in the park

[Anita Smith]

Anita sad i parken stille og roligt for sig selv i en sort lårkort kjole og en tynd lyserød trøje med sorte kanter. hun havde håret i en tynd hestehale og så sig lidt omkring så hun kunne se at der ikke var ret mange i parken idag hvilket hun havde det helt fint med. hun tænkte over hvad hendes bror mon gik og lavede lige nu

[John Smith]

John kom gående i sit normale afslappede tøj, en sort t-shirt der var ret stor, et par jeans samt et bælte, et par kondisko, og vigtigst, hans klap for øjet, han kom hen mod hende, han smilte lidt, han så ganske normalt, og han kunne se sin dejlige søster, han satte sig ned ved siden af hende, "du forsvinder jo uden ord, det tog mig en hel time at finde dig," han smilte til hende.

[Anita Smith]

Anita smilede da hun hørte Johns stemme og sendte ham et bredt smil imens hun sagde "undskyld. jeg ville bare gerne se lidt på byen" hun ville ikke have han skulle være bekymret for hende eller noget men sket var sket jo

[John Smith]

John smilte og kyssede hende på kinden, "det er okay, jeg er ikke vred, jeg vil bare gerne vide når du går," han smilte og så ud i parken, han kunne se en enkel elev han kunne huske, mest på grund af hans ekstreme tøjstil, det var bare sådan noget man så, han gik jo i flænset tøj, fra top til tå, "vil du gøre mig en tjeneste," han så spørgende på hende.

[Anita Smith]

Anita så på John efter han kyssede hende på kinden og sagde "hvad for en tjeneste?" imens hun smilede glad. hun havde ikke noget som helst imod at gøre ham en tjeneste eller flere hvilket hun regnede med at han var klar over. hun var spændt på hvad han ville have hende til at gøre

[John Smith]

John smilte og nikkede, "stol ikke på dem fra skolen, selv ikke Rektor, hun er ikke normal Mutant, hun er mere sandsynligt en oldgammel skabning der kan bruge vores evner, og hun styrer både elever, og lærer med et ydre der kan skjule alt, desværre for hende ser jeg alt, og du skal ikke lade dig narre," han smilte ikke men så bare koldt ud i parken, han var rimelig sikker, *en drage, en drage, hvor gammel kan sådan en blive,* han rejste sig op og så på hende, "kom."

[Anita Smith]

Anita så på John og nikkede bare da hun vidste han kunne se alt. hun rejste sig som tegn på hun ville følge med ham og ventede på hvor han ville tage hende hen nu og var egentlig spændt på det men også lidt forvirret hvilket hun dog ikke sagde noget om til ham

[John Smith]

John gik videre, "hvis du overholder det jeg sagde, så for du en belønning når du vil have den," han smilte og gik gennem parken, han tog klappen af, og undersøgede området, ikke mange mennesker, han tog den på igen, han gik ind over græsset, og satte sig ved en anden bænk, der var ikke nogen mennesker inden for hørevidde, men man kunne se dem rundt omkring, "her kan vi bedre snakke sammen," han smilte venligt og slappede mere af nu.

[Anita Smith]

Anita smilede da hun hørte ordet belønning og sagde drillende "det snyd. nu ved du jo jeg gør som du siger" hun satte sig ved siden af ham på bænken. hun var spændt på hvilken belønning han havde i tankerne til hende men vidste det ikke var noget ubehageligt ihvertfald

[John Smith]

John smilte venligt til hende, "jeg ved jo du elsker alle mine belønninger, så selvfølgelig er det snyd," han smilte og kyssede hende, men denne gang var det på munden, han smilte og kyssede hende igen, det han havde gang i var bestemt ikke bare søskende kys, det var mere kys mellem elskere/kærester, "dette her er forskudet," han smilte venligt til hende, han elskede hende nok et sted, men bestemt var det forkert.

[Anita Smith]

Anita smilede indtil han kyssede hende på munden og det første gjorde hun ikke rigtig noget ved men det andet gengældte hun gladeligt selvom de føleser var forkerte et sted. hun smilede bredt og ville bare gern være ved sin bror så længe som muligt

[John Smith]

John smilte til hende, "jeg elsker dig, og vi skal altid være sammen," han kyssede hende på panden, "altid, ikke?" han så spørgende på hende, han smilte en lille smule, han kyssede hende på panden igen, han havde en arm om hende, og ae'de hende på den ene skulder, hun var smuk i hans øjne, og han var glad for at være hendes søster.

[Anita Smith]

Anita smilede til ham og hviskede smilende "dig og mig... for altid" hun ville ikke andre end ham det var sikkert og vist. hun nød hans aen på hendes skulder og lagde sit hovede mod hans brystkasse hvor hun lukkede øjnene og bare lyttede. hun havde ikke lyst til at de skulle forstyrres lige nu

[John Smith]

John smilte til hende og ae'de hende bare, "ja for altid," han kyssede hende på panden og nussede bare med hende, "du vil altid være min enneste," han smilte og holdte hende ind til sig, han var ligeglad med om nogle fra skolen så dem, det var ikke deres sag, han smilte bare, både lusket og afslappet.

[Anita Smith]

Anita smilede bare glad og syntes det var dejligt som de sad sådan her. hun var ligeglad med om folk så dem sammen eller ej for de var begge mutanter men han havde bare ikke været ligeså heldig med sit udseende hvilket hun dog var ligeglad med. hun nød at høre hans hjerteslag ganske svagt da det for hende var afslappende