A cats nightmare

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel stod stadig og puttede sig ind til hans trøje, og snusede stille til den. den duftede godt og den var rar og faktisk også beroligende på hende. en ting hun ikke havde oplevet før. hun følte slet ikek at hun kunen blive rasen overhoved, men så kom der nogle voldsomme flashbacks, og hun faldt helt sammen på gulvet. hun trak knæende op under sin hage, og slog så armene beskyttende om sig.
Angel sad sådan et stykek tid mens flash backende bare kom og blev værre og værre. hun vilel ikek reagere, hun ville ikek have flere kom til skade, men uden at hun vidste det så begyndte hendes evne at gå amok igen, og tingene omkring hende begyndte at flyve rundt

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare fik nærmest et chok, da hun pludselig faldt sammen.
Han satte sig på knæ foran hende, han kendte ikke hendes navn, hvilket irriterende ham lidt lige nu. "Hey? Er du okay?" det sagde selv at hun ikke var okay lige nu, men hvad ellers skulle han sige?
Han kørte stille en hånd på hendes hovedet, som havde hun været en kat. Med stille og rolige, men bløde bevægelser.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel sad bare og var bange mens tingene fløj rundt omkring dem. hun kunne ikke kontrollere dem elelr de flashbacks hun fik omkring hendes fortid. hun var rædsleslagen, og hun var bange for at miste nogen eller gøre nogen fortræd. Angel kunne mærke at hun var tæt på at reagere da fyren lagde hånden på hende, men kunne også mærke at hun på en måde blev mere rolig, og at flash backesene stille og rolige fortonet sig igen. Angel sad stadig med sammen knebne øjne men da flash backene var så langt væk at hun vidste at hun ville se den virkelige verden frem for dem åbnede hun øjne og kiggede op på ham. hun havde tåre i øjne og puttede sig så ind til ham.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare holdte om hende og hviskede stille i hendes øre. "Det skal nok gå" han aede hende lidt på ryggen og tørte nogle af hendes tårer væk.
Hans hale svingede ikke længere, den lå helt slap, men i en halv cirkel om dem begge. Hans ører lå også ned af at se hendes så trist. Han hadede når andre var trist, det var ikke noget man burde føle overhovedet.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel sad stadig bare puttet ind til ham. han var så rolig og beskyttende og hun ville slet ikke væk fra ham. han gjorde noget specielt som Angel ikek kunen forstå eller forklare, han gjorde det bare. Angel holdte ikke rigtigt om ham, men alligevel en smule, hun krammede og puttede sig jo ind til ham, og sad der mens tårende stille trillede ned af hendes kinder. de ville ikke stoppe og hun kunne heller ikek rigtigt stoppe dem.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare var helt overrasket over hvordan hun havde puttet sig ind til ham. Havde han aldrig forstillet sig nogen ville gøre, fordi han så lidt ondskabsfuld ud med den klap, hans piercing. Han var en sort kat, et tegn på ulykke og hadet af alle i sin barndom. Den her skole havde virkelig forandret alt i hans liv at han havde næsten svært ved at forstå det.
Han kom med et dybt suk og nussede hende lidt på kinden, mens han så på hende med hans ene øjne, da han stadig havde sin klap over det andet. Halespidsen i halen var begyndt at bevæge sig stille igen.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede roligt op på ham. tingene omkring dem var faldet til ro, og svævede ikke rundt i loften mere, hun smilte bare stille og lukkede så øjne igen. hovedpinen var vendt tilbage, og denne gang var den meget værre. hun var nød til at snakke med rektor om det, hun havde ikke så meget andet valg. Angel åbnede stille øjne og kiggede op på ham igen
"tak" sagde hun stille og kiggede bare op på ham

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare smilte bare venligt til hende, da hun snakkede igen.
"Så lidt da, går det bedre?" Spurgte han med bekymrende stemme og stoppede med at ae hende på kinden.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel sad stadig puttet ind til ham, og kiggede blot op på ham, og lagde så hoved på skrå
"du rar" sagde hun bare med en stille stemme som man næsten skulel tro kunne knække hvorbnår det skulel være. Angel kiggede bare på ham og lukekde så stilel øjne igen. det havde taget mange kræfter for hende

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare smilte bare og tænkte for sig selv at det var godt at hun ikke kaldte ham sød, men det var også omkring hans katteforvandling han hadede det.
Han sagde intet, han nussede hende bare ryggen og så på solnedgang eller hvor den tidligere var. Mørket havde lagt sig og Nightmare kunne mærke kulden nå ham, men pigen som puttede sig ind til ham, holdte ham en smule varm.
"Hvad hedder du?" spurgte han med rolig og tålmodig stemme.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel lå bare stille puttet op af ham kattefyren men det var super rart. Hun følte sig super rolig og beskyttet. Hun mærkede slet ikke kulden eller så natten som var begyndt at bevæge sig tættere og tættere på dem. Der ville ikke gå mere end en time så vilel det var helt sort. Angel brød sig normalt ikke om mørket men det var som om at sammen med ham så var tingene helt anderledes.
”Angelina Nicole Lauritzen” sagde hun stille og kiggede bare på ham, han havde stoppet hendes tanker men det gjorde slet ingen til ”folk kalder mig Angel eller Nic” sagde hun med en rolig stemme og kiggede stadig bare op på ham. Hun kiggede på ham som en lillesøster så op til hendes storebror. Hendes beskytter og beroligere.
”hvad hedder du??” spurgte hun og sad stadig puttet ind til ham. Hun ville ikke forlade ham hvert fald ikke lige endnu.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare skriftede blikket tilbage til hende. Han synes at hun virkede så tryg hos ham, som undret ham lidt. Det føltes nærmest som at sidde og trøste en som man var i familie med, dog havde han aldrig haft nogle søskende, da hans forældre blev bange for at barnet ville ha' samme gen.
"Mit navn er Nigle Loveless.. sagde han lidt efter, helt roligt og hans øre rejste sig lidt op, mens hans hale begyndte at svinge rigtigt.
"Bliver kaldt Nightmare" han sagde det i samme tone, som var det det meste normale at blive kaldt. Der var ikke ret mange som egentlig vidste at hans rigtige navn var Nigle, da han præsenterede sig som Nightmare.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede utrolig rolig på ham, og sendte ham et roligt smil, og lagde hoved stille på skrå. Hun sad bare og kiggede roligt op på ham og puttede sig så ind til ham igen. Hun sad og savnede Matt hendes storebror som hun nok aldrig ville komme til at se igen, og det gjorde mere ondt end hun lige havde troet. Alle havde troet at Matt ville tage med Angel på skolen, eller at han ville blive sendt kort tid efter Angel, men han kom aldrig og hun hørte heller aldrig fra ham, som om hun bare slet ikke levede i hans verden længere. Angel lukkede øjne for at lukke alle de minder hun havde omkring ham ude, og koncenterede sig omkring ham i stedet for.
”min Night” sagde hun stille mens hun gabte. Hun kunne mærke at søvnen langsomt trængte sig på hos hende, men hun ville ikke sove, hun ville ikke falde i søvn her i hans skød selvom det var yderst indbydende. Hun krammede hans t-shrit og trak ham på en måde tættere på sig. Angel var begyndt at mærke kulden som trængte sig på. Hun kunne ikke skubbe den ude, selvom hun vidste at hans trøje varmede hende meget.

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare så undret ned på hende. Hendes Night? Han hævnede et øjenbryn, men lod det falde igen, hans begyndte at fryse.
"Vi må heller gå, det er begyndt at blive koldt" sagde han roligt og tog armene, om hende, så han kunne bære hende.
Han rejste sig samtidig og var helt overrasket over hun ikke vejede ret meget. Han så ned på hende, for at se om hun heller ville gå selv, eller blive båret ind.

[A. Nicole Mind-Angel Lauritzen]

Angel kiggede på ham, og sendte ham et smil. hun lod ham tage hende op. hun kunen sikkert gå selv, men vidste ikke hvor mange kræfter hun havde tilbage. Angel lagde armene omkring hans hals og nakke. og vidste at hun ikek var særlig tung, derfor havde hun ikke noget imdo at han bar hende. hun spiste ikke ordentligt, og hun havde aldrig rigtigt gjort det, derfor var hun ikke bange for at være en byrde for andre.
"tak" sagde hun stille igen, og puttede sig helt tæt ind til ham