|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 11:45:58 GMT 1
07:00
Zach kom gående ind på skolen, for første gang nogle sinde. Her var da meget pænt, men var det virkelig et sted hvor folk som ham selv blev accepteret. Han kløede sig i håret mens han så sig lidt omkring. "Hallo... er her nogle" sagde Zach forsigtigt, der virkede sådan lidt livløst og tomt lige nu. Men nu var han jo også lidt tidligt. Zach sukkede og vidste ikke engang om det var det rigtige sted, beskrivelsen passede meget godt, men han havde troet der var lidt mere liv end det her.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 11:56:17 GMT 1
April trødte ind af døren, med en hjelm under armen. Det røde hår stod ud til alle sider, og hun var tydeligtvis vindblæst. Den rødhårede mutant havde ikke kunnet sove, og var derfor taget en tur ud på som motercykel. April standstede brat op da hun fik øje på Zach. *Åh nej,* tænkte hun. Det var ikke lige det bedste tidspunkt at blive fanget på.
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 12:05:53 GMT 1
Zach hørte nogle komme ind og vente sig imod lyden. Han fik hurtigt øje på April som åbenbart var stadnset op. "halløj, kan du hjælpe mig lidt... Mit navn er Zach... Jeg skulle starte på en skole som skulle være den her, men her er lidt tomt så er jeg gået rigtigt??". Han prøvede af ren venlighed at skabe øjnkontakt og gik lidt nærmere imod pril for at hilse ordenligt. Han var stadig lidt i tviv om han nu var gået rigtigt.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 12:13:06 GMT 1
April slappede af. "Det skulle jeg mene, ellers er jeg vist også gået forkert," svarede hun med et grin. "April," presenterede April sig selv, og rakte en læderhandske beklædt hånd frem. Det var tydeligt at hun var lettet, over det ike var en lærer der havde valgt at parkere sig selv i hallen. Hun var ikke helt sikker, emn nattevandring var vist ikke en af de ting der var mest værdsat på det her sted.
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 12:18:04 GMT 1
Zach smilte, tog imod hendes hånd og gav den et hurtigt klem inden han gav slip igen. "okay.. tak.. Hyggeligt at møde dig" sagde Zach venligt og smilte. Han strak sig lidt og holdte hånden for munden for at undertrykke et lille gab, han var lidt træt men ikke mere end han kunne holde sig vågen. "ømm.. hvordan er stedet her? jeg har ikke hørt så meget om det faktisk" sagde Zach så og kløede sig i nakken.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 12:22:30 GMT 1
"Se, det er et meget godt spørgsmål.. Øhm, her ikke selv været her i mere end 3-4 dage, såeh" sagde April, aldt imend hun kæmpede med at få sin jakke af, noget der var besværlift med en hjelm i den ene hånd, og et par handsker i den anden. "Den det virker da fint nok" fortsatte hun, da hun endelig var fri af læderet. April smed handskerne ned i hjelmen, og jakken over skulderen.
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 12:31:29 GMT 1
"ahh okay" svarede Zach og smilte, han vidste ikke lige hvad han spulle snakke om. Han betragte April lidt hvorefter san så sig lidt omkring. Men da der ikke var noget rigtig spændene at se på, rettede han igen blikket imod April og sagde "såå.. hvor kommer du fra". Zach kunne ikke lige finde på andet at spørge om.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 12:39:25 GMT 1
"Oprindeligt, fra Lyon i Frankrig. De gamle besluttede at flytte til staterne da jeg var 2, vi boede i Illinois" April satte sig på et af de neerse trappetrin, og lagde hjelm og jakke fra sig. "Hvad med dig?" spurgte hun nysgærrigt. Hendes trang til at tale med nogen var langsomt blevet vækket, i takt med at solen var begyndt at vise sig.
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 12:47:01 GMT 1
"ømm.. tja, det kan jeg faktisk ikke rigtigt huske længere, da jeg var lille blev jeg anbragt et mærkeligt sted hvor jeg boede i flere år, og jeg kom først væk derfra her for et halvt år siden" svarede zach lidt sukkende. Han kunne ikke rigtigt huske hvad der var sket med takket være alt den medicin han havde fået igennem de sidste 8 år. Zach smilte skævt og sagde "men det kan også være lige meget". Han ville helst ikke snakke om lige det og fortrød at han tog lige det emne på banen.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 12:53:25 GMT 1
April forstod. Hun havde aldrig været typen der gravede i folks minder, når de tydeligvis ikke selv ville tale om det. "Nå men.. Hvad er din evne så?" spurgte hun, med et håb om at det ikke også var forbudt område. Hun førte en hånd op til venstre øre, hvor hun begyndte at pille ved de mange smukker hun havde fået lavet i tidens løb.
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 12:59:51 GMT 1
Zach var glad for at hun ikke gravede dybere ned efter hns fortid, ås han smilte og svarede "det er lidt svært og forklare..Jeg har kontrol over dimensional tids paradox, den er meget simpel men stadig lidt forvirrende.. Forstil dig at du var kommet ind før mig, så havde vi måske ikke stået her og snakket, det er et dimensional tids paradox, jeg kan skabe dem, lave om på dem og fjerne dem igen." Det kunen godt lyde forvirrende, selv Zach syntes det men han håbede hun forstod. "hvad med dig, hvad kan du" spurte Zach så venligt og smilte.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 13:10:02 GMT 1
"Selvfølgelig," udbrød April og nikkede, hun fattede det ikke helt, men hun havde en ide om hvad det var. "Jeg larmer bare," svarede hun, "Altså, jeg afgiver forstærkede lydbølger fra mit stemmebånd, og hver tone har så en idividuel virkning.." Et standart svar fra April, fuldstendigt lydret. Der var dog mere til evnen, men hun havde ikke ligefrem lyst til at forklare folk at hendes sang var som en kærligheds eleksir, og hendes skrig hunne pulveriesere huse.
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 13:16:19 GMT 1
Da April bare udbrød hun forstod det så regnede zach lidt med at hun ikke havde forstået den helt, men han gad ikke at skulle til at forklare nærmere alligevel. "du har også en pæn stemme, så det passer godt til dig" sagde Zach for at være venligt og smilte. Han var glad for at han havde mødt en venlig person som April som det første, det havde da gjort forventingerne til skolen lidt bedere end før.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 11, 2008 13:22:30 GMT 1
"Tro mig, hvis du hører på min stemme, bare 3 dage i træk, bliver du sindsyg" Det var ikke bare noget hun fandt på, det var sådan det hang sammen. Hun var den type der kunne snakke om alt og intet, konstant. "Folk får oftest hovedpine af at høre på mig," forklarede hun. Det var sandt, men det havde ikke noget med stemmen at gøre, det var bare lydbølgerne der slog lidt for hårdt.
|
|
|
Post by Zach Freeman on Jun 11, 2008 13:31:54 GMT 1
Zach trak lidt på skulderne og sagde "jeg har aldrig taget skade af en hovedpine". Rent faktisk ville Zach helst leve med en kæmpe hovedpine end at ikke snakke med nogle, da han altid havde været ensom de sidste 8 år. Han smilte og kløede sig i nakken og sagde "det er meget sjovt, det er faktisk længesiden jeg har snakket så længe med nogle
|
|