bank bank,

[John Smith]

John kom gående op til rektors kontor, han gik i et par jeans, de sad lidt løst, et bælte der var lidt flænset, en sort t-shirt, han havde selvfølgelig sin klap for øjet, han bankede let på døren, han havde en sedl som han skulle give rektor, det var bare om at ham og hans søster var kommet til skolen, han stod lidt og kiggede sig omkring, *fuck nogle rige svin, gid det var en selv,* han så på døren igen, den var nu lidt sløret, ikke så godt.

[Rektor (Angel)]

Rummet var stort, et skrivebord stod henne ved det ene af hjørnerne, bøger på store reoler stod i et andet og midt i stod noget som mindede om et kar med ild i. Ilden var nærmest som var det vand. Midt i lå der en sten, som af mystiske grunde lod til at ernærer sig af ilden omkring det. Karet var dekoreret med mystiske tegn og aftegninger af folk som lod til at tilbede denne sten. De hyllede den imod himlen, ofrede dyr og gennemgik pinefulde ritualer for at gør sig fortjent til denne mægtige stens magt.
Bøger fløj rundt i rummet, papirer og vigtige rapporter, lod til selv at finde sin vej på plads og stole med borde rullede frem og tilbage uden helt at vide hvor de selv stod bedst.
En kvinde med flammerødt hår og kroppen dækket ind i blodrødt skæld, stod henne foran den ene af reolerne og lod til at lede efter den helt rigtige bog. Hun stod med ryggen til døren, men vidste allerede inden nogen nærmede sig den, at der var folk på vej.
Hun smilte roligt frem for sig, kiggede kort imod døren og vendte så igen sin opmærksomhed imod sine bøger. Hun lod slet ikke til selv at lægge mærke til sit besynderlige udseende. Hendes orange øjne søgte hen over reolens mange bøjer, fandt endelig den rigtige og tog den så ned til sig i favnen. Hun bladrede igennem den hurtigt og stoppede så brat ved side 241. Hun smilte tilfredst, hørte så personen komme ind af døren og sagde så inden vedkommende overhovedet kunne nå at sige noget som helst "velkommen, kom endelig inden for!" hun gik hen imod sit skrivebord, lagde bogen derpå og lagde så et lille bogmærke der hvor hun havde fundet sin viden derfra.
Hun smilte roligt frem for sig, vendte sig om imod personen som var kommet ind og havde stadigvæk ikke helt bemærket at hun endnu befandt sig i sin oprindelige skikkelse. Hendes blodrøde hår og skæld lyste næste op i rummet. De orange øjne iagttagede roligt og den lange takkede hale lå afslappet lidt hen af gulvet. Hendes negle var længere og hårdere end normalt, lige som hendes hjørnetænder. Hun lignede nærmest et eller andet forhistorisk fabeldyr, et af de som gik videre fra mund til mund og som aldrig ville ende. Et af de eventyrer om himmel og helvede der var brudt sammen og hvor alt kaos reagerede. Så skulle der selvfølgelig komme en frelser, stærk og alligevel blid og omsorgsfuld. Hun skulle have sine mange fejl, men alligevel udstråle mystik og stor viden. Hun lignede et af disse legendariske helte.
Men det tog hun sig normalt aldrig af, hun kiggede venligt på sin besøgende og afventede tålmodigt vedkommendes grund til besøg..

[John Smith]

John kom gående ind, han så på hende, eller rettere det der havde sagt velkommen, han smilte lidt, hun mindede om en drage, eller måske en dinosaur, han var ikke sikker, han lagde et brev på hendes bord, han så sig selvfølgelig omkring, "jeg er her for at anmelde mig og min søsters ankomst," han vidste ikke om hende her rent faktisk vidste om Anita var stukket af hjemmefra, bare for at følge ham selv, han havde vel om man kunne sige, bortført hende med sig.

[Rektor (Angel)]

Hun smilte venligt til ham, bemærkede hans iagttagende blik og kiggede så undrende ned af sig selv. Hun smilte muntert og konstaterede så med undskyldende stemme "åh sorry, nu skal jeg nok lige gøre mit udseende mere.. normalt!" hun vidste at hun nok aldrig ville blive 'normal', men hun forsøgte da i ny og næ, for ikke at gøre eleverne bange.
Hun smilte venligt, tog et ur op til sig og begyndte at trykke på nogle af knapperne. Hendes hår blev mere ildrødt, øjnene rødbrune og hendes krop menneskelig. Hjørnetænderne blev normale som neglene og hendes hale og vinger forsvandt.
Hun kiggede kort imod uret, vendte så ansigtet imod ham og smilte venligt imens hun sagde "sådan, det var bedre. Dig og din søster siger du? Jamen i er længe blevet tilmeldt, jeg vidste i ville komme!" hun smilte venligt og fortsatte så med de rutinemæssige ord "Mit navn er forresten Kate, jeg er Rektor her og jeg går ud fra at du har læst reglerne hertil. Jeg beder jer om at overholde dem. Nå men har du fået værelse og er blevet vist rundt?" hun kiggede nysgerrigt på ham, lod en stol komme svævende hen ca midt i rummet og tilbød ham så pladsen med et lille vink med hånden..

[John Smith]

John nikkede, problemet var at han ikke så særlig godt lige nu, han satte sig ikke, selvom han kiggede rundt, lod det desværre til han ikke så særligt godt, han så lidt på hende, han kunne kun finde hende på grund af hun lavede lyde, "nej det har jeg ikke, jeg har glemt dem et sted, jeg kan ikke huske hvor, og nej, vi er ikke blevet vist rundt eller fået værelser," han rystede på hoved, hvor han før var langsynet var han nu næsten normal, ja ud over det faktum han så infrarødt, han sukkede og kiggede sig omkring, han kunne idetmindtse se.

[Rektor (Angel)]

Kate kiggede roligt på ham, drejede nysgerrigt til den ene side og bevægede sig så næsten lydløst hen til ham. Hun stoppede op, lod blikket vandre nysgerrigt op og ned af ham, for så undrende at sige "din evne, den driller, ik?" hun lod en fingerspids berøre hans tinding, hvorefter han s gerne burde få synet igen. Hvis alt gik som planlagt.
Hun smilte venligt til ham og besvarede så hans forhenværende ord "du kan spørge de andre elever her om hvor værelserne er, det er piger og drenge separerede og ellers så er de andre her meget behjælpelig med at vise rundt og sådan. Hvis du ikke ønsker min hjælp!" hun smilte igen venligt og bevægede sig så hen imod karret med det ildrøde vand og den smukke aflange sten i bunden. Hun kiggede drømmende ned på den, nærmest med et blødt om omsorgsfuldt blik og smilte så sagte og fraværende frem for sig..

[John Smith]

John lod sig blivet rørt, han fik synet igen, det var normalt, han så på hende, "min evne er altseende øjne, alt hvad der kan ses på alle måder, så jeg kan se stederne uden at have været der, som freksempel hvor dette kontor lå, og at det var det rigtige kontor," han så lidt på stenen, "din skikkelse før, var det en drage, eller en dinosaur," han så på hende, han vidste ikke meget om nogen af tingene, men han vidste hvad der var hvad, og han gættede på dragen.

[Rektor (Angel)]

Hun smilte roligt imod stenen, vendte blikket imod hm og smilte så igen venligt. Hun nikkede kort i ny og næ for at markerer at hun lyttede og svarede så venligt "jeg er Human Dragon, så det var drage du så!" hun vendte kort blikket imod stenen, for lige en sidste gang at se den og bevægede sig så hen imod skrivebordet igen. Hun satte sig halvt op af det, så hun nu igen kiggede imod ham og spurgte så "var rejsen ellers god?" hun vidste allerede svaret, men havde spurgte for at starte en samtale i gang.
Hun var ikke læreren, Rektoren, der slet ikke interesserede sig for andre. Typen der virkede gammel og nærmest so havde de aldrig været unge, eller bare følt de vidunderlige idéer man den gang havde. Hun var mere typen der elskede at kæmpe blandt venner for sjov, som kunne tage en god joke når den kom og som interesserede sig for sine omgivelser. Hun bekymrede sig faktisk mere om sine elever og professor, end hun gjorde om sig selv nogen gange. De kom altid i første række, hvis der skete noget og hun ville beskytte dem imod alt. Selv hvid det skulle betyde at hun selv ville komme til skade, eller det der var værre..

[John Smith]

John så på hende, "kedelig, ensformet, som det er at sidde i et tog," han så på hende, *en drage, sikke da en evne, hun er da rimelig ekstrem,* han så på stenen, han kunne ikke se det spændende ved den, det var en sten, intet mere for ham, men måske hendes et og alt, han så på hende igen, "når siden jeg ikke har læst reglerne, kan man så få dem af vide."

[Rektor (Angel)]

Hun smilte muntert ved hans spottende ord og konstaterede så kort og nærmest fraværende og ligeglad med sine egne ord "ja tog går ofte for langsomt!"½ hun plejede selv bare at flyve når hun skulle langt. Hun fløj selvfølgelig højt oppe, for at hun ikke skulle blive opdaget og rasede så bare afsted så hun hurtigt kom frem af.
Hun smilte roligt da han spurgte til reglerne og konstaterede så, som havde hun været elev og ligeglad med dem "det er bare de sædvanlige skoleregler. Ingen ryggen indenfor, ingen dyr indenfor helle og så skal man selvfølgelig forsøge ikke dræbe hinanden! ellers bare de sædvanlige regler, men du vil kunne finde dem rundt omkring på skolen og nogle af de andre elever burde også kende dem, bare spørg dem!" hun smilte venligt og nærmest rebelsk, men noget ved hendes stemme havde alligevel fortalt at det var bedst i det mindste at forsøge at overholde de fleste regler her. Dem der var mest vigtige, skule gerne overholdes, men mere for deres egen skyld end for hendes..

[John Smith]

John så på hende, han smilte lidt, "okay, det er vidste ganske nemt at overholde," han kiggede sig lidt omkring, her var ved at være kedeligt, "jeg vil gå nu, hvis der altså ikke var mere," han smilte ikke mere og gik mod døren, han kunne ikke blive her hele dagen, hans søster krævede også sin opmærksomhed, desværre.

[Rektor (Angel)]

Hun nikkede inforstående til ham, smilte venligt og lod så en håndbevægelse få døren til at åbne sig roligt for ham.
Hun holdte roligt øje med ham da han bevægede sig ud, smilte så roligt og konstaterede med venlig stemme "så hils hende fra mig og sig hun endelig kan komme til mig hvis hun skulle få brug for hjælp, og det gælder selvfølgelig også dg. Vi ses!" hun smilte lige en sidste gang til ham og vendte sig så igen om imod sin bog fra før.
Hun tog den op, læste sætningen igen og mærkede så viden strømme til sig på måder som igen endnu kendte til.
Hun smilte roligt, bladrede lidt i bogen og gjorde så det samme. Da han var ude af døren, lukkede døren sig langsomt igen uden at hu overhovedet bemærkede det, hvorefter hun så begyndte at lede efter en ny ældgammel og slidt bog..

OUT//