Friends?

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare hørte hendes hjertebanken og blev lidt af forvirret, hans eget hjerte kørte hurtigt, men det var ikke rigtig til at mærke på ham, da hun ikke kunne mærke på hjerte eller på en puls.
Han så bare på hende, da hun sagde noget.
"Vi er jo venner, så der sker ikke noget.. Skal jeg flytte mig?" spurgte han halvt roligt og halv såret. Der var vel ikke noget galt i at han krammede hende, da hun så ud til at slet ikke have det godt.

[Kira Angel]

Kira kunne have gravet sig selv ned i jorden eller være krøbet hen i et musehul. For hun ville gerne blive her, ville have at han også blev. Men hun frygtede for konsekvenserne, hvad ville hun ikke kunne finde på og hvad ville det ende med? Så var der også William, hendes elskede William. Hvad ville der ske med ham..?
Hendes hjerte hamrede, om end muligt, nu endnu mere. Hendes tanker farede afsted og hun blev blot mere og mere forvirret og rådvildt. Hvad skulle hun gøre, det var nu de galt. For enten valgte hun Nightmare eller William, for dem begge kunne hun ikke. Det kunne hun ikke byde nogen af dem.
Hun sukkede trist, så det næsten kunne havde været al hendes forvirring der kom med ud og sagde så igen lavmælt og næsten uhørligt "jeg.. jeg.." hun sukkede igen, holde stilheden få sekunder og fortsatte så, så det nu knap nok ville kun høres for hans gode øre "jeg ved det ikke!" hun var tydeligt meget fortvivlet og havde det næsten som stod hun splittet imellem to paradiser. Man kunne ikke vælge noget så indviklet og vidunderligt. Det var umuligt og burde slet ikke være et valg noget levende væsen burde stilles for. Hun sukkede igen fortvivlet og lod så stilheden overtage..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare rykkede sig stille væk fra hende.
Han sad stadig bag hende, men så stille rundt på de andre omkring. Han satte sig istedet ved siden af hende.. Hvad var det også han lavede? Hun er sammen med William!
Hans ører lå nede og hans halespids svingede en smule, hans blik var fast på jorden foran ham.

[Kira Angel]

Da han sad bag hende, mærkede hun sit hjerte springe et slag over, hans stilhed og nu tilbagetrukne jeg. Vare mere end hun kunne klare, det pinte og plagede hende. hun kunne ikke klare det, hvad tænkte han mon på? Hvorfor sad han der bare, ville han øre noget eller havde hun ødelagt det hele nu? Hun turde ikke vende sig om imod ham og finde ud af det, men det at vide at han sad bag hende og at hun nu kunne havde såret ham mere end forhen, var det rene tortur for hende.
Hun hørte ham bevæge sig, hun holdte vejret og bemærkede så at han satte sig ved siden af sig. Hun åndede lettet ud, men følte også en mindre skuffelse. Hun havde frygtet og håbet et knus mere. Men han havde blot sat sig ved siden af hende og nu var hun både lettet og irriteret på sig selv.
Hun sukkede kort, stilheden hærgede stadigvæk og den var nu begyndt at blive temmelig pinlig. Hun vendte kort blikket imod ham for at se om han kiggede, men kun lige kort for så vendte hun igen blikket imod sine knugede hænder og sagde skyldbevidst og med en forvirring der tydeligt kunne høres i stemmen "undskyld.." hun holdte en kort pause og fortsatte så med en lidt tydeligere stemme "du har ret, vi er venner og.. og, det burde ikke hav betydning.. men.." hun kunne ikke sige det til ham, kunne ikke finde ord og vidste ikke hvordan hun nogensinde skulle finde en ende på disse forvirrede tanker..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare så på hende, da hun begyndte at snakke igen, ellers havde bare siddet med blikket imod jorden.
Han smilte skævt over det og han lagde en hånd på hendes hoved, men hans egen ører stod op igen. Han aede hende stille på hovedet.
"Det går nok, skal du se" sagde han trøstende, med et venligt smil.

[Kira Angel]

Hun smilte mildt frem for sig, nikkede indforstået og vendte så forsigtigt blikket imod ham og sagde "tak" hun smilte nu lidt bredere og spurgte så, for at komme lidt væk fra den pinlige situation "nå, men er der ellers sket noget spændende?" det var tydeligt at hun forsøgte at snakke om andet end hendes halve kærlighedserklæringer her.
Hun havde helt glemt omverdenen omkring dem, men nu da hun igen var mere klar for forvirrede tanker. Lagde hun mærke til at folk stadigvæk legede vandkamp og at de nu efterhånden alle andre end lige dem legede..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nightmare tog sin hånd til og trak på skulderne.
"Næh, ikke rigtig" løgn han, men han smilte og det ikke var ikke rigtig til at se eller mærke på ham at løg. Han havde været 'hjemsøgt' af dette ene billed fra hans barndom, det var i hans hovedet lige nu, men uklart.

[Kira Angel]

Hu kiggede tøvende på ham, ikke fordi at hun havde gennemskuet hans løgn, men mere fordi at hu virkelig håbede på at han ville finde på et eller andet at sige.
Hun smilte roligt, sprang pludselig op og stå og spurgte så nærmest legesygt !jamen.. øh, så lad os være med til vandkamp!" hun ventede ikke på hans svar, skyndte sig bare lige ind i en af tornadoerne af vand og snurrede så rundt deri som en fisk i et toilet.
Hun havde forvandlet sig til en fisk, for at kunne holde ud at være der og pludselig blev hun slynget og landede kun få centimeter fra Nightmare i sin oprindelige skikkelse.
Deres kroppe lå næsten helt op af hende, men hun var heldigvis lige stoppet op i sidste sekund og de var derfor ikke ramlet sammen.
Hun kiggede usikkert på ham, lod så blikket dale og blev igen tavs. Hun vendte ansigtet væk, vendte ryggen imod ham og spurgte så, så glad som hun kunne lyde ”nå, men er du så klar til lidt vandkamp?” hun var allerede gennemblød, hendes undertøj kunne ses igennem den klistrende top. Men hun tog sig ikke selv af det mere, for hun forsøgte at bilde sig selv ind at hende og Nightmare kun var venner og ikke andet.. For nu..

[Nigle 'Nightmare' Loveless]

Nigle kunne lade vær med at grine over hvordan hun bare sprang ud i det, mens han bare blev siddende. Det var ikke lige hvad han havde lyst til lige nu, så han så bare på med et smil og fulgte hendes bevægelser til hun igen sad overfor ham. Men hendes falske glade tone kunne ikke narre ham, der var noget galt. Et eller andet, som han ikke rigtig kunne finde ud af.
"Nej tak, gå du bare til den" sagde han grinende og prøvede selv at lyde munter, da han opdagede at hendes undertøj kunne ses kunne han ikke lade vær med at rødme i hele hovedet. Han så ned jorden for at se om det ville hjælpe ham med at lade vær med at være så rød i hovedet.

[Kira Angel]

De sad nu begge med hovedet klistret til jorden, omgivet af plaskende unger og vand i store stimer.
Kira smilte svagt ved hans koksrøde hoved i ude i øjenkrogen og sagde så undvigende fra sine tanker "tak, jeg øhm. Jeg er straks tilbage!" hun ville ikke have ham til at gå nogen steder og håbede derfor blot at han ville blive hvor han var.
Hun vendte selv opmærksomheden imod den efterhånden store tornado af vand der cirklede godt 10 meter fra dem, smilte spændingsfyldt og rejste sig så langsomt op. Hendes fulde opmærksomme var rettet imod vandet der snorede omkring sig selv, smilte muntert og sagde så kort imens hun langsomt begyndte at gå imod den "bliv der!" hendes krop blev pludselig større, meget større og grå. Hun fik store blafrende øre, en rynket og lang snabel og truttede så fornøjet frem for sig. Hun satte alle fire ben hårdt imod jorden og begyndte så med stor åndedrag at suge al den vand til sig som hun kunne..