|
Post by roxxy on Jun 12, 2008 22:38:10 GMT 1
Sofia Foley trådte ind i indgangshallen, med sin far og bror i hælene. Hun havde ikke meget med sig; en sportstaske med tøj og en lille ryksæk med andre nødvendigheder. Hun havde tårer i de stålgrå øjne, men hun nægtede at lade dem falde. Det var jo bare et nyt hjem. Langsomt vendte hun sig mod sin far, og gav ham et stort kram, hvorefter hendes bror fik samme tur. De to var som tå dråber vand, bortset fra Sofias hud og øjne der i øjeblikket var af sølv. "Du kommer bare på besøg når du vil, darling" lød det fra mr. Foley. Sofia nikkede. Hun havde haft nogle gode år i Mississippi, men det var hendes eget valg at rejse - hun ville ikke vakle i sit valg. Familien vendte omkring, og gik tilbage ud, imens de begge vinkede til den yngste Foley. Da de var væk, tørrede Sofia irriterret tårene fra sine øjne, og hankede op i sin taske.
|
|
carmen
Elev
Istand til at ?ndre ting p? sig selv. Dog ikke krop
who am I?
Posts: 247
|
Post by carmen on Jun 12, 2008 22:47:05 GMT 1
Carmen stod i indgangshallen. Hun vidste ikke hvorfor men det var bare et roligt sted efter hendes menning. Hun så på pigen der ankom (Sofia). Hun sukkede og rystede på hovede. ikke fordi det at hun kom med hendes familie gjorde noget, det gjorde hende bare trist. For hendes familie havde hun ikke set længe fordi de ikke kunne aceptere at hun var mutant. Så synet af pigen og hendes familie gjorde hende trist. For en gangsskyld så Carmen normal ud. Hun havde hverken klør eller underlig farvet hud eller sjovt hår.
|
|
|
Post by roxxy on Jun 12, 2008 22:53:27 GMT 1
Efter at have set på den lukkede dør i en rum tid, vendte hun sig om. Der gik et godt stykke tid før hun fik øje på Carmen. En del af Sofia ville have at hun skulle sige noget, men hun var ikke sikker på hvordan hun skulle gribe det an - nye mennesker var ikke hendes hendes stærke side. Istedet satte hun sig på en stol ikke ret langt fra hende, og så på en firkentet, lille pakke hendes bror havde stukket i hånden på hende i bilen. Hun vidste godt hvad det var, og var glad for tanken. Langsomt pakkede hun den op, og ud faldt et indrammet billede af tre mennesker, David, Greg og Sofia selv. Endnu engag rettede hun sine sølvøjne mod Carmen, og sukkede let; hun så lidt nedtrygt ud. "Hej," prøvede hun stille. Hendes stemme var præget af en meget sydisk accent, der gjorde det klart at hun stammede fra sydstaterne.
|
|
carmen
Elev
Istand til at ?ndre ting p? sig selv. Dog ikke krop
who am I?
Posts: 247
|
Post by carmen on Jun 12, 2008 23:00:42 GMT 1
Carmen smilte roligt til Sofia. Hun fulgte hende med blikket, ikke for at være påtrængene bare for at finde ud af hvad for en hun var. Hun nikkede kort "hej" sagde hun roligt. Hun kløede sig kort i nakken og rettede så lidt på hendes hår. Hun så på en tot der hængte ned og sukkede kort. Hun syntes at det så lidt kedeligt ud så hun lukkede øjnene og begyndte at tænke lidt og langsomt kom der pinke striper i hendes hår som ellers var helt sort. Hun åbnede øjnene igen og smilte kort til Sofia "mit navn er Carmen" sagde hun venligt.
|
|
|
Post by roxxy on Jun 12, 2008 23:42:58 GMT 1
"Sofia," presenterede hun sig. Hun smilede let til Carmen, før hun lagde fotografiet ned i sportstasken. "Jeg er ny her," fortsatte hun, bare i tilfælde af at Carmen ikke var i rummet da hun tog afsked med Greg og David. Hun følte sig lidt udmattede, og valgte så at skifte tilbage til menneskelig skikkelse. Det var nu kun det ene øje, og venstre side af hendes ansigt der var af kviksølv.
|
|