Genopfyldning

[Elicia Hawkins]

Elicia kom ud af computerrummet. Hendes ipot var løbet tør for strøm og skulle derfor genopfyldes, og samtidigt kunne hun lægge noget nydt musik ind. Ikke altid en helt let opgave da stemningsmusik ofte var en hel del svære at finde popmusik. Men det var lykkes og nu var hun på vej videre. Hun lukkede døren efter sig og kiggede på klokken. Der ville først være aftensmad om en halv time. Hvad skulle hun fordrive tiden med indtil da??

[Anita Smith]

Anita gik roligt forbi computer rummet iført sin sædvanlige lårkorte sorte kjole og lyserøde trøje med de sorte kanter. hun var i et godt humør idg og havde for en gangs skyld besluttet sig for at kigge på skolen istedet for at gå rundt i byen og hun ville også selvom hun havde lovet sin bror ikke at stole på nogen tænkt sig at lære dem at kende

[Elicia Hawkins]

Elicia fik øje på en fremmed elev. Ikke at det var noget nyt. Selv om at hun efter hånden havde været her en uges tid synes hun stadig at se nye ansigter over det hele. Hendes tøj var alt for ja, visende efter Elicias mening. På den anden side havde hun også den mening at folk skulle kunne gå klædt som de ville. Hun smilede venligt til pigen. "Hej."

[Anita Smith]

Anita så på pigen der talte til hende og sagde "hej" lige så venligt og smilede varmt til hende. hun så ingen grund til ikke at være venlig og imødekommende. hun var jo også ude efter at lære andre at kende "jeg hedder Anita smith rart at møde dig" præsenterede hun sig

[Elicia Hawkins]

"I lige måde Anita, jeg hedder Elicia Hawkins. Er du ny her?? Jeg synes ikke at jeg har set dig før." spugrte hun venligt og forsat smilende. Anita behøvede ikke at være ny. Elicia havde stillet det samme spørgsmål til en der havde været på skolen et helt år. Men det var en stor skole med masser af ansigter.

[Anita Smith]

Anita smilede og sagde "ja ret ny. jeg har kun været her nogle dage sammen med min bror" hun håbede at Elicia ville blive et godt bekendtskab. hun gad ikke gå rundt på skolen uden at kende nogen overhovedet ud over sin bror det ville da blive for kedeligt

[Elicia Hawkins]

Elicia reagerede på ordet bror. "Sammen med din bror?? Det må være virkelig rart at have ham med. Hvad hedder han?? Måske har jeg allerede mødt ham." Hun smilede nu normalt igen. På en måde var hun også her ude med sin bror. Selvom hun langt fra regnede med at det ville være det samme. Hvor hun dog savnede at have sin bror med sig i kød og blod.

[Anita Smith]

Anita smilede venligt og sagde "han hedder John Smith og tror ikke du har mødt ham. han render rundt med en klap for det ene øje så han er ikke lige sådan at overse" hun kunne se at Elicia reagerede på ordet bror og spurgte "har du også en bror?" da hun var lidt nysgerrig

[Elicia Hawkins]

"Jeg har godt nok mødt en med en klap for øjet, men ingen John Smith." svarede hun stadig smilende. Så spurgte Anita til Elicias egen bror. Hvordan skulle hun forklare den?? Hendes ansigtsudtryk ændrede sig en smule. "Ja det har jeg." hun bestemte sig for ikke at uddybe det. At smide i hovedet på folk, at hendes brors sjæl havde taget bolig i hendes skygge , ved første møde var måske ikke det bedste.

[Anita Smith]

Anita smilede og sagde "det altid dejligt med en bror eller søster selvom man lige de første år nok ikke kan holde hinanden ud medmindre der er visse omstændigheder" hun vidste ikke hvorfor hun lige var gået ind på det at snakke om sin famillie i den grad

[Elicia Hawkins]

"Ja, det er rigtigt. Jeg har været så heldig at have en stor som passer på mig." Sætning lød langt fra rigtig, men i Elicias hovede passede den fint. Anita virkede flink og de var allerede faldt i snak. Elicia var sikker på at hun nok skulle falde til her. Og vis Anita forsatte med at være så åben og flink, så skulle nok sikkert også.

[Anita Smith]

Anita smilede og sagde "ja det er meget dejligt" hun regnede med at det var en store bror som Elicia mente med det så hun var istand til at forstå det. hun kunne godt lide at være her i byen ihvertfald og skolen virkede også god nok men lidt kedelig i det faktisk

[Elicia Hawkins]

((Hov, jeg manglede et ord XD))
"Du er måske også den yngste??" spurgte Elicia eftersom Anita gav hende ret. Anita behøvede dog ikke at være den aller yngste. Der kunne være flere søskende som bare ikke gik på skolen. De var hurtigt begyndt på en smule mere personlig snak. Men Elicia havde efterhånden lært at det var meget normalt her ude.