The darkness.

[Rektor (Angel)]

Indgangshalen var næsten tom, der stod kun få mutanter hist og her og snakkede sammen. Vejret udenfor var rigtigt varmt, men en kæmpe byge hærgede og gjorde alt drivvådt på sin vej.
Torden og lyn farede hen over himlen, buldrede og lyste himlen op til en symfoni.
Døren sprang pludselig op, regnen kunne høres imod fliserne derude og et stort zikzak lyn skød ned over himlen. Med ét hørtes store baskende vinger, så kunne en skikkelse ses og derefter hamrede Kate lige ind af døren og ned imod gulvet. Hun gled godt ti meter hen af jorden, med maven i gulvet og stoppede så op henne ved trappen og blev lignende.
Hun var død træt af den lange tur, hele hendes drageudseende krop, var drivvåd og hendes åndedræt var hurtigt.
Hele hendes krop var dækket ind i en blodrød skæld, hendes hår var ligeledes blodrødt og lå nu klistrende imod jorden og hendes hoved af bare vand. Hun besad to par store flagermuse-agtige vinger på sin ryg og en lang pigget hale som begge lå fladt imod jorden og ikke rørte sig en tomme.
Hvis man kunne havde set det, ville man have bemærket hendes næsten oplysende orange reptil øjne og de lange hjørnetænder, som var både syleskarpe og længere end normalt, lige som hendes negle.
Hun lå helt stille, hev lidt efter vejret og begyndte så roligt at rykke på sig..

[Sai Mardek]

Sai gik ude i regnen i færd med at lede efter den skole han havde hørt om ved at smuglytte hist og her og til sidst havde han haft held med at få fat i adressen så han kunne komme dertil. han gik med sin ene arm i en slynge som om den var brækket og var egentlig bare gennemblødt. han gik i en sort trøje som var et nummer eller to for stort og nogle grønne baggy pants med en stor taske over sin ene skulder og grundet regnen vejede hans tøj nok nogle kilo mere end det normalt gjorde. hans lilla hår klistrede til hans hovede og da han endelig kom ind af den store dør til ingangs hallen så han at der lå en på gulvet som var alt andet end meneske. han gik over og stillede tasken fra sig og rakte sin hånd hen for at hjælpe den dragelignende kvinde op at stå hvis hun ville tage imod hans hånd

((du skal nok ikke regne med sådan en lang post fra mig ret ofte XD))

[Rektor (Angel)]

((Hehe, hvorfor ikke..? Det er da ellers meget mere spændende at skrive med dig, når man får lidt at vide og når der er noget at læse om.. XD))

Kate hørte føder, hørte urolige visken i krogene og gisp fra dem der helt klart ikke kendte hende.
Kate åndede træt ud, rejste sig halvt op og tog så imod hånden fra den venlige fyr der tilbød den. Hun smilte venligt til ham, kiggede nysgerrigt på ham med de næsten lysende orange øjne og sagde så venligt "tusind tak, du må være Sai, ikke sandt?" hendes blik vandre bedømmende op og ned af ham og nikkede så beslutsomt. Jo det måtte helt klart være ham.
Hun smilte roligt rundt til folk, nikkede kort og sagde så med en hørbar og tydelig stemme "jeg er okay, ingen grund til uroligheder!" nogle kiggede stadigvæk en anelse bekymret imod hende, men de fleste begyndte nu at snakke igen og vende sig tilbage til deres egne gøremål.
Kate vendte så opmærksomheden imod Sai, smilte roligt og præsenterede sig så for ham, nu hvor hun tydeligt vidste hvem han var "mit navn er Kate, jeg er Rektor her på skolen!" hun smilte venligt til ham.
Hun havde tydeligt slet ikke bemærket at hendes krop lige nu var den originale udgave af hende, at hun lignede en halv drage-reptil-ting, så hun smilte bare venligt, som havde hun lignet sit menneskelige jeg og afventede så hans reaktioner på det hun havde sagt ind til nu..

[Sai Mardek]

Sai smilede ligeså venligt til hende og sagde "ja det er mig men jeg husker nu ikke noget om at der er blevet sendt besked om at jeg skulle komme" han huskede dog også kun cirka de sidste 8-9 dage så det kunne sagtens være der var sendt et brev eller noget flere dage før det jo. han så sig lidt omkring inden han så på hende igen og sagde "rart at møde dig Rektor"

[Rektor (Angel)]

Kate drejede kort på hovedet, som for at vise at han havde ret og svarede så venligt "det har du heller ikke!" hun smilte venligt, børstede noget af regnen og skidtet af sig og bemærkede så derved også at hun stadigvæk lignede noget de fleste enten ville blive fascineret eller bange af.
Hun løftede muntert begge sine bryn i vejret, vendte blikket imod ham og smilte så også muntert. Hun vendte opmærksomheden imod sit ur, klikkede på et par knapper, hvorefter hun så straks ændrede markant udseende.
Hendes skællede krop, fik i stedet for hud, hendes hår blev mere flamme rødt og øjnene blev rødbrune. Hendes syleskarpe hjørnetænder og negle, blev kortere og mere menneskelig og hun fik en hvid skjorte og et nederdele på. Hale og vinger forsvandt selvfølgelig også, så da hun igen vendte blikket imod ham, lignede hun mere eller mindre normal kvinde. Hun virkede dog mere mystisk, dyrisk og alligevel venlig, end man kunne forestille sig en kvinde gøre, eller bare en mand for den sags skyld. Hun havde tydeligt den mægtige dragen i sit indre..

[Sai Mardek]

Sai smilede bare og sagde "er glad for det her er det rigtige sted jeg er kommet til" han tog sin taske op igen og virkede rigtig glad hvilket han var. han rørte lidt irriteret på sin højre arm i slyngen da hans arm var begundt at sove men ellers ikke noget

[Rektor (Angel)]

Hun smilte venligt til ham, nikkede kort og bredte så sine arme ud og sagde roligt "ja her skal du nok kunne føle dig hjemme!" hun tog igen armene til sig, satte noget af det flammerøde hår bag øret og spurgte så med en bekymret og nærmest omsorgsfuld stemme "hvad er der egentligt sket?" hun nikkede kort imod hans arm i slyngen og vendte så nysgerrigt blikket imod ham igen.
Hun var tydeligt bekymret og hun var allerede ved at planlægge en tur til skolens læge, bare for at sikre sig at han var helt okay.
Hun vendte blikket kort imod trappen, missede bekymret med tungen og vendte så igen blikket imod ham og lyttede roligt til det han eventuelt ville have at sige. Han var forhåbentligt ikke kommet alvorligt til skade, for det at slå sig kunne selvfølgelig ske, men hun kunne bare aligevel aldrig lade være med at bekymre sig hvis det var andre end hende selv der var sket noget med. De havde jo ikke det vildt kraftige og alligevel lette skæld, som kunne beskytte i hvert fald hende imod stort set alt. De kunne vælte og så var løbet kørt, de fleste var i sandheden utrolig skrøbelig og det bekymrede hende ofte..

[Sai Mardek]

Sai sagde "nå det... der ikke sket noget jeg skjuler bare armen fordi den ikke er for køn lige nu..." han løj ikke men om andre ville synes hans arm ikke var ret køn det var jo en anden side af agen for lige nu så skjulte han det at den mindede om et pindsvin bare zoomet ind på 6 pigge som var sten hårde men heldigvis havde han kunnet ligge dem ned. han smilede til hende og sagde "men tak for omsorgen"

[Rektor (Angel)]

Hun lyttede til hans ord, vendte så igen blikket tilbage imod hans arm af ren nysgerrighed og spurgte med rolig stemme "må jeg ikke se? Jeg har formentligt set det der var værre, så jeg vil ikke grine, blive bange eller hvad du ellers forventer af det du gemmer dig der!" hun nikkede kun kort imod hans arm, for så igen at vende blikket imod ham og vendte spændt på respons.
Hun smilte roligt, trak på skuldrene og svarede ham så på det sidste han sagde "det var da så lidt, det er vel det jeg er her for, ik?" det lød næsten på hendes stemme, som betragtede hun dette som noget af det mest naturlige i denne verden. Hun bekymrede sig næsten om alle, var måske lidt for blødhjertet en gang imellem. Men det kun når hun ikke lod dragen i sit overtage, for så var hun både iskoldt og tænkte en del mere rationelt..

[Sai Mardek]

Sai trak på skuldrene og fjernede slyngen så hans arm kom til syne med 6 store pigge som omgånede løftede sig skråt op så han kunne bruge dem som skjold. han selv syntes ikke at det var noget normalt syn men det kunne jo være at hun ikke havde helt samme mening som ham jo

[Rektor (Angel)]

Kate smilte roligt da han rak på skuldrene, lod så blikket vandre nysgerrigt ned imod hans hånd-ting og hævede så brynene. Hun havde nu ikke lige set sådan en ting før, så hendes nysgerrighed øgedes blot endnu mere og hun spurgte derfor begejstret "ved du hvad den kan?" hun var nærmest som et lille barn igen, nysgerrig og begejstret for ny viden om noget som interesserede hende.
Hun lod blikket vandre vurderende rundt på den, bemærkede de 6 pigge og vendte så igen blikket op imod ham, for at få hans svar. Hun smilte roligt, mærkede spændingen stige i sit indre, men hun var efterhånden ved at få styr på sin begejstring igen..

((Jeg forstår ikke helt din beskrivelse af hvordan du vil have den til at se ud, så går bare ud fra at det ikke er noget hun burde kende til.. XD))