hun først i et dårligt forsøg på at undgå spørgsmålet, men så så hvor dumt det var. Det kunne vel være ligemeget om han viste det. Det var vel ligemeget om alle viste det! Buhu det var ugens nyhed, lige indtil nogen hørte noget bedre. God bless Amarica. "Det er sku nok ikke så meget at sige.. havde to 'venner' der fandt ud af hvad jeg var istand til.. De udnyttede det. It's all fun and games till' someone loses a leg" sagde hun med et bittert smil og trak på skulderne som om det ragede hende. Hun kunne være ligeglad, hun ville være ligeglad, men hun var bestemt ikke ligeglad. Hun havde oftere end hun ville indrømme dagdrømme om at sende Tanners ene testikkel til Canada, og den anden til Ungarn!

[Kyrie Eleison]

Kyrie havde ikke i sinde at svare på hendes spørgsmål, og der var heller ingen grund til det, for det var ligeså tydeligt for ham, som for hende at det havde været et.. ret dårligt.. forsøg på at undvige hans spørgsmål. Tjah.. Det var squ ofte at ens 'venner' udnyttede ens evner, eller bare vendte sig imod en... Heldigvis havde han ikke oplevet at hans evner var blevet udnyttet, til gengæld havde hele skolen, hele byen og hele regeringen i England vendt sig mod ham, og det havde kostet hans fars liv, og han havde ikke hørt noget nyt om hans mor, som afleverede ham her... Hun turde ikke kontakte ham, og vice versa, på grund af frygten for deres liv. Han ville nok heller aldrig kunne vende tilbage til England igen, hvor han var eftersøgt... Eftersøgt for mordet på sin klassekammerat, den gang hans evne løb løbsk. Hvad der ville ske med ham? Tjah nok fanget, og måske blive brugt til forsøg? Kyrie endte med at sidde så dybt i sine tanker, tanker der blev fostret efter Sammy's lille fortælling, tanker der optog ham så meget at han helt glemte at kommentere hvad hun havde sagt, og istedet bare sad tavst og så ud på plænen med et fjernt blik

[Sammy Reich]

Sammy sad lidt og forventede enlig en hånlig kommentar, eller noget i den stil. Men der skete ingenting. Hun sad lidt og betraktede ham glo ud i ingenting. Tænkte han over hvad hun havde sagt? Nej. Så lang tid kunne det sku ikke tage at vende de få sætninger i hoved og få mening med galskaben. Han tænkte på noget andet, men hvad fanden det lige var måtte guderne vide. Det irreterede hende enlig lidt. Han havde selv spurgt, og nu sad han bare der som om der ragede ham et vist sted "Hvad tænker du på?" spurgte hun ligefrem og holdt stadig blikket fæstet på ham. Havde han abre tænkt sig at ignorere hende igen, eller ville han faktisk reagere denne gang?

[Kyrie Eleison]

Gad vide om det var det samme ens venner ville gøre her egentlig? Bare udnytte folks evner? For selvom man selv havde evner, var det praktisk at kunne kontrollere flere? Sammy's ord rev ham dog ud af tankestrømmen og det gav nærmest et lille gip i ham, inden han så på hende "Det må du undskylde" Lød det fra ham, da han opdagede at han bare havde været tavs, fanget i sine egne tanker "Jeg tænkte på så meget.. Lidt på det du sagde, lidt på min fortid, fremtid, og lidt på alt andet" Lød det bare fra ham. Han havde allerede nu glemt hvad han helt konkret havde tænkt på, for hans tanker havde faret rundt, og det ene havde ledt videre til det andet "Men såkaldte venner der udnyttet ens evner, er bare ik' en rød reje værd" Hans stemme var utrolig rolig, og der var ingen vrede eller noget at spore i den, selvom hans ord dog var sande, og han intet havde tilovers for sådanne folk

[Sammy Reich]

Sammy lavede en affejende bevægelse til hans undskyldning. Det var sku lige meget, så længe han ikke bare ignorerede hende med vilje! Hendes blik flakkede lidt rundt, indtil det faldt til ro ved en af de første stjerner der havde vist sig, et stykke bagved Kyrie. Dog lyttede hun stadig opmærksomt til hvad han sagde ”Nope” svarede hun bare henkastet til hans kommentar om ’venner’. ”Med hvad i din fortid kom du til at tænke på?” spurgte hun så hurtigt og rettede sig lidt op igen. Det var rimelig tydeligt at hendes tidligere omtalte ’venner’ var et emne hun helst undgik hvis det var muligt. Et ømt punkt om man ville.

[Kyrie Eleison]

"Sådan lidt forskelligt" Lød det let tøvende fra ham, inden han forsatte "På min skole og mine forældre" Og selvom det ikke var uddybende, så var det sandt.. Det var hvad han havde tænkt på, og hvis hun ville havde det uddybet på nogen måde måtte hun spørge ind til det? Selvom det dog ikke lød særlig interessant at skulle spørge ind til noget der omhandlede skole, eller familie for den sags skyld. Hans blik fangede også en stjerne, som var kommet til syne.. "Du ved.. sådane normale, kedelige ting" Lød det stille fra ham... Ikke at hans var specielt normalt, eller særlig kedeligt, men sådan ville det umiddelbart lyve, og så slap han måske også for besværet med at fortælle om de hændelser der var sket... Især en bestemt hændelse som stadig hjemsøgte ham"[/b]