Just a getaway?

[April LaRoux]

April sad alene i stuen, hun nød freden og havde endelig en mulighed for at få læst en bog hun havde slæbt rundt på i flere år, uden at åbne den. Det viste sig dog at det ikke lig var hendes smag - den var lidt for lyserød.
Hun Havde sat i rummet i en god time, det var det eneste sted hun kunne opholde sig, uden at blive overophedet. Vejret var simpelthen for godt.
Hun lukkede bogen, og kastede den ned på gulvet.
"Kedelig," mumlede hun og trak benene op under sig.

[Daniel Chivu]

daniel kom ind i rummet, han ansigt udtryk var helt koldt ikke en eneste føelse kunne man se i hans ansigt. han traskede hen til en anden sofa og smed sig i den, han kiggede roligt rundt i rummet med sine sorte øjne med røde prikker som popiller. han fik øje på bogen der lå nede på jorden og kiggede op og fik øje på en anden person i rummet, han gad ikke rigigt noget og kiggede væk igen. han hostede lidt og kløede sig i håret efterfølgende.

[April LaRoux]

April så op da hun hørte lyden af trin. Hendes blik var fæstet på denne nye person, og som altid blev hun nysgærrig. Hvem var han? Hvor kom han fra, og hvorfor så han så ligeglad ud?
Hun tog fat om sin ankel, for at benene ikke skulle falde ned fra sofaen, og pillede ved en af sine øreringe.
*Måske skulle man bare kolde kæft for en gang skyld,* hendes tanker gav genlyd i hendes hovede, men hun ignorerede det.
Hun pillede fortsat ved sine øreringe, imens hun lænede sig op af armlænet, stadig med blikket fæstnent på denne nye person.

[Daniel Chivu]

han kiggede endnu en gang over på hende. han gad ikk rigtigt noget, men var da klar på og svare på nogle spørgsmål hvis det var det. han lukkede øjne for og slappe af han tog nogle dybe ind åndninger. han var faktisk meget træt efter den rejse her over til. han ville på en eller anden måde godt være her men på en anden måde så ikke.

[April LaRoux]

"Hej," hilste April, med en imødekommende stemme.
Hun legede stadig med sine øreringe. Hendes grønne øjne var ikke længere låst på denne fremmede, men ud over det havde hun ikke ligefrem bevæget sig. Alt imens hun ventede på svar, samlede hun hurtigt sin bog op fra gulvet.

[Daniel Chivu]

"hej"kom det fra ham med en kold stemme. han kiggede over på hende og satte sig op i sofaen.
han havde næsten lyst til og snakke med hende men han vidste ikke helt. han ville holde sig til og være den stille, hvad ville de ikke synes om ham. han var meget usikker over for fremmede.
han så afventede på hende med et blik som nærmest sagde: var der mere

[April LaRoux]

*Nogen folk er bare ikke til at tale til,*
Hun var fornærmet, men det stoppede ikke hendes nysgærrighed, tværtimod; hun blev stædig og en anelse spydig.
"Undskyld, er der nogen grund til at være så kold?" Spurgte April, "jeg prøver jo bare at være venlig"
Hun slap sine øreringe, og gik istedet løs på et hul i hendes alt for store jeans.

[Daniel Chivu]

"er der nogen grund til og være det du kender mig ikke"svarede han med samme kolde stemme og kiggede lige så koldt på hende med sin sorte øjne. der var ikke en eneste føelser der rørte sig i hans aansigt. hvorfor skal jeg være sådan kan bare ikke lade være med det, ville ønske jeg kunne ændre mig men det kan jeg ikke, desværre. der er intet der kan ændre mig, intet.

[April LaRoux]

"Jeg kender dig ikke, ergo; du kender ikke mig - og derfor er der ingen grund til at hakke sådan ned på mig," svarede April.
Hun børstede pandehåret væk, med en let håndbevægelse. Det faldt hende slet ikke ind at fyren måske bare var på den måde.
"Det er ikke ligefrem fordi, jeg har gjort dig noget," fortsatte hun stædigt.