Keepin' fit

[Yo Faa]

((Forstår dig godt. Gider ikke blive ved emd at sige det til ham xD))

Yo kiggede på ham og sukkede kort. Hun kiggede ned i jorden og så op på William igen. "Ja det er frygteligt. Jeg kan ikke holde ud at tænke på de stakkels mennesker som har måtte lide af dette her. Og så deres familie. Det er frygteligt." sagde hun og rystede på hovedet. Hun kunne ikke holde ud at tænke på hvordan det kunne være at en mutant kunne finde på at gøre sådan noget.
"Jeg er bare næsten bange for at det er Nightmare der har gjort det. Men ejg kan ikke vide noget før jeg har snakket med en fra den fattige egendom." sagde hun ig juggede på ham.
Hun ville nødig nævne hendes navn. Hun ville faktisk ikke nævne noget om hvem Yo egentlig var. Men hun måtte sige det.
"William kan du holde på en hemmelighed?" spurgte hun og kigged ehn påd en fremmede og så på ham igen.

[William Quiles]

Stille lyttede han til hendes ord, var fuldstændig enig. Dog kunne han godt forstå den måde dem der havde gjort det nok havde haft det. Han havde jo trods alt selv været af den tankegang at de evnede skulle herske over de 'almindelige', men det var jo flere hundrede år siden, hvis man altså ikke talte kampen mod Fox og.... den efterfølgende massakre i villakvarteret. Men det var jo ikke ham selv, det var Nagato der havde taget over. Alligevel følte han sig tung med skyldfølelse over hændelsen. Han skubbede de negative tanker væk og rettede sin opmærksomhed mod Yo.
"Selvfølgelig kan jeg da holde på en hemmelighed Yo, det ved du da." svarede han hende med et blik at nysgerrighed.

[Yo Faa]

Yo trak vejret dybt og kiggede på ham. Hun vidste ikke helt om hun skulle sige det eller hvad. Men nu havde hun jo spurgte ham. Hun vidste jo at han ikke hade mennesker. Men man kunne godt ændre sig. Det håbede hun da ikke han gjorde.
"Jeg er leder for den gode gruppe. Jeg står i spidsen den dag kampen går igang." hviskede hun til ham og kiggede ned i jorden. Hun håbede da ikke at han vilel gå helt amok over det eller sådan noget. Men nu havde hun sagt det og der var ikke noget at gøre ved det. Hun håbede bare at han også ville slutte sig til hende så var de lidt flere til at bekæmpe dem på.

[William Quiles]

Han lyttede intenst til hende for at være sikker på han opfangede hvert ord rigtigt. Et udtryk af overraskelse bredte sig over hans normalt ellers så rolige ansigt. Han havde ellers aldrig opfattet Yo som en person der villigt ville gå i spidsen i en krig, men det så vidst ud til at han havde taget fejl af hende.
"Det.. var ikke just hvad jeg havde forventet du ville sige" indrømmede han med med et muntert smil, men et bekymret udtryk begyndte at sprede sig i hans øjne "Yo, er du sikker på hvad det er du går ind til. Krig er ikke en sag for børn" sagde han roligt.