|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 19:35:14 GMT 1
April nikkede.
"Det er en af de gode ting ed det her sted, der er masser af tid til at lære folk at kende," sgade hun.
Ikke fordi at hun selv havde fået så forfærdenligt mange venner, men hun havde da fået talt med nogle stykker.
Den rødhårede kastede et blik ud af ruden, mod solen der stadig stod højere på himlen.
|
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 19:41:24 GMT 1
"ja jeg håber også jeg møder nogle der er venlige imod mig" sagde Zach og smilte venligt til hende.
Han var da glad for hun var den første han havde mødt. hun var venligt.
Han sukkede lidt over alt det han havde været igennem i livet, og håbede at dette sted kunne blive det han kune ændre sig.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 20:06:07 GMT 1
April nikkede.
"Nu siger jeg jo ikke, at der ikke er nærtagende folk her," fortsatte hun, "Der skal nok være et par stykker der finder det morsomt at misbruge deres evner, eller sådan noget.."
De grønne øjne hvilede nu på Zach,
"Jeg mener, det er jo ikke en lyserød eventyrskole du er endt på,"
|
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 20:18:35 GMT 1
"for mig er det. Efter alt det jeg har oplevet så er det her en lysserød sky" sagde Zach og lo lidt. 8 års indespæring og eksperimenter det var helvede, så det her var himlen for ham.
"desuden, så syntes jeg ikke man skal se tingene være end de nu er" sagde Zach venligt, kløede sig i nakken og smilte til hende.
Han ville aldrig misbruge sine evner på nogen måde, de havde kun skabt problemer for ham.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 20:32:02 GMT 1
April tænkte sig ikke om før hun sagde,
"Det ved jeg så ikke noget om.. Mit liv har været som det mest perfekte billede, i forhold til mange andre,"
Det var sandt. Hendes forældre havde elsket hende højt, måske lidt for højt, og hun havde altid haft et trygt, varmt hjem.. Al den smærte hun havde været udsat for var helt og aldelses selvforskyldt, og det vidste hun.
|
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 20:39:50 GMT 1
Zach smilte til hende og sukkede. Han stolede faktisk på hende. Nok fordi hun var den første i mange år der havde snakket ordenligt til ham.
"mit liv de sidste 8 år var et helvede, håber du holder tæt med det her... Jeg har siddet indespæret et sted jeg ikke vidste hvor var i 8 år, de gav mig medicin hver dag så jeg aldrig kunne tænke ordenligt, og lavede forsøg med mig. Jeg flygtede der fra for et måned siden og skolen tog imod mig. sagde Zach som ikke ar helt sikker på hvorfor han sagde det.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 20:51:46 GMT 1
April så skræmt på Zach da han havde talt færdig. Hendes en hånd far røget op for munden, og den anden havde et fast greb i en af de mange viltre lokker. Hun sad bare der med rædslen malet i ansigtet, og en pipende vejrtrækning, der gav en underlig, vibrerrende tone i luften.
Hun kunne ikke selv høre det, men vidste hun fragav bølger der ikke skulle være der.
"Jamen.. Nej!" udbrød hun, "Det gør man bare ikke ved mennesker i den tid vi lever i!" råbte hun, hvilket resulterede i at murende afgav støv.
|
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 20:54:54 GMT 1
Zach blev ret overrasket over de høje lyde hun kunne skabe og sagde "rolig nu rolig nu, stedet blev komplet ødelagt da jeg forlod det". Han ville ikke have andre skulle hisse sig op over hans problemer.
Desuden var det jo sket. Der var mange onde mennesker i verden og han løb desvære ind i nogle af dem, hvilket gjorde hans liv var som det var.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 21:07:05 GMT 1
"Det er ikke det der er pointen," næsten skreg April, hvilket ikke var godt.
Hun havde rejst sig op, og stod nu og lignede et lille barn der var blevet nægtet en is, dels på grund af hendes fysiske bygning, og dels fordi at hun virkelig prøvede at lægge bånd på sig selv.
"Hvis jeg havde været vidne til sådan noget.. De ville være døve.. Alle sammen" halvt råbte/halvt hviskede hun.
Hendes ansigt var ved at tage samme farve som hendes hår.
*Rolig, April.. Du ønsker ikke at stedet her sakl falde sammen* tænkte hun.
April begyndte at traske frem og tilbage, og uden at tænkte over det, kom hun til at sparke til sin hjelm, der fløj et par meter hen af gulvet. Hvis der var noget der kunne gøre hende vred, var det tortur og forsøg på mennekser, hun havde svært nok ved at tolerere det, når det var dyr.
|
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 13, 2008 11:56:32 GMT 1
Zach holdte sig for ørene da hun råbte og kunne godt høre hvad hun råbte alligevel. Han tænte hurtigt, han skulle få hende til at falde ned på en eller anden måde, men det virkede bare svært.
"tag det nu bare roligt" prøvede Zach at sige beroligende, han var også sur over at folk tillod sig at gøre det, men man kunne ikke gøre noget ved at råbe og skrige ud i rummet.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 13, 2008 22:33:24 GMT 1
April lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Hun kunne bare ikke styre sig selv.
"Jeg ville ikke.. Det var ikke min mening," hun vidste ikke hvordan hun skulle formulere sig.
"Undskyld," mumlede hun til sidst, og satte sig ned igen. "Jeg ved godt, at jeg overdriver - det er bare.. Ja"
Hun kunne mærke at det ikke ligefram var Zachs yndlingsemene, så hun besluttede sig for at tie stille. Istedet gav hun sig til at stirre på sine støvler.
|
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 13, 2008 23:25:43 GMT 1
Zach smilte bare skævt og gik hen til hende, lagde sin ene hånd på toppen af hendes hoved og sagde "jeg forstår, men man kan ikke gøre noget ved det bare ved at gå amork... vel". Bare for at drille lidt uglede han hendes hår lidt og lo lidt.
Der var ikke noget på jorden lige nu der kunne ødelægge hans humør, og han syntes slet ikke andre skulle være i dårligt humør.
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 14, 2008 0:53:11 GMT 1
April lagde armene over kors og kunne sammenlignes med et lille barn, idet Zach begyndet at ugle de allerede viltre lokker.
"Nu havde jeg brugt så lang tid på at få det til at sidde så dårligt," muggede hun for sjov.
Hun havde ikke rigtig lyst til at snakke om emnet mere, og var en anelse pinligt berørt over hendes udbrud.
April sukkede og prøvede at rede sin "frisøre" med fingrene - det gik ikke så godt.
|
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 14, 2008 0:59:30 GMT 1
Zach grinte lidt af hende og sagde "så er du tvunget til at bruge mere tid". Dog fik han lidt melidenhed med hende så han kunne da vel godt bruge sin evne denne ene gang. Han lukkede øjne koncentrede sig og straks sad hendes hår igen som det var før han roede rundt i det. Han havde simpelt lavede lidt om i tidslinjen i denne dimention og mixet den sammen med en hvor han ikke havde rodet rundt i hendes hår.
Zach åbnede øjne og sagde "så er det fint igen ikke?"
|
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 14, 2008 1:05:47 GMT 1
April så lidt forvirret ud, og førte en hånd op til de viltre lokker.
"Det er aldrig fint" svarede hun bare. "Jeg render rundt med misfarvet, indgroet hø på hovedet.. Hvis jeg gik up på en mark, ville køerne prøve at spise mig."
April jokede, ja. men hun havde aldrig været stolt af den røde manke. Da hun var yngre, havde små, skaldede pletter hist og her.
"Så det er atså det din evne går ud på.. Du kan ændre.. Ting?"
|
|
