play ball?

[Dane Xanders]

Dane gik langs med basket banen hvor nogle unge spillede og stoppede op for at se på dem. han havde en hvid skjorte med en lysebrun vest uden på og sorte bukser samt hvide handsker som han havde på for at skjule sin venstre hånd. han var der sådan set kun for at se på men da han blev udfordret til en gang en mod en kamp og han accepterede. han var ret sikker på de regnede med en nem sejr

[John Smith]

John kom gående hen af banen, fra den anden side af, han var stærk præget i sit udseende med mutant gener, han smilte og viste hugtænder, han så på Dane, smilte lidt lusket, han kendte ham, en fra skolen, han smilte og så på de andre, "i taber sikkert," der var selvfølgelig en der gik helt amok, dog blev der ingen slåskampe, ham og de andre kæmpede kun med ord.

[Dane Xanders]

Dane smilede bare roligt og sagde "skulle vi spille eller hvad?" han stillede sig klar og spillede bolden til den nu sure modstander der var alt for nem nu da han ikke koncentrerede sig. Dane havde på kort tid scoret tre gange og de spillede kun til fem så han var en med gode odds nu og resten af folkken sagde til deres kammerat at han skulle koncentrere sig

[John Smith]

John smilte og så på dem begge to, *alt for nemme at læse, men jeg ser jo også alt,* han smilte og tog sin klap for øjet væk, han smilte og de fleste så sig omkring, ikke sært, mange følte som om de blev stirret i nakken, han smilte og så på dem begge to, han kendte allerede udfaldet, mutanten ville vinde, den anden var for ukoncentreret, han tog klappen på hvor den klamme fornemmelse forsvandt, han smilte og så på de andre, "han taber, jeg er 100% sikker, jeg har set det, hans nederlag," der var en der tog fat i Johns krave, og råbte af ham, men stadig slog ingen hinnanden.

[Dane Xanders]

Dane scorede hurtigt det næste mål da fyren bare var alt for ukoncentreret og han hørte nogen råbe af fyren der jo egentlig bare sagde sandheden. han var en sikker vinder lige nu med mindre fyren koncentrerede sig noget mere hvilket nok ikke ville ske foreløbig og var ærgeligt da han havde regnet med bare lidt modstand. han var klar til at stoppe det hvis der skulle ende med at komme en slåskamp

[John Smith]

john smilte og så på Dane, "du har allerede vundet, lav nu bare det sidste mål," han smilte og en af de andre skubbede ham, John smilte ikke men virkede lidt sur, han ventede dog til kampen var ovre, den anden skulle vinde, mutanten måtte vinde, han ville vente med at slås mod dem indtil Dane havde vundet.

[Dane Xanders]

Dane lod som om han ikke hørte fyren og lavede et blære dunk hvor han drejede 360 grader og fik bolden under begge ben før den røg rent igennem kurven. han landede og var sikker på at folkene enten måbede eller var igang med at blive stiktossede på mutanten og sige det var hans skyld at deres ven tabte. han så hen på dem for at være forberedt på at stoppe dem hvis det var

[John Smith]

folk måbede, men John smilte bare, han slog ham der havde skubbet ham, og han slog igennem, han rev samtidig sit klap for øjet væk, slagsmåle brød ud med det samme, af en eller anden grund blev John kun ramt minimalt, og de andre ekstremt, som om John allerede kendte deres bevægelser, han smilte og havde ingen stil overhoved, han var en ren gadekæmper, han kendte alle reglerne, og vidste der ingen var.

[Dane Xanders]

Dane sukkede da slagsmålet brød ud og holdte sig i sidelinjen da han ikke rigtig kunne gøre noget for at stoppe det. han gad sådan set ikke at slås og fyren så ud til at kunne klare sig selv ret godt så han ville også slippe for at helbrede skader hvilket også var godt men de fyre der ikke havde noget til overs for mutanter skulle ikke regne med hans hjælp foreløbig

[John Smith]

John sloges i et minut, han stod tilbage med nogle skrammer, en forstuvet finger, samt et oprevet knæ, han havde et sår i løbet samt han havde en masse blå mærker, han gik hen til den anden og så på ham, "når skal vi gå," han så på ham, og tog sin klap for øjet igen, han holdt sig til hoved, han så ekstremt sløret lige nu, som om alt var i en stor tåge.

[Dane Xanders]

Dane så på fyren og de andre som lå ned. han var ikke længe om bare at nikke roligt til svar og begynde at gå. han ville ikke være her når de fyre kom på benene igen da det helt sikkert ville give store problemer for dem begge to så de ville nok ikke få det lige så nemt som tidligere da de da helt sikkert ville finde nogle af deres venner og nok komme med våben

[John Smith]

John smilte og gik bare væk derfra, "hmm hvem er du så, en lærer eller elev," de kom lidt væk derfra og John stoppede, han lænte sig mod en mur og åndede tungt, "FUCK, fuck fuck fuck fuck!!," han kunne næsten ingenting se nu, alt var sløret, han var træt og gad ikke mere, han ville slappe af, hygge med sin søster foran fjernsynet, eller flirte med en pige, det kunne være samme sag.

[Dane Xanders]

Dane så på fyren og svarede "jeg er nu ikke en lærer men den nye læge" han så på fyren da han stillede sig op af muren og undrede sig lidt over hvad der var galt inden han trak på skuldrene og sagde "lad os se at få dig hen på skolen så du kan få slappet ordentligt af" han tog fyren og hjalp ham på vej før han begyndte at gå lige ved siden af så der ikke skulle ske noget

[John Smith]

John rev sig løs og så vredt på den anden, endda med et blik der strækkede til sindsyge, "RØR MIG IKKE," han stønnede tungt og så på den anden, han ville ikke have hjælp af andre, "du skal ikke hjælpe mig, jeg har ikke brug for din hjælp," han snerrede af Dane og gik videre uden hans hjælp.

[Dane Xanders]

Dane så bare på fyren og trak lidt på skuldrene og sagde "man når ikke langt alene selvom man er mutant det siger sig selv" inden han begyndte at gå roligt imens han holdte øje med fyren for at se om han endte med at have brug for hjælp alligevel