|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 18:49:21 GMT 1
Solen skinnede fra en skyfri himmel, luften var vart, og der var intet andet sted April havde lyst ti lat opholde sig på gældene øjeblik. Hun sad på en sten, et llle stykke ude i vandet. Hendes små fødder nåede lige akkurat vandet. Hun havde efterladt jakke, taske og sko inde på bredden, og holte ærligt talt ikke øje med det. Hun sang langsomt til rytmen af den brusende lyd fra vandfaldet, der var ikke nogen tekst, bare en masse toner der skulle afprøves. Der var så fredeligt, kun naturlige lyde, fulgesang og så selvfølgelig den fine stemme der kom fra hende selv.
|
|
|
Post by Yo Faa on Jun 5, 2008 18:58:06 GMT 1
Yo kom løbende ud over kanten af vandfaldet og dykkede ned imod vandet. Men da hun kom halvvejs ned imod vandet løftet hun en hånd hen imod træerne og tog den ind under hende. En vind kom farende og dykkede idn under hende. Hun standsede i luften og fløj stille ned imod vandet. Hun smilte kort da hun kom ned i vandet. Hun ramte vandet med hovedet først men svømmede bare ned imod bundne og så op igen lidt efter. Da hun kom op til overflade sad hendes hår bare over hendes øjne så hun ikke kunne se noget. hun fjernede håret og så en person hun ikke anede hvem var. "Øhh... Jeg må nok hellere smutte igen." sagde hun og dykkede ned imod bunden igen. Man kunne aldrig vide om det var et menneske med ingne mutant evener. Hun svømmede stadig så man kunne høre noget.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 19:02:51 GMT 1
"Hvorfor dog det?" Spurgte April undrende. Hendes lydbølger forstærkede dog lyden, så det kunne høres helt klart. Den lille mutant pillede ved kanten af sine forhændværende jeans. De havde måtte lade livet under saksen, bare for at en hvis rødhåret stump kunne bruge dem som shorts. "Det er ikke ligefrem som om jeg har tænkt mig at gå amok, eller sådan noget." Sandt nok, det var for varmt til at angribe, og der var vel ingen grund.
|
|
|
Post by Yo Faa on Jun 5, 2008 19:21:41 GMT 1
Yo dyggede op til overfladen og kigged epå hende. "Så du er mutant også eller hvad?" sagde hun og skulle lige være sikker på at det var en mutant og ikke et menneske. Hvis hun var et menneske så var hun bare den der var gået hurtigt som muligt. Yo havde jo lavet nok ravage i byen. Hun ville nødig lave mere. Hun svømmede stille hen til pigen og kiggede på hende. "Jamen så kan jeg vel godt være rolig eller hvad?" sagde hun og kiggede på hende.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 19:36:05 GMT 1
April smilede og nikkede. Hun var langtfra det menneske denne fremmede frygtede. "Jeg er skam mutant," svarede hun. "Og jeg kan næsten gætte til at det er det samme med dig?" Det var ikke ment som et spørgsmål, mere som en konstatering. Hun kørte fortsat sine fødder i små cirkler i vandet. Solen bagte på hendes nøgne skuldre, men hun ignorerede varmen.
|
|
|
Post by Yo Faa on Jun 5, 2008 19:41:45 GMT 1
Yo smilte til hende. "Jeg skulle jo være sikker. Jeg kan ikke møde en eller anden ikke mutant her for tiden. Jeg har jo lavet alt for meget lort inde i byen." sagde hun og grinte ganske kort. Hun kiggede op på solen og smilte. "Den dejlige sol må gerne blive.Ellers skal jeg nok sørge for at den bliver der." sagde hun og grinte kort. "Ja jeg er mutant. Faktisk en ret farlig mutant når jeg lære mine evner at kende. DFet hvide hår her har ikke før været hvidt. Det startede med at være sort." sagde hun og grinte.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 19:47:51 GMT 1
April smilede stort. Hun var selv ret så brutal når hun mistede kontrol, ingen skulle vide hvor mange folk der var blevet døve på grund af hende. "Smart" svarede hun smilende. "Mit speciale er dog ikke at farve hår" Det var ment som en joke, men hun vidste ikke hvordan denne pige ville tage det. Da April var yngre flippede hun ud, hver eneste gang nogen sagde det mindste om hendes evne. Dog ville hun ikke rette det hun havde sagt - det ville kun være spændene at få en reaktion.
|
|
|
Post by Yo Faa on Jun 5, 2008 20:07:04 GMT 1
Yo smilte kort "Nå ja det med hår farven er jo ikke lige min skyld. Jeg gik bare lidt amok og så gik mine evner amok som så mange andre gange. Men jeg er glad får denne her farve. Den andne klædte mig også godt men hvidt til mig er perfekt." sagde hun med et smil og grinte kort. "Hvad er dit speciele så?" sagde hun og smilte. "Nej vent lidt. At gøre grin med folk?" sagde hun med et grin.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 20:12:27 GMT 1
"Yup," svarede April sarkastisk. "Jeg ka få folk til at falde om via dårlige jokes" Hun nikkede bekræftende, men tilføjede hurtigt. "Nej. Jeg har Audiokintiske evner.. Kort sagt, min sang kan få enhver til at elske mig - meget praktisk, og mit skrig kan gøre folk bevidstløse.. Alt sammen via lydbølger," hun kunne jo lige så godt sige sandheden, det var jo ikke som om andre blev skræmt af sådan noget på disse kanter. Eller?
|
|
|
Post by Yo Faa on Jun 5, 2008 20:32:53 GMT 1
Yo kiggede på hende og holdte bare blikket stift på hedne. "Er det ikke en meget fed evne at have egentlig? Eller Nej det er det vil ikke. Du akn vel ikke synge i fred inden der kommer en eller anden mand renden efter dig." sagde hun og grinte kort. "Stakkels dig." sagde hun med et kort smil.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 20:42:15 GMT 1
"Altså, jo. Lige præcis det med sangen kan jeg styre.. ulempen er at det ikke kun er mænd," hun slog blikket ned. "Det er derfor man kalder mig Siryn.. Du ved, som sirenerne fra den græske mytologi" April legede lidt med de røde lokker, hun var ikke helt sikker på hvordan hun ellers skulle forklare det. "Men hvad med dig? Det var noget med vejret, kunne jeg gætte mig til?" prøvede hun, bare for at skifte emne - det var ikke ligefrem fordi hun var gla for at kunne hypnotisere folk på den måde, og hun orkede ikke at tale om det på daværende tildspunkt.
|
|
|
Post by Yo Faa on Jun 5, 2008 20:49:07 GMT 1
Yo kiggede på hende med et kort smil. "Det skal du da ikke være ked af. Der kommer jo ikke noget godt ud af det. Men du skal da kun være glad får at du kan styre dine evner. Det kan jeg nemlig ikke helt. "Mig ja du har gættet rigtig. Jeg akn manipulere med vejret. Men hvis jeg skal noget med vinden skal jeg bruge mine hænder. Skal jeg bruge lyn og sådan noget så bliver det med øjne." sagde hun og kiggede på hende. "Ja faktisk kan jeg styre vejret lidt. Men jeg lader det mest gå sin egen gang."
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 21:08:03 GMT 1
"Se, dét er smart" udbrød April. Hun var stolt af sine evner, også selvom de ikke var så omfattende. "Jeg er forresten April.. Mademoiselle April Lynette LaRoux," det var godt nok længe siden hun havde brugt "mademoiselle" foran sit navn, men hun fandt det nu meget underholdene. "fra Frankrig" tilføjede hun stolt. April elskede sit hjemland, det var så anderledes fra Amerika ikke bare kuturen, men også folk på gaden, ikke fordi at hun havde nogen problemer med amerika, hun havde trods alt boet der i 14 år af sit liv.
|
|
|
Post by Yo Faa on Jun 5, 2008 21:23:16 GMT 1
Yo kiggede på hende og løftede det ene øjnbryn. "Hvad smart er der ved det?" sagde hun og kiggede bare på hende. "Hyggeligt at møde dig April. Jeg hedder Faa. Yo Faa, og kommer fra øhh. Ja det ved jeg ikke." sagde hun og grinte kort. Hun anede ikke hvor det var hun kom fra. Hun kunne ikke huske det. Der var meget hun ikke kunne huske fra hendes barndom men det var også lige meget.
|
|
|
Post by April LaRoux on Jun 5, 2008 21:29:30 GMT 1
"Smart? Jeg ved kun alt for godt hvor surt det er at sidde fast i en snestorm på motoercykel, bare tanken m at kunne få det hele til gå væk, bare sådan.." April lod sig langsomt glide ned i det lune vand, hun fandt en lille afstast, så hun kun stod i vand til midt låret. Hun sukkede af fryd. Det var bare live at være ude i disse dage, også selvom hun, som rødhåret, havde en meget sårbar hud der blev rød på en time. "Oui, jeg ville bare ødelægge det hele, hvis jeg prøvede med mine bølger."
|
|