|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 10, 2008 20:18:25 GMT 1
Everlyn satte sig op og betragtede vandkuglen. "Bare jeg havde den form for evne," mumlede hun beundrende. Hendes evne - eller evner - var ikke rigtigt noget at råbe hurra for. Hun var meget glade for dem til tider, og de hjalp hende da også med undervisningen nogle gange, men hun ville meget hellere kunne manipulere med vand eller ild eller noget i den stil, som han kunne. Det kunne være sjovt at prøve at danse, mens vand eller ild smøg sig om kroppen på en - det gad hun godt kunne.
|
|
|
|
Post by Satoshi Hiwatari on Jun 10, 2008 20:24:40 GMT 1
Satoshi så på hende kort, men holdte sig koncentert.
"Det er sgu ikke så nemt, som det ser ud.. Det kræver mange timers træning ellers.." han gav bare helt slip med sine evner med vilje og var spjørtede op på dem begge to.
Han lod stille de små pynter samle sig og forsvinde ud i vandet igen, stadig helt rent. Men noget var faldet i jorden inden han havde reageret.
Hans skjorte var nu igen våd, det samme var han selv og hans klæde kunne nok ikke bruges mere lige nu.
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 10, 2008 20:31:20 GMT 1
Everlyn holdt hånden op foran ansigtet af ren refleks, da han lod vandet falde og sprøjte op på dem. "Nej, det regnede jeg heller ikke med," svarede hun med et lille smil, "men jeg ville stadig gerne have din evne," hun så på hans trøje og kunne ikke lade være med at grine lidt, da det var en smule komisk. Hun holdt dog hurtigt op igen, for hun ville ikke fornærme ham på nogen som helst måde, og hun anede jo ikke, hvad der kunne få ham til at tænde helt af - det var så forskelligt fra person til person.
|
|
|
|
Post by Satoshi Hiwatari on Jun 10, 2008 20:37:25 GMT 1
Han var lidt ligeglad, det havde været hans egen skyld. Han tog sin skjorte i hånden og samlede stille alt vandet i hans anden hånd, så ville den nok hurtigere tørre i forhold til at den bare dryppede af vand. Han lod vandet i hans hånd ligge som en lille halv cirkel, i måneform, inden den stille hoppede imod basinet igen.
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 10, 2008 20:42:20 GMT 1
Everlyn betragtede ham og vandet med et lille smil. "Men hvor længe har du så været lære her på skolen?" spurgte hun - mest bare for at sige noget. Hun ville gerne holde samtalen kørende, for ellers kunne der måske opstå en pinlig tavshed eller sådan noget. Hun så på ham med et imødekommende smil; ingen skulle sige, at Everlyn var en, der dømte andre, inden hun havde lært dem at kende, eller at hun var en, der ikke brød sig om nye folk - for det var lige modsat faktisk.
|
|
|
|
Post by Satoshi Hiwatari on Jun 10, 2008 20:46:25 GMT 1
"Er vikar og ikke ret længe" sagde han smilende. "Hvor længe har du været lærer her?" spurgte han med venlig og en smule nysgerrighed i stemmen, for at det hele skulle lyde ligegyldigt og at han kun spurgte i ren venlighed. Han synes han ikke rigtig holdte og det var forkert at lyve, hvis man ikke man bare var en smule interesseret, som han nu var.
|
|
|
|
Post by Everlyn Sentillio Melai on Jun 10, 2008 20:52:13 GMT 1
Everlyn tænkte sig om et øjeblik. "En fire-fem år," sagde hun, da det var det, hun var kommet frem til. Hun havde været lære, siden hun havde været 20, og hun var lidt over 24 nu, så det var vel lige omkring de fem år. Kunne det virkeligt have været så længe? Det virkede slet ikke sådan. Hun havde det som om, hun først lige for nogle dage siden var begyndt som lære, men det var det jo ikke - det kunne have noget at gøre med, at hun jo ikke altid følte sig som en lære, men mange gange mere som en elev.
|
|
|
|
Post by Satoshi Hiwatari on Jun 11, 2008 18:30:16 GMT 1
Satoshi nikkede forstående for at vise han havde hørt hende.
"Hvordan er eleverne?" spurgte han så på hende, med nogenlunde samme tone, men nysgerrigheden var en smule større.
Han hev brillerne af sig selv og lagde dem i lommen på hans skjorte, som var blevet lidt mere tør. Han tog den på igen, men kappede ikke op endnu.
|
|
I er meget velkommende 
