Hvem har brug for teknologi?

[William Quiles]

"Forbandede maskine" udbrød han da computeren han stod foran gik ned for anden gang på 10 minutter. Det var tidligt på aftenen og han tænkte at han hellere måtte lære at bruge en computer, hvis den så da bare fungerede. Det var ikke fordi han ikke kendte til ny teknologi, han havde bare aldrig haft brug for at bruge det. Igen prøvede han at tænde for computeren, en så snart den var kommet ind gik det hele ned igen. I sin frustration hamrede han på toppen af skærmen, dog med lidt for stor kraft, så skærmen knustes og gnister stod op til alle sider.
Han gik væk fra computerne og hen til et tomt bord hvor han satte sig tungt ned. Nymodens teknologi, hvem havde brug for dét? Ikke ham, han havde da klaret sig fint i flere tusinde år uden computere og mobiltelefoner og den slags ting.
Måske fungerede sådanne ting bare ikke for ham, det var jo ikke hans egen skyld at den åndsvage computer gik ned hele tiden.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki var gået forbi helt tilfældigt da hun hørte en råben fra rummet.
Hun gik stille ind af døren og så stille til. Hun var rimelig overrasket og det skræmte hende også, bare en lille smule. Det var længe siden hun sidst havde set en, SÅ sur.
Hun var på vej ud af døren igen, men den her gang sagde døren knirken, så hun stoppede på stedet og så tilbage på personen i rummet. Hun var halv stiv i kroppen, som kunne han explodere hvert øjeblik.

[William Quiles]

Han løftede overrasket hovedet da han hørte døren knirke og kiggede instinktivt derover. Ved døren stod en pige der af en eller anden grund så bange ud.
Han smilede vagt til hende "Bare kom ind, jeg bider ikke" sagde han roligt "Tag dig ikke af computeren, teknologi har det bare med ikke at fungere når jeg prøver at bruge det"
Han håbede ikke han havde skræmt pigen, han var bare så frustreret over alting lige for tiden.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki slappede lidt i kroppen, da hun så hans smil, men var ikke særlig tryg ved ham. Hun lukkede dog døren og gik nogle få cm tættere på ham.
Hun var klædt i en hvid skjorte, med oprullet ærmer og et par jeans. Hendes sko var sorte og hendes halskæde hang om hendes hals og hendes tatoo på skulderen var tydelig at se.

[William Quiles]

Pigen var åbentbart stadig ikke tryg ved hans tilstedeværelse, hun virkede i alle fald stadig nervøs.
"Helt seriøst, der ikke noget at være bange for" forsøgte han at berolige han hende "Hvad hedder du?" spurgte han for ligesom at bryde noget af den ubehagelige følelse i rummet.
Ja han havde smadret en computerskærm, men hvad så, havde han fortsat med at forsøge at få computeren til at fungere var den nok eksploderet helt af sig selv, det ville da ikke være første gang det skete for ham.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki kunne se at han prøvede at få hende til at blive mere tryg ved hans tilstedeværelse. Hun sukkede bare kort og smilte venligt.
"Yuki, og De?" spurgte hun med en vis høflighed, selvom hun ikke nejede. Hendes stemme var dog en smule rystede, men et eller andet også rolig.

[William Quiles]

Han smilede over den meget formelle måde hun tiltalte ham på. Som han tænkte tilbage på det var det faktisk lidt pinligt den måde han havde reageret på at computeren ikke duede, egentlig kunne han godt forstå at pigen var blevet lidt rystet over det.
"William" svarede han hende venligt

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki smilte lidt venligt og gik en smule tætter på ham, da hun begyndte at føle sig meget trygere ved hans tilværelse.
"Det kommer til at koste, vil jeg tro" sagde hun, mens hun så på computeren, som William havde ødelagt. Hun holdte sig armene om ryggen, med hænderne samlet.

[Kira Angel]

((huske på at en post minimum skal fylde 3 linjer.. XD))

[William Quiles]

Han fulgte hendes blik over mod computeren, det så virkelig ikke godt ud, men han kunne vel altid betale for en ny computer til skolen, det var jo ikke fordi han manglede penge. Man behøvede ikke sætte mange penge ind på en konto for at det blev til en stor sum over 100 år. Det var penge han endelig havde adgang til, eftersom han først havde husket det efter at have låst op for de sidste 400 år forleden dag.
Han kiggede igen på Yuki, glad for at hun vist var tryggere nu end hun var for få minutter siden, det havde jo ikke været hans mening at skræmme hende. "Det er bare penge" svarede han hende.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

"Jeps, men mange penge" sagde hun med et venligt smil før hun så på William.
Hun havde aldrig haft nogle penge selv. Hun vidste at hun bare skulle give sin værge besked og så få nogle, da han havde styren over et kollgie, men ikke for mutanter, kun for mennesker. Han havde været ked af at han skulle sende hende væk, så han skrev til hende næsten hver dag for at høre om hun manglede noget, for at se om det kunne være grund til at hive hende hjem igen.

[William Quiles]

Han gengældte hendes smil "Jeg har penge nok, så bekymrer mig ikke over det. Desuden er der nok en elev et sted der kan fixe det" Det sikkert rigtigt nok, der var trods alt et utal af elever på skolen, de fleste med forskellige evner, derfor var der også ret gode chancer for at der var minimum én elev der kunne noget med teknologi eller noget i den dur.
Ellers måtte han jo bare betale for en ny skærm, selve computeren var der jo intet galt med. Men hvem havde da også brug for teknologi, han havde aldrig selv haft brug for det.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki smilte for sig selv over hans kommentar. Han havde ret, der ville sikkert være nogle eller mindst en elev som hurtigt ville kunne lave den igen, hvis ikke bedre.
"Hvad er Deres evne, William?" spurgte hun med et smil og så nysgerrigt på ham. Hun synes ikke selv at hun kunne se det ud fra hans udseende, ligesom hun havde haft kunnet det med Nightmare. Den katte hale og øre var ikke til at tage fejl af.

[William Quiles]

Han smilede et skævt smil til hende "Jeg er føniks" svarede han kryptisk. Det var jo næsten umuligt at forklare hans evne på nogen anden måde der forklarede mere.
Han kunne kalde sig selv pyrokinetiker, formskifter eller telportør, de var alle sande, men forklarede kun en del af det mytiske væsen han var. Han var et oldgammelt væsen, uberørt af tidens altfavnende greb.
En næsten usynlig flamme skød over hans øjne og fik dem kort til at lyse op. Det var end ikke fordi det var noget han bevidst gjorde, ilden var jo en del af ham.

[Yuki Cross ( Nightmare )]

Yuki kunne og lade vær med at smile stort over at se hans øjne lyse op kort. Så han havde samme kraft som føniksen. Hun tænkte sig om og kom i tanke om den ildfugl som var symbol på genfødsel. Hun lod sine øjne kører fra brun til rød kort, da hun helst ikke ville nå ind hans minder, det ville sikkert nå ind i en masse forvirrende billeder, hvis han havde haft været genfødt mange gange. Hun var igang med at lærer sig selv at lade vær med at bare gå ind i hovedet på folk, som hun plejede.
"Lyder da som en spændende evne"sagde hun og hendes smil blev lidt mindre, men der var stadig et smil på hendes læber.